Ophavsret og patent: Hvornår har du ret til din opfindelse?
Har du eller din arbejdsgiver ejerskabet, når du opfinder noget i forbindelse med dit arbejde? Få styr på reglerne om ophavsret og patenter, så du ikke skal give afkald på din opfindelse.
Du kan miste ophavsretten til dit produkt eller patentretten til din opfindelse, hvis ikke du er opmærksom på lovgivningen. Som udgangspunkt tilfalder rettighederne nemlig din arbejdsgiver, hvis det du opfinder eller skaber ligger inden for det arbejdsområde, du er ansat til at løse.
Ophavsret er en eneretsbeskyttelse af ikke-materielle goder som fx et it-program, et topografisk kort, et bygningsværk eller et design.
Ophavsretten tilhører i udgangspunktet altid den person, der har frembragt det ikke-materielle gode. Denne person kaldes ophavsmanden.
Ophavsmanden kan dog overdrage ophavsretten via en aftale. Hvis du er ansat i en virksomhed, vil det typisk stå i din ansættelseskontrakt, at din arbejdsgiver har ophavsretten til det, du skaber i forbindelse med dit arbejde.
Du kan indgå en aftale med din arbejdsgiver, så du selv beholder retten til din opfindelse, eller så du får en bonusbetaling, hvis den bliver en succes. Derfor er det en god ide at få læst din ansættelseskontrakt igennem af IDA, inden du skriver under.
Hvis du opfinder noget, mens du er i et ansættelsesforhold, kan din arbejdsgiver i de fleste tilfælde kræve rettighederne overdraget til sig. Det kræver, at to betingelser er opfyldt:
- Du skal være nået til opfindelsen under udførelsen af dine arbejdsopgaver. Det er uden betydning, om du har skabt opfindelsen i arbejdstiden eller din fritid.
- Din opfindelse skal kunne bruges inden for din arbejdsgivers arbejdsområde. Din arbejdsgiver kan dog også kræve at få opfindelsen overdraget, selvom den ikke hører under arbejdsgiverens sædvanlige område, hvis du har opfundet den i forbindelse med løsningen af en opgave, som din arbejdsgiver har stillet.
I IDA oplever vi nogle gange, at medlemmer kommer i klemme, fordi de har taget en opfindelse med på arbejdet, som de selv har udviklet. Det kan fx være et it-program, de selv har udviklet, og som kan hjælpe med at løse et problem i virksomheden. I det øjeblik de bruger arbejdstimer på programmet, får arbejdsgiveren delvis ophavsret til det.
Du skal derfor tænke dig grundigt om, inden du tager noget, du selv har opfundet, med på arbejde.
Hvis du udvikler en opfindelse i din fritid, og det ikke har nogen relation til dine arbejdsopgaver, vil du som udgangspunkt selv have ophavsretten.
Men hvis din opfindelse har snitflader til dit arbejde hos din arbejdsgiver, kan ophavsretten overgå helt eller delvist til din arbejdsgiver – selv om du ikke har udviklet den på jobbet. Derfor skal du også passe på med at tage en opfindelse, du har udviklet i din fritid, med på dit arbejde, da du risikerer at ophavsretten overgår til din arbejdsgiver.
Sørg derfor altid for, at det få det skrevet ind i din ansættelseskontrakt, at du beholder ophavsretten til dine opfindelser, hvis du arbejder på projekter i din fritid.
Ifølge ophavsretsloven kan to eller flere ophavsmænd, der har bidraget til et produkt, have ophavsret i fællesskab.
I praksis kan det være umuligt at udskille, hvilke dele af et værk de forskellige bidragsydere har medvirket til. Det er derfor nødvendigt at håndtere rettighederne i fællesskab.
Det vil dog oftest være sådan for fastansatte lønmodtagere, at arbejdsgiveren har overtaget samtlige ophavsrettigheder.
