Mulighedserklæring, fri attest, varighedserklæring samt tro og love erklæring

Mulighedserklæringen skal hjælpe arbejdsgiver og medarbejder med at finde mulighederne for, at den syge kan fastholdes i arbejde.

Mulighedserklæringen anvendes i de situationer, hvor arbejdsgiveren efter dialog med medarbejderen er i tvivl om, hvilke hensyn der skal tages til medarbejderens helbred for, at medarbejderen kan vende tilbage til arbejde på hel eller deltid enten med de sædvanlige opgaver eller med tilpassede opgaver.

Arbejdsgiveren har ikke krav på at få oplyst diagnosen, men kan derimod få oplysninger om funktionsbegrænsninger i forholdet til arbejdet.

Arbejdsgiveren kan forlange en mulighedserklæring på et hvilket som helst tidspunkt i sygeforløbet, uanset om der er tale om kortvarigt, gentaget eller langvarig sygdom.

Mulighedserklæring består af to dele:

Den første del skal udfyldes i fællesskab af arbejdsgiveren og den sygemeldte medarbejder på baggrund af en samtale. Denne del skal beskrive, hvilke funktionsnedsættelser medarbejderen har som følge af sygdommen, hvilke jobfunktioner der påvirkes og om der mellem arbejdsgiveren og medarbejderen er aftalt skånefunktioner.

Medarbejderen har pligt til at deltage i denne samtale om mulighedserklæring. Hvis sygdommen afskærer medarbejderen fra at deltage i samtalen på arbejdsstedet, kan samtalen holdes telefonisk. Indkaldelsen til samtalen skal ske med et rimeligt varsel. Til samtalen har medarbejderen mulighed for at tage tillidsrepræsentanten eller anden bisidder med.

Den anden del af mulighedserklæringen skal udfyldes af medarbejderens læge, der vurderer mulighederne for, at arbejdet genoptages helt eller delvist og evt. med ændrede arbejdsfunktioner mv. Den lægefaglige vurdering tager udgangspunkt i de oplysninger, der fremgår af første del af erklæringen.

Anden dokumentation for medarbejderens sygefravær

Arbejdsgiveren har ret til at kræve en skriftlig sygemelding, en fri attest som udarbejdes af egen læge. Der kan alene attesteres, hvad patienten har oplyst, og hvad lægen aktuelt kan vurdere. Der må ikke anføres diagnose eller sygdomsspecifikke oplysninger jf. Helbredsoplysningsloven.

Iht. funktionærlovens § 5, stk. 4 kan arbejdsgiveren endvidere, hvis sygefraværet har en længde på mere end 14 dage, kræve en varighedserklæring. Det vil sige en erklæring om, hvor lang tid lægen forventer, at den pågældende medarbejders sygdom vil vare.

Derudover kan arbejdsgiveren også bede om en tro og love - erklæring fra medarbejderen.

  • Er jeg forpligtet til at deltage i en mulighedssamtale med arbejdsgiver under stresssygemelding?

    Ja. Såfremt din sygdom forhindrer et møde, så kan mødet tages over telefonen. Hvis du ikke kan overskue et telefonmøde af helbredsmæssige grunde, så kontakt IDA for andre muligheder.

  • Jeg er blevet indkaldt til møde med arbejdsgiver med henblik på udfyldelse af en mulighedserklæring. Hvad er en mulighedserklæring?

    En mulighedserklæring har til formål at finde mulighederne for at fastholde dig på arbejde og er delt i 2:

    1. side udfyldes af dig og din arbejdsgiver og skal angive dine muligheder for at vende tilbage til arbejde – enten helt eller delvist, herunder også om der eventuelt er arbejde, som du kan varetage hjemmefra.

    Side 2 udfyldes af din læge og vedrører lægens vurdering af om de forslag, som du og arbejdsgiver har, er lægeligt forsvarlige.

    Er du og arbejdsgiver ikke enige om dine muligheder for at vende tilbage, må I hver beskrive, hvorledes I ser på mulighederne. Herefter vurderer lægen så sagen.

  • Hvornår skal jeg meddele arbejdsgiver, at jeg er blevet syg?

    Er du fraværende fra dit arbejde på grund af sygdom, skal du så hurtigt som muligt på første sygedag give besked til arbejdsgiveren eller tjenestestedet. Gør du ikke det, kan din arbejdsgiver opsige dig uden varsel på grund af ulovlig udeblivelse. Det er dit ansvar at kunne dokumentere, at beskeden er givet, og det kan derfor være en god idé at benytte fx mail.

  • Hvornår kan arbejdsgiver tidligst forlange lægeerklæring?

    Din arbejdsgiver kan tidligst på 2. fraværsdag kræve en skriftlig sygemelding (friattest) fra lægen.

  • Kan arbejdsgiver bede om en tro- og love-erklæring?

    Ja, du meddeler så skriftligt arbejdsgiver, at du er syg og at det er på tro og love.

  • Sygefraværssamtaler

    Arbejdsgiveren har pligt til at afholde sygefraværssamtaler.

    Dette betyder, at arbejdsgiveren er forpligtet til at indkalde sygemeldte medarbejdere til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage på arbejdet. Formålet med samtalen er at styrke dialogen mellem arbejdsgiveren og den syge medarbejder. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter medarbejderens første sygedag.

    Indkaldelsen til samtalen skal ske med et rimeligt varsel. Der er ingen formkrav til indkaldelsen, hvilket betyder at indkaldelsen til samtalen kan ske telefonisk, pr. brev, e-mail etc.

    Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.

    Arbejdsgiveren er dog ikke forpligtet til at indkalde til sygefraværssamtalen, hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag.

    Medarbejderen vil under samtalen kunne lade sig bistå af tillidsrepræsentanten eller anden bisidder.

  • Fastholdelsesplan

    Hvis du som sygemeldt medarbejder ikke kan forventes tilbage på arbejde inden 8 uger regnet fra første sygedag, kan du anmode arbejdsgiveren om, at der i fællesskab udarbejdes en fastholdelsesplan.

    Planen skal beskrive samarbejdets videre forløb, herunder hvordan du som medarbejder hurtigst muligt kommer helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen.

    Du kan bede om en fastholdelsesplan på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet og ligeledes kan planen udarbejdes inden de 8 uger er udløbet.

    Hvis arbejdsgiveren vurderer, at en fastholdelsesplan er unødvendig, kan arbejdsgiveren dog afslå anmodningen om udarbejdelse af en sådan plan.

  • Få hjælp af IDAs socialrådgiver

    IDAs medlemmer har mulighed for at modtage rådgivning om rettigheder i forbindelse med sygdom.

    Socialrådgiveren i IDA rådgiver om blandt andet sygedagpenge, hjælpemidler, revalidering, fleksjob og førtidspension og kan deltage sygdomssamtaler på arbejdspladsen og i socialforvaltningen.

    Der er også mulighed for at få bistand i ankesager på sygdoms- og pensionsområdet.

    Kontakt IDA på telefon 33 18 48 48