Kursus

Sæt virksomhedens ledelsessystem i drift

På dette intensive to-dages kursus får du den nødvendige viden og praktiske værktøjer til at udvikle, implementere og drive et effektivt ledelsessystem i din virksomhed. Kurset tager udgangspunkt i ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001.


Tid og sted

  • 22.09.25

    København

Varighed: 2 dage

Formålet med kurset

Hvordan griber du opgaven an, når du skal implementere et ledelsessystem for kvalitet, miljø eller arbejdsmiljø? Dette kursus giver dig en struktureret tilgang til at udvikle, implementere og drive et ledelsessystem, tilpasset din virksomheds behov og kontekst.

Over to dage arbejder vi hands-on med at opbygge og implementere et ledelsessystem fra start til slut. Gennem en gennemgående case guider vi dig igennem hele processen – fra den indledende behovsanalyse og kortlægning af virksomhedens kontekst til implementering af processer og procedurer samt den langsigtede drift og løbende forbedring.

Kurset tager udgangspunkt i ISO 9001, ISO 14001 og ISO 45001, men principperne kan også anvendes på andre ISO-ledelsessystemer og systemer, der understøtter lovgivningsmæssig compliance, såsom GDPR.

På kurset arbejder du med

  • Opbygning af et værdiskabende ledelsessystem
  • Procesledelse
  • Forståelse af virksomