Mere end en tredjedel af alle ledere overvejer orlov

Work-life-balance, mindre stress og trangen til at genfinde mening og formål i livet – disse er blot nogle af de temaer, der har indflydelse på den moderne arbejdskultur. Og nu er der endnu en bemærkelsesværdig tendens: ledere, traditionelt set synonyme med høj arbejdsmængde og konstant tilgængelighed, giver nu i stigende grad udtryk for, at de overvejer at tage en pause fra deres ansvarsfulde positioner.

IDAs seneste arbejdslivsundersøgelse afslører, at mere end en tredjedel, 37%, af alle ledere helt bestemt overvejer at tage selvbetalt orlov i løbet af de næste 3-5 år. Et tal, der ikke kun er overraskende, men også symbolet på en arbejdskultur i forandring.

Men hvad kan være årsagen til at så mange ledere tilsyneladende ser ud til at trænge til en pause? En del af svaret ser ud til at ligge i, at en betydelig del af de adspurgte ledere oplever en hverdag med konstant arbejdspres og stress. Ifølge undersøgelsen har 47% af dem, der overvejer orlov, ofte eller altid oplevet, at arbejdet har taget så meget af deres tid og energi, at det går ud over deres privatliv. Ligeledes har 48% af dem, der overvejer orlov, følt sig stresset inden for de sidste to uger.

Disse tal afspejler en voksende erkendelse blandt ledere om behovet for at genoprette balancen mellem arbejde og privatliv. Som Vibeke Ahlmann, Chefudvikler hos IDA, bemærker: ”Hos IDA fokuserer vi mere og mere på work-life-balance, som en konsekvens af det høje arbejdstempo, mange oplever. Og det er sandsynligvis også det, vi ser udspille sig her. Også ledere har brug for balance.”

Men det er ikke kun et spørgsmål om stress og work-life-balance. Det er ifølge Vibeke Ahlmann også et tegn på en ændring i ledelseskulturen. Tidligere blev ledere ofte betragtet som uundværlige, centrale nøglepersoner, som konstant skulle være fysisk til stede, men i dag har strukturen i mange organisationer ændret sig, og beslutningsprocesser er i en vis grad uddelegeret til medarbejderne i en fladere organisation. Samtidig oplever flere ledere eget behov for at tage et skridt tilbage for at genoplade og finde tid til selvrefleksion.

Selv med den nuværende udvikling i ledelseskulturer, så er Vibeke Ahlmann forundret over, at tallene alligevel er så høje. Hun mener derfor, at den voksende trend rejser vigtige spørgsmål om organisationsdynamikker og ledelsesstrukturer: ”Hvad betyder det for en organisation, når en betydelig del af dens ledere overvejer – og måske rent faktisk tager orlov? Hvilken type ledelse og ledere peger det mod i fremtiden? En del af svaret ligger måske i indførelse af selv- og medledelse i organisationen, hvor medarbejderne tager et større ansvar – og det skal organisationen gøres parat til.”

Tanken om orlov blandt ledere tyder derfor på at være udtryk for tidens tendenser, og det er vigtigt at anerkende og udforske dens implikationer for fremtidens arbejdsliv. Måske er det netop denne tendens, der vil inspirere en mere bæredygtig og menneskelig tilgang til ledelse, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager prioriterer trivsel og livskvalitet på lige fod med produktivitet og præstation.