Sådan bruger du IDAs lønværktøjer

Lønstatistikken, lønberegneren og firmastatistikken. Det er de tre vigtigste værktøjer til din lønforhandling, men hvad er forskellen og hvordan bruger du dem? Det prøver vi at svare på her.

Både lønberegner, lønstatistik og firmastatistik bliver hvert år opdateret med oplysninger fra medlemmerne. Lønværktøjerne er uundværlig, når du skal forhandle løn til dit første job. Men de er også nyttige, hvis du skal forhandle løn, skifte job eller blot vil sikre dig, at du får en rimelig løn.

Her kan du læse om de tre værktøjer, og hvordan du bruger de forskellige værktøjer, som du finder her.

Få det store overblik med lønstatistikken

Lønstatistikken er opdateret 4. december 2020 og er en samling af oplysninger om IDA-medlemmernes lønforhold. Den er god til at danne sig et hurtigt overblik over lønniveauet, men da tabellerne kun er sorteret efter ét kriterie ad gangen, fx uddannelse, branche eller region, er den mindre detaljeret end lønberegneren, som bliver opdateret 16. december 2020.

Blev du fx færdiguddannet inden for 'datalogi, it eller software' i 2010, kan du slå gennemsnitslønnen for alle IDA-medlemmer med den samme baggrund op i lønstatistikken, men tallet tager ikke højde for variabler som stillingstype eller personaleansvar.

Lønstatistikken er baseret på oplysninger fra mere end 20.000 privatansatte medlemmer og på oplysninger om de statsansatte medlemmer fra Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. IDAs analyseafdeling har tidligere sammenlignet lønstatistikken med en lignende statistik af Dansk Industri, og konklusionen var, at resultaterne er stort set identiske. Sidder du i en forhandlingssituation, kan du altså roligt fortælle, at tallene ikke bare er et udtryk for ønsketænkning.

Se lønniveauet i konkrete virksomheder med firmastatistikken 

Firmastatistikken er også opdateret 4. december 2020. Med den kan du zoome helt ind på enkelte virksomheder, hvor der arbejder mere end fem IDA-medlemmer. På den måde kan du sammenligne lønniveauet på din arbejdsplads med fx en konkurrerende virksomhed.

Resultaterne i firmastatistikken bliver vist som et indekstal, hvor oplysningerne fra IDA-medlemmerne i virksomheden bliver holdt op imod gennemsnittet for personer med samme uddannelse og anciennitet. Hvis en virksomheds indeks er over 100, betyder det altså, at de ansatte under ét har en løn, der er højere en gennemsnittet.

Lønberegneren giver et deltaljeret lønestimat

Lønberegneren opdateres 16. december 2020. Den er baseret på de samme oplysninger som lønstatistikken, men du kan selv vælge variabler, så den udregner en bruttoløn, der passer mere præcist til din profil. Den kan fx både tage højde for din uddannelse, stillingstype, anciennitet og region på en gang. Jo flere variabler du vælger, desto mere præcist bliver resultatet. 

Du bør dog altid være opmærksom på, at lønnen varierer en del for den samme profil, og derfor giver det mening både at se på gennemsnitslønnen og fraktilerne for den valgte profil, så du får et indtryk af variationen. 

Du kan også lave dine egne webtabeller, hvor du sorterer på stillingstype og et-to andre parametre og eksportere resultaterne som en pdf eller et Excel-ark.

Så meget bør du få i startløn som nyuddannet

IDA fastsætter hver år en vejledende minimalløn for nyuddannede privatansatte medlemmer. Den er beregnet med udgangspunkt i gennemsnitslønnen for den seneste årgang sammenlagt med den forventede prisudvikling for det kommende år.

I 2021 er IDAs to vejledende minimallønninger:

  • Civilingeniører, Cand. scient.er og øvrige medlemmer med en lang videregående uddannelse: 41.100 kroner
  • Diplomingeniører, bachelorer og øvrige medlemmer med en mellemlang videregående uddannelse: 38.900 kroner