IDAs OK26 ordbog
A- og B-siden
Arbejdsgiver- og lønmodtagersiden i forhandlingerne, også kaldet aftaleparterne eller forhandlingernes parter. A-siden er arbejdsgiverne og B-siden er lønmodtagerne.
AC - Akademikerne
Akademikerne (AC) er en paraplyorganisation for 28 faglige organisationer, der organiserer akademisk uddannede i Danmark. Akademikerne er partipolitisk uafhængig og repræsenterer ca. 500.000medlemmer med en lang videregående uddannelse.
En af Akademikernes hovedopgaver er at forhandle akademikernes løn- og ansættelsesvilkår. Som forhandlingsorganisation udøver Akademikerne forhandlingsretten for offentligt ansatte medlemmer i IDA og de øvrige akademiske fagforeninger.
CFU
Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU) er en samarbejdsorganisation, der forhandler generelle løn- og ansættelsesvilkår på det statslige område. Her indgår Akademikerne sammen med Stats- og kommunalt ansattes Forhandlingsfællesskaber (SKAF) og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).
Overenskomstforhandlingerne med Finansministeren føres i fællesskab af CFUs forhandlingsudvalg.
Den danske model
I Danmark lovgiver vi ikke om, hvad du skal have i løn og pension, hvor mange timer du skal arbejde, og om du får fuld løn, når du går på forældreorlov. Det er derimod fastsat i de overenskomster, som arbejdsgivere og fagforeninger forhandler om med års mellemrum. Det er kort sagt den danske model.
Det store bord
Når der forhandles generelle krav, som omfatter mere end én fagforenings medlemmer, foregår det ved ”det store bord”. Vedrører det alle de statsansatte, forhandles kravene fælles af CFU.
FHO
Akademikernes forhandlingsudvalg for den offentlige sektor (FHO). IDA er i FHO repræsenteret af Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd (AR).
Forhandlingsaftale
En aftale der indgås, når flere organisationer bliver enige om at føre fælles overenskomstforhandlinger. Aftalen fastlægger typisk, hvilke krav der rejses, hvor kravene skal rejses, hvornår organisationerne skal tage stilling til et resultat.
Forhandlingsfællesskabet
Forhandlingsfællesskabet er en paraplyorganisation, der forhandler på vegne af en lang række organisationer på det kommunale og regionale område.
Akademikerne (AC), hvor IDA er med, besluttede i efteråret 2024 at forlade Forhandlingsfællesskabet (FF), som vi normalt forhandler kommunernes og regionernes generelle aftaler igennem – fx løn, ferie og barsel.
Ved OK26 og fremover vil AC derfor selv forhandle overenskomsterne for akademikere i kommuner og regioner, og altså også for IDAs medlemmer.
Beslutningen kom efter OK24, hvor det ikke var muligt at nå til enighed om fælles lønkrav i FF. Ved OK24 valgte AC derfor at forhandle på egen hånd, parallelt med de øvrige organisationer i FF. Og efterfølgende tog AC skridtet fuldt ud og meldte sig helt ud af FF.
Fritvalgsordning
En model, som er udbredt på det private område og indebærer, at arbejdsgiveren indbetaler en procentdel af lønnen til en særskilt fritvalgskonto. Hver medarbejder vælger selv, om man vil bruge beløbet til ekstra løn, mere frihed (typisk feriefritimer/dage) eller ekstra pensionsopsparing..
Generelle krav
Krav som omfatter mere end en organisations medlemmer. Det kan fx være regler for tillidsrepræsentanter, generelle lønstigninger, ferie og barsel som omfatter alle eller pension og skalatrin, der kun vedrører alle akademikere på overenskomster. Generelle krav forhandles ved 'Det store bord'.
Hovedaftale
En slags grundlov, som indeholder bestemmelser, der beskriver organisationens forhandlingsret. Den fastlægger desuden konfliktløsningssystemet og fredspligten i overenskomstperioden. Hovedaftalerne er indgået mellem arbejdsgiverne og organisationerne, og den første af slagsen er også kendt som
KL
Kommunernes Landsforening, som er arbejdsgiver på det kommunale område og forhandler den kommunale overenskomst på vegne af alle kommuner.
Køreplansaftale
Aftale mellem de offentlige arbejdsgivere og Akademikerne (AC) om en tidsplan og emneinddeling for overenskomstforhandlingerne.
Lockout
Det 'konfliktvåben', som arbejdsgiverne kan tage i brug for at frigøre sig for en overenskomst. Ved en lockout udelukkes lønmodtagerne fra deres arbejdsplads.
Lønudvikling
I overenskomsten er aftalt, hvad man skal have i løn for det arbejde, man er ansat til. Men den løn står ikke stille, for samfundet udvikler sig, arbejdsopgaver udvikler sig, og samtidig er der også inflation, som betyder, at forbrugerpriserne udvikler sig. For at ens løn ikke bliver udhulet, så skal der ske en lønudvikling.
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen
Statens forhandlingsorgan i Finansministeriet, som varetager forhandlinger af de statslige overenskomster.
Overenskomst
Aftale om løn- og arbejdsvilkår indgået mellem på den ene side en arbejdsgiverforening eller en arbejdsgiver og på den anden side en eller flere fagforeninger på vegne af en eller flere grupper lønmodtagere.
Overenskomstperiode
Varigheden af den nye overenskomst er typisk 3 år, men der har været afvigelser herfra. Det var der fx ved OK24, OK13 og OK11, hvor de nye overenskomster havde en længde på 2 år.
Pulje
Aftale om at afsætte et bestemt beløb eller økonomisk ramme til anvendelse til et specifikt formål ved de centrale overenskomstforhandlinger.
Reallønsforbedring
En reallønsforbedring betyder, at lønudviklingen forbedrer købekraften. Købekraften afhænger af, hvor mange penge man har til rådighed og hvad det man køber koster. Der er tale om en reallønsudvikling, hvis der er tilstrækkelige lønstigninger til, at man kan købe mere end før, selvom priserne er steget.
Reallønssikring
Med en reallønssikring modsvarer de aftalte lønstigninger de forventede prisstigninger i overenskomstperioden. Med andre ord har man samme købekraft, når ens realløn er sikret.
Reguleringsordningen
Reguleringsordningen skal sikre, at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Lønnen bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opadgående og nedadgående retning.
Eksempel: Hvis de private lønninger stiger med 4 procent og de offentlige kun stiger med 2 procent, sikrer reguleringsordningen en yderligere stigning til det offentlige på 1,6 procent.
Hvis den offentlige sektor derimod har haft en højere lønudvikling end den private, trækkes 80 procent af forskellen fra de aftalte lønstigninger for offentligt ansatte.
Udmøntninger fra reguleringsordningen kommer ud over de generelle lønreguleringer i overenskomstperioden, som parterne aftaler ved overenskomstforhandlingerne.
Det er Danmarks Statistik, der hvert år beregner, hvor store lønstigningerne har været i staten, kommuner, regioner og i det private.
Resultatpapir (forhandlingsprotokollat)
Aftalepapir, som typisk danner grundlag for stillingtagen i fagforeningerne, og som udarbejdes i umiddelbar forlængelse af overenskomstforhandlingerne. Går også under betegnelsen forhandlingsprotokollat.
RLTN
Regionernes Lønnings- og Taksationsnævn, som på vegne af alle regioner forhandler den regionale overenskomst.
Sammenkædning
Når der stemmes om overenskomstforlængelser, stemmer lønmodtagere og arbejdsgivere om alle overenskomster under ét. Det betyder, at alle områder enten får fornyet overenskomsterne eller ender i konflikt, uanset om nogle af fagforeningerne har stemt det modsatte af flertallet.
Specielle krav
Krav som alene påvirker én organisations medlemmer som fx IDAs krav.
Strejke
Fagforeningernes 'konfliktvåben', hvis en overenskomst ikke ender med et resultat, som medlemmerne vil stemme for. En strejke skal varsles og være i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Uden for overenskomstforhandlinger er der fredspligt, og en strejke her anses derfor som overenskomststridig.
Økonomisk ramme
Angiver den samlede værdi af et overenskomstresultat. Det inkluderer både arbejdstid, lønstigninger, ferie, barsel og andre forbedringer.