Familieliv og praktiske forhold

Hvorvidt du skal søge opholds- og arbejdstilladelse samt visum afhænger både af, hvor du skal arbejde og om der er tale om udstationering eller udlandsansættelse.

Udstationering i et EØS-land

Ved udstationering til et andet EØS-land behøver en dansk statsborger hverken visum, opholds- eller arbejdstilladelse. Man skal dog registrere sig hos de lokale myndigheder inden 3 måneder og få udstedt et opholdsbevis.

Udstationering i det øvrige udland

Skal du udstationeres eller udlandsansættes i det øvrige udland, skal du sandsynligvis både have opholds- og arbejdstilladelse samt visum.
Det er dog tilladt at opholde sig i 3 måneder uden særlig tilladelse i de fleste europæiske lande uden for EØS, selvom du ikke kan påtage dig lønnet eller ulønnet arbejde uden en arbejdstilladelse.

Få tilladelserne inden indrejse

Det anbefales, at du sørger for at få din arbejdstilladelse og eventuelle andre tilladelser, inden du tager til udlandet for at arbejde, da det ikke er sikkert, at du kan få tilladelserne efterfølgende.
Konsekvenserne rammer dig

Det er normalt din arbejdsgiver, der skal bekræfte over for myndighederne i arbejdslandet, at du kan få ansættelse, og arbejdsgiveren har derfor typisk også ansvaret for dokumenter vedrørende indrejse, ophold og arbejde.

Du skal dog være opmærksom på, at det rammer dig personligt, hvis du opholder dig illegalt i arbejdslandet, fordi dokumenterne ikke er i orden. Det gælder også, selvom det ikke er din skyld.

Kontakt ambassaden

De enkelte landes ambassader og konsulater kan give præcise svar på dine spørgsmål. Du kan finde en oversigt med kontaktinformationer på

Udenrigsministeriets hjemmeside.

Flytteanmeldelse

Flytter du til udlandet, har du pligt til at foretage flytteanmeldelse til folkeregisteret i den kommune, du flytter fra, inden 5 dage efter flytningen.

Udrejst i højest 6 måneder

Varer dit udlandsophold højst 6 måneder, og beholder du i hele perioden fuld rådighed over din bolig, har du ret til forblive bopælsregistreret op denne adresse. Du kan også få udlandsadressen registreret som supplerende adresse under udlandsopholdet.

Er du i udlandet i mindre end 6 måneder, men bevarer ikke fuld rådighed over din bolig, bliver det efter en konkret vurdering besluttet, om du skal registreres som udrejst.

Udrejst i over 6 måneder

Skal du opholde dig i mere end 6 måneder i udlandet, vil din flytteanmeldelse altid blive registreret som en fraflytning til udlandet, uanset om du opgiver rådigheden over din bopæl i Danmark.

Registrering af udlandsadresse

Du har aldrig pligt til at meddele din udlandsadresse til folkeregisteret, men under et længerevarende udlandsophold kan du godt kræve registrering af din udlandsadresse og eventuelle senere ændringer af denne.Du kan også få registreret en kontaktadresse i Danmark, som offentlige myndigheder, private personer og virksomheder kan sende din post til.

Tag kontakt til den danske repræsentation

IDA anbefaler, at du meddeler den danske ambassade eller konsulat i udstationeringslandet, at du har taget ophold dér. Ikke mindst i lande med risiko for uroligheder, naturkatastrofer eller lignende kan der opstå situationer, hvor du får behov for assistance, eller hvor danske myndigheder kan ønske at kontakte dig.

Det er vigtigt, at din familie trives, hvis de rejser med, når du skal arbejde i udlandet. En vigtig del af det er, at der er trygge ramme for dine børn og din partner. 

Hverdagen for din partner

Det er en stor belastning at være i udlandet, langt fra venner og familie, og ude af stand til at få opfyldt de sociale og identitetsmæssige behov, som et erhvervsarbejde dækker.
Derfor er det vigtigt, at din ægtefælle eller samlever har en meningsfuld beskæftigelse under udlandsopholdet. Udover et arbejde kan det være at tage videre- eller efteruddannelse, enten i udlandet eller via fjernundervisning i Danmark.

Skoler i udlandet

Har I børn, der skal med til udlandet, er det en god ide at undersøge udbuddet af skoler i god tid.

Ofte vil der nemlig være lang ventetid på de gode skoler, og det er ikke ualmindeligt, at de koster mellem 5.000 og 10.000 kroner pr. barn om måneden, foruden udgifter til skoleuniformer, bøger og andet.

Pasning af mindre børn

Vuggestuer og børnehaver er muligvis ikke lige så udbredte i arbejdslandet, som i Danmark.

Til gengæld kan det være umagen værd at undersøge, om det er muligt at få en au-pair, der kan tage sig af børnene, da det kan være en billigere og bedre løsning end institutionerne for mindre børn.

Vælger I denne løsning, er det vigtigt, at I sikrer jer, at referencer, tilladelser og arbejdsvilkår er i orden.