Whistleblower: Få fortrolig rådgivning og støtte

Alle private og offentlige arbejdspladser med mere end 50 ansatte større er forpligtet til at etablere en whistleblowerordning.

Hvis du ikke har adgang til en whistleblowerordning på din arbejdsplads, eller hvis du ikke har lyst til at benytte den, kan du få hjælp af IDAs juridiske rådgivning.

Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at blive whistleblower og hvordan IDA kan støtte dig.

• Hvad er en whistleblower?
• Hvilke konsekvenser er der ved at være whistleblower?
• Vær ordentligt forberedt, hvis du skal være whistleblower
• Sådan skal du gøre, hvis du vil være whistleblower
• Sådan hjælper IDA whistleblowere
• Sådan kontakter du IDA

En whistleblower er en person, der beretter om ulovlig eller kritisabel adfærd hos sin arbejdsgiver eller i en organisation, hvor vedkommende er engageret.

Desværre kan det ofte have store personlige og professionelle konsekvenser at være whistleblower, da det af nogle bliver opfattet som illoyalt, selvom whistlebloweren agerer samvittighedsfuldt og etisk.

At være whistleblower kræver stort mod og integritet, for det kan få både personlige og økonomiske konsekvenser at kritisere sin arbejdsgiver.

Selvom din rapportering sker anonymt, er der en risiko for, at din identitet bliver afsløret. Det kan fx være svært at undgå, hvis du er én af et begrænset antal medarbejdere, der har adgang til de oplysninger, du rapporterer om.

Samtidig kan du komme til at opleve et stort psykisk pres i længere tid, da det ikke er unormalt, at en sag står på i et års tid, hvor dine kollegaer vil spekulere i, hvem der kan være whistlebloweren.

Når du har berettet om kritisable forhold på din arbejdsplads – evt. til en ekstern myndighed - har du heller ikke kontrol over, hvordan sagen vil udvikle sig.

Inden du bliver whistleblower, er det vigtigt, at du har helt styr på fakta.

Hvis ikke du kan dokumentere de kritisable forhold, kan det blive betragtet som illoyalitet over for din arbejdsgiver, og så kan det få negative konsekvenser for dig i form af en påtale, advarsel, afskedigelse og i yderste konsekvens en bortvisning.

Desuden kan det have negative følger for dine kollegaer eller din leder, hvis de bliver udsat for uberettigede anklager.

Det skal også være tydeligt, at dine motiver for at blive whistleblower er at rette op på de kritisable forhold og ikke at sætte din arbejdsplads, ledelse eller kollegaer i et dårligt lys. Du skal være særligt opmærksom på dette, hvis der er grund til at tro, at du selv kan få en fordel ud af at rapportere om kritisable forhold.

Når du fortæller om kritisable forhold, skal du følge denne rækkefølge af handlemuligheder:

• Tag sagen op internt: Det er ikke et brud på din tavshedspligt at videregive oplysninger om kritisable forhold, når du gør det ad interne kommandoveje. Du kan enten tage sagen op med din chef eller whistleblowerordningen på din arbejdsplads alt efter, hvad der giver mening i situationen.
• Kontakt den relevante myndighed: Det er risikabelt at videregive informationer eksternt, og du skal derfor vælge modtageren med omhu. Afhængigt af hvad sagen drejer sig om, er det mere korrekt at kontakte Arbejdstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller den styrelse eller det ministerium, som din arbejdsplads refererer til, end at gå direkte til Ombudsmanden, Skattemyndighederne eller politiet.
• Medierne er sidste udvej: Det bør altid være den sidste udvej at kontakte medierne, og du må aldrig bruge sociale medier som Facebook til at fortælle om virksomhedsrelaterede forhold.

Har din arbejdsplads ikke en whistleblowerordning, eller har du ikke lyst til at bruge den, kan du altid kontakte IDA for at få fortrolig rådgivning.

Du kan ikke indberette kritisable forhold i den virksomhed, hvor du er ansat, til IDA, men du kan få fortrolig rådgivning om, hvordan du skal håndtere situationen.

IDAs whistleblower-rådgivning består af specialister, der er omfattet af en ubetinget tavshedspligt, og som kan håndtere dine spørgsmål.

IDA har desuden etableret en økonomisk støtteordning til opsagte whistleblowere, der under bestemte forhold kan få lønkompensation af IDA i op til 9 måneder.

Du skal ikke sende en mail til IDA, da mailkommunikation ikke er krypteret.

Du kan i stedet kontakte IDAs juridiske rådgivning via Mit IDA. Herefter vil en af IDAs whistleblower-rådgivere kontakte dig hurtigst muligt.

Når du kontakter IDA, bør du ikke bruge en arbejdscomputer eller -telefon.

Log ind og kontakt IDAs juridiske rådgivning for at få fortrolig hjælp