Ny regnemetode for din løn: Derfor er den en fordel for dig

Reguleringsordningen i de offentlige overenskomster skal sikre, at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Den har man brugt i mange år.

Din løn som offentligt ansat bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opadgående og nedadgående retning. I praksis sker det ved en årlig efterregulering af de offentlige lønninger.

Eksempel: Hvis de private lønninger stiger med 4 procent og de offentlige kun stiger med 2 procent, sikrer reguleringsordningen en yderligere stigning til det offentlige på 1,6 procent ved den årlige efterregulering.

To regnemetoder – to forskellige resultater

Hidtil har man brugt en regnemetode til reguleringsordningen, som ikke tog højde for, at der generelt kommer flere højtuddannede og højtlønnede i det offentlige, nemlig Danmarks Statistiks implicitte lønindeks. Denne regnemetode beregner et gennemsnit ud fra, hvor meget der samlet betales i løn.

Det betyder, at den enkelte medarbejder ikke får mere i lønposen, når den samlede lønsum i det offentlige stiger pga. flere højtuddannede og højtlønnede medarbejdere. Danmarks Statistiks implicitte lønindeks forholder sig nemlig ikke til, hvilke medarbejdergrupper, der er tale om.

Derfor har vi i forhandlingerne af nye overenskomster ved OK24 kæmpet hårdt for et skift til en ny og mere præcis regnemetode, nemlig Danmarks Statistiks standardberegnede lønindeks.

Ny regnemetode giver dig mere i løn

Den nye regnemetode tager højde for, hvilke medarbejdergrupper der er tale om – fx akademikere, skolelærere og sygeplejersker. Deres lønudvikling opgøres hver for sig, hvilket giver et mere præcist billede af den enkelte medarbejders lønudvikling.

Derfor vil du som offentligt ansat i de kommende år få et lønløft, alene på grund af dette skift af regnemetode.

Den nye regnemetode – det standardberegnede lønindeks – viser nemlig gennemsnitligt højere private lønstigninger end det implicitte lønindeks, som hidtil er blevet brugt som beregningsgrundlag for reguleringsordningen.

Så stor er forskellen

Gennemsnitligt er differencen mellem de årlige lønstigninger i staten og på det private arbejdsmarked ca. 0,4 procentpoint højere med den nye regnemetode end den gamle.

Eftersom benchmark for den statslige lønudvikling er den målte private lønudvikling, kan det med den nuværende viden derfor forventes, at de offentlige lønninger over tid vil vokse tilsvarende hurtigere.

Den nye regnemetode vil altså betyde, at de offentlige lønninger i fremtiden vil følge den private lønudvikling mere præcist end i dag. Og at din løn vil stige hurtigere.

Årelang kamp om regnemetoder

Valget af regnemetode i forhold til reguleringsordningen er noget, fagforeningerne har diskuteret gentagne gange med de offentlige arbejdsgivere i de senere års overenskomstforhandlinger. Og det er netop, fordi det har så stor betydning for, hvordan de offentlige lønninger udvikler sig over tid. Og nu lykkedes det os så at opnå det skift, vi har kæmpet for.

Den nye regnemetode – det standardberegnede lønindeks – er derfor et teknisk, men vigtigt resultat til din fordel som offentligt ansat.

Læs også: Akademikernes faktaark om ændring af reguleringsordningen ved OK24