Der kan være mange grunde til at skifte retning i sit arbejdsliv, men om end der er tale om et karriereskift eller et brancheskift, kan det være en udfordrende proces.
Der er garanteret gået en masse overvejelser forud for din beslutning, men måske hersker der stadig bekymring og tvivl. Måske har du en forestilling om, at et karriere- eller brancheskift betyder, at du skal starte helt fra bunden, men det er ikke nødvendigvis rigtigt.
Du har garanteret en masse evner og kvalifikationer med i bagagen, der kan være relevante i en ny stilling, det handler bare om at se på dem med nye øjne, og tro på at din erfaring og dine kompetencer er værdifulde.
At finde den karrierevej, der giver bedst mening for dig, kræver et velovervejet ræsonnement, og derfor bør du stille dig selv spørgsmål som hvad er jeg god til? Hvordan kan jeg bruge de kompetencer og kvalifikationer jeg har, i en anden stilling eller en anden branche? Hvad vil jeg gerne undgå på mit næste arbejde, og hvad vil jeg gerne lave mere af?
Disse refleksioner kan være overvældende at stå alene med. Som en del af IDAs netværksgruppe for personer, som overvejer karriere eller brancheskift, vil du møde andre, der ønsker et karriere- eller brancheskift, og derfor kan relatere til de tanker og overvejelser, der fylder hos dig.
Netværksgruppen:
I gruppen kan du trygt udtrykke din tvivl og dine bekymringer, og øve dig i at italesætte, hvad du virkelig gerne vil, og på den måde blive mere afklaret med dine ønsker for fremtiden. Med tiden vil dine netværkskolleger lære dig og din situation at kende, så du kan få konkret sparring og støtte fra ligesindede, der ikke har en personlig aktie i dit arbejdsliv.
Marianne Ehlers,I IDAs netværksgrupper er agendaen dynamisk. Det betyder, at der på dagen altid er plads til at omprioritere, hvis der er udfordringer, der trænger sig på.
Netværksgruppen planlægges og faciliteres af frivillige IDA-medlemmer, som er under uddannelse i professionel facilitering. Alle frivillige netværksfacilitatorer bliver støttet og superviseret under hele forløbet af IDAs erfarne netværksfacilitator.
I netværksgruppen tager vi udgangspunkt i cases fra jeres arbejdsliv og karriere og værktøjerne er både sparring, case-gennemgang og besøg fra eksterne eksperter, der kan bringe nye værktøjer på banen. Netværksmøderne er til for jer, og I kan selv komme med ønsker til emner, cases eller oplæg, der kan facilitere en konstruktiv samtale mellem jer på møderne. Den fortrolige gruppe giver mulighed for at drøfte aktuelle udfordringer med ligesindede, der ikke har en personlig aktie i din arbejdsplads.
Prisen for deltagelse fire møder i en netværksgruppe er kun 995 kr.
Kontakt Marianne Ehlers, ansvarlig for IDA Netværksgrupper, hvis du har flere spørgsmål til, hvad en netværksgruppe kan gøre for dig og din karriere – eller hvis du har et forslag til et nyt netværk. Vi opretter løbende nye netværksgrupper på baggrund af efterspørgsler, og vi hører meget gerne fra dig.
Marianne Ehlers: