I IDA Automotive arbejder vi for at udbrede kendskabet til den videnskabelige og tekniske udvikling inden for automobilteknik og -trafik.
I IDA Automotive interesserer vi os groft sagt for biler og trafik. Det omfatter alt lige fra tekniske og økonomiske aspekter til sikkerheds- og forureningsmæssige.
Vi udveksler forsknings- og udviklingsresultater og skaber debat om bl.a. trafiksikkerhed, vejnet og miljø gennem konferencer, foredrag, ekskursioner og studiekredse.
IDA Automotive har ca. 1.300 medlemmer – og vi glæder os også til at tage imod dig.
Bag IDA Automotive står en stærk bestyrelse bestående af frivillige medlemmer, som arbejder for at fremme viden om automobilteknik og -trafik.
Vil du høre mere, eller har du en idé til et arrangement, så kontakt netværkskoordinator Hanne Høy Kejser på hhk@ida.dk.
Har du interesse i transport og infrastruktur? Så har vi flere netværk, der har disse emner som omdrejningspunkt.