Sådan genkender du scam-henvendelser om job i udlandet

En gang i mellem får vi i IDA  henvendelser fra medlemmer, som gerne vil have vurderet en kontrakt på et tilsyneladende vellønnet job i udlandet. Fælles for disse henvendelser er, at medlemmerne er blevet kontaktet på nettet, sædvanligvis på LinkedIn, af hvad der ser ud til at være en headhunter eller en stor velrenommeret virksomhed. Medlemmet har ofte hastigt været til jobsamtale over  Skype, Teams eller Zoom og er nu blevet tilbudt et job på nogle som regel bemærkelsesværdigt gode vilkår. 

Hvad skal du være opmærksom på ved jobhenvendelser fra udlandet?

Har du fået et jobtilbud af en udenlandsk headhunter eller en stor international virksomhed? Her er hvad du skal holde øje med ved udenlandske jobhenvendelser.

Fejl i kontrakten

Der vil ofte være lidt flere fejl i kontrakten ved en scam-ansættelse, end hvad man normalt ville forvente. 

Kort acceptfrist

Nogle gange kan du opleve, at der er fastsat en temmelig kort acceptfrist.

Du skal betale penge eller sende persondokumenter

Der vil sædvanligvis være en  hurdle, der skal overvindes, inden du kan begynde at arbejde. Det kan fx være, du skal betale et gebyr til en advokat til brug for indhentelse af en arbejdstilladelse eller for en flybillet til det afgørende interview – men med løfte om at du naturligvis får pengene refunderet, når ansættelsen er faldet på plads.

I stedet for penge kan en kontaktperson også være interesseret i persondokumenter. De kan derfor finde på at bede om kopier af dine identitets- og eksamenspapirer, angiveligt til brug for ansøgning om en arbejdstilladelse.

Alt dette kan principielt være okay, hvis der reelt er et job, men hvis scammere får fat i et cpr-nummer eller den nederste, elektronisk læsbare linje fra billed- og datasiden i et EU-pas, kan de muligvis finde på at lave identitetsdokumenter selv. Måske vil de prøve at passere uantastet ind i, rundt i og/eller ud af Schengen-området (og andre steder) i dit navn eller benytte din identitet i andre sammenhænge.

Der er både fødselsdato og cpr-nummer på billed- og datasiden i passet samt i et kørekort. Ved scammeren, hvordan man udregner det sidste ciffer i et cpr-nummer, er det desuden muligt at gætte sig frem til en persons korrekte cpr-nummer alene ud fra fødselsdatoen.

Fejl i e-mailadressen

Scam-ansættelser ser som regel ud til at finde sted i et velanskrevet firma, men enten er mailadressen ikke virksomhedens egen (der kan bare være lavet om på et enkelt bogstav), eller også ser det ud som om at ansættelsen sker via en hiring agent.

Tjek virksomheden på Google

Vil du tjekke seriøsiteten af en henvendelse, kan du google virksomhedsnavnet sammen med ord som ”fraud”, ”scam” eller ”hoax”. Her bliver du  måske  ledt ind på scamfinder, scamsurvivor eller tilsvarende hjemmesider, hvor du kan læse om og anmelde mistænkt scam og måske genkende set-uppet. Nogle gange har scam-ramte virksomheder også selv skrevet om det på deres egen hjemmeside. 

Kontakt IDA, hvis du er i tvivl

Det er værd at understrege, at der naturligvis også findes seriøse headhuntere derude, og med nogle enkle forholdsregler og lidt naturlig skepsis bør det være muligt at undgå at gå i en fælde. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det som regel også. Er du i tvivl om en henvendelse, du har modtaget, er du altid velkommen til at kontakte os i IDA.