IDA Food Network er et fagligt netværk for alle med interesse for fødevarer og fødevareproduktion. Vores mål er at skabe arrangementer, hvor vi bliver klogere fødevarefagligt og vedligeholder vores fødevarefaglige netværk.
I IDA Food Network samler vi levnedsmiddelingeniører, -kandidater og -studerende, bromatologer, ernæringskandidater og andre med en tilsvarende uddannelse.
Netværket holder blandt andet faglige og sociale arrangementer, hvor du både får styrket dit faglige netværk og holder dig ajour med udviklingen inden for fødevareområdet i bred forstand.
Vi har 1000 medlemmer og vi afholder mellem 12 – 14 arrangementer årligt.
Har du interesse i Bio-, kemi-, og fødevareteknologi? Så har vi flere netværk, der har disse emner som omdrejningspunkt.
Vil du høre mere, eller har du allerede nu en idé til et arrangement, du har lyst til at stable på benene, så kontakt netværkskoordinator Helle Borch på hbo@ida.dk.