Opfinder du noget, skal du give din arbejdsgiver alle relevante oplysninger om opfindelsen, så snart opfindelsen er en realitet, så vedkommende kan bedømme dens betydning.
Kræver din arbejdsgiver at få opfindelsen overdraget, skal du have besked om det senest fire måneder efter, at du har givet besked om opfindelsen. Der er ingen krav til formalia i hverken din eller din arbejdsgivers meddelelse, men kommunikationen bør altid være skriftlig, så den bagefter kan dokumenteres.
Hvis du søger patent på en opfindelse tidligere end et halvt år efter din ansættelses ophør, kan din arbejdsgiver som hovedregel kræve rettighederne overdraget til sig. Det gælder dog ikke, hvis du kan sandsynliggøre, at du har gjort opfindelsen efter din ansættelses ophør.
It-programmer bliver ikke betragtet som opfindelser, og derfor kan der som udgangspunkt ikke søges om patent på dem. Den konkrete udformning af et it-program er til gengæld ophavsretligt beskyttet.
Har du udarbejdet et it-program i din funktion som medarbejder eller efter en arbejdsgivers anvisning, får din arbejdsgiver ophavsretten. Du kan til gengæld lave en aftale om bonusbetaling, hvis it-programmet får større succes end oprindeligt forudset.
Du kan registrere et design og på den måde beskytte dit produkts udseende og udformning. På den måde har du eneret til at benytte designet kommercielt.
Designbeskyttelse gælder højst i 25 år og gives normalt for 5 år ad gangen.
For at dit design kan få beskyttelse, skal det være:
- Nyt: Et lignende design må ikke tidligere være blevet offentliggjort
- Særligt: Designet skal have en individuel karakter og klart adskille sig fra andre kendte design
Hvis du er fastansat i en virksomhed og arbejder med designudvikling, vil din arbejdsgiver i et vist omfang få udnyttelsesrettighederne til dine design.
Ansøg om designbeskyttelse hos Patent- og varemærkestyrelsen
Ideer og koncepter er ikke beskyttet efter ophavsloven – det er kun den konkrete udformning af ideen. Ophavsretten beskytter altså værket og ikke ideen bag.
Du kan dog indgå en aftale med din arbejdsgiver om, hvordan de ideer og koncepter, du udvikler i din ansættelse, må udnyttes.
En opfindelse er defineret som en ”teknisk nyskabelse”. Det kan være et stykke udstyr, en teknik eller en metode. En opfindelse kan patenteres og på den måde beskyttes mod kopiering.
Der er 3 krav til en opfindelse, for at den kan patenteres:
- Den skal være ny. Den må altså på ingen måde have været offentliggjort før.
- Den skal have opfindelseshøjde. Det er et begreb, der dækker over, at den skal adskille sig væsentligt fra den teknik, der hidtil er kendt.
- Den skal kunne udnyttes industrielt.
Udvikler du en opfindelse som ansat ved en offentlig forskningsinstitution, skal du straks underrette institutionen skriftligt. Institutionen har herefter to måneder til at afgøre, om den ønsker at disponere over opfindelsen.
Derefter skal du være opmærksom på to ting:
- Giver institutionen ikke besked rettidigt, eller ønsker den ikke at overtage opfindelsen, har du samtlige rettigheder til at disponere over den.
- Ønsker institutionen at overtage din opfindelse, har du krav på et rimeligt vederlag fra institutionen. Kontakt IDA for at høre nærmere om dette.
Hvis du er med til at udvikle en patenterbar opfindelse, der er meget værdifuld, kan du have ret til en godtgørelse. Opfindelsens værdi skal overstige, hvad man med rimelighed kan forvente, at du præsterer i dit ansættelsesforhold. I praksis skal der dog være tale om meget høje summer, for at du har ret til godtgørelse.
Du kan ikke fraskrive dig denne ret til godtgørelse ved en aftale med din arbejdsgiver. Kravet på godtgørelse forældes efter tre år.