Ph.d.studerende er 100 meter-mestre i databehandling

Når man - som ph.d.-studerende - gennem flere år har siddet gravet ned i et ekstremt snævert felt, kan det være vanskeligt at hæve snuden op over den dybe faglighed og få et klart billede af hvilke bredere kompetencer forskningsarbejdet har udstyret en med. Det er i hvert fald en udfordring for mange ph.d.-studerende, siger Jakob Brinkø Berg, der var formand i 2017 og i dag er bestyrelsesmedlem i ph.d.-foreningen på DTU.

Fra astrofysik til patenter

Når det er den dybe faglighed, der er fokus på, kan det betyde at de ph.d.-studerende ikke altid er bevidst om, hvilke andre evner de tilegner sig.

- Det kan være, man er den ene blandt fem personer i landet, som ved mest om strategisk samarbejde inden for byggeri. Men det er der jo ikke nødvendigvis et job i. Så der skal man altså kunne hæve sig op og se på: hvad kan jeg efter at have lavet den her ph.d., som arbejdsmarkedet efterspørger? Så man ikke burer sig inde i et snævert felt, fordi man tror, man kun kan blive ansat ét bestemt sted i én bestemt nichestilling, siger Jakob Brinkø Berg, der også sidder i bestyrelsen for den nationale ph.d.-forening.

Han fortæller om en studerende med en ph.d.-grad i astrofysik. Det lyder umiddelbart snævert, men det viste sig, at det ikke var for snævert.

- Hun arbejder nu med patenter. At studere hvordan stjerner danner sig tusinder af lysår væk og behandle data fra teleskoper og så undersøge om et patent kan gå igennem, er ikke så langt fra hinanden, som man skulle tro. Begge dele handler om databehandling, at kunne tilegne sig kompleks viden og have teknisk forståelse, siger Jakob Brinkø Berg.

Mestrer alt tal-jonglørarbejde

Den snævre faglighed, som er nødvendig at få som ph.d.-studerende gør, at der ikke altid er opmærksomhed på de bredere kompetencer, man tilegner sig som en del af studiet. Men man kan som udgangspunkt masser af håndværk, der kan bruges i mange sammenhænge, siger Jakob Brinkø Berg.

- Alle der arbejder forskningsmæssigt inden for det tekniske og naturvidenskabelige felt er jo 100-meter mestre i databehandling. De er eminente til kodning og systematiske søgninger, og der er stort set ikke den type tal-jonglørarbejde, de ikke mestrer. Det er der en masse virksomheder, der har brug for, men det tænker man ikke altid i som ph.d.-studerende.

Uklare kompetencer

En anden hurdle for de ph.d.-studerende er, at det også er lidt uklart for en del af virksomhederne, hvad de egentlig kan, siger Jakob Brinkø Berg.

- Det er ikke nogle medarbejdertyper, virksomheder støder ind i hele tiden, og det er primært de største virksomheder, der ved, hvad en ph.d.-grad giver med i rygsækken. Hvis man ikke har været vant til at bruge dem, så kan det være svært at forstå, hvad de kan. Men man får altså medarbejdere med en stærk analytisk baggrund, som kan præstere systematisk tænkning på et højt niveau og tilegne sig ny viden i et meget højt tempo – alt det man lærer, når man tager en forskningsbaseret uddannelse.

Stor samfundsgevinst

Hvert år udklækkes omkring 400 ph.d.-studerende fra DTU, som skal bryde igennem en slags lydmur for at komme igennem til jobmarkedet. Samtidig har de en forpligtigelse til at formidle og bruge det, de kan. Både for deres egen og for samfundets skyld, siger Jakob Brinkø Berg.

- En undersøgelse fra sidste år viste, at ph.d.’er er en stor samfundsgevinst, og langt de fleste ender jo også uden for universiteterne i private og offentlige stillinger Der er brug for dem derude, så de skal kunne artikulere, hvad de er gode til. De skal kunne den rå vidensformidling af deres felt, og kunne artikulere præcist alt det, de kan bidrage med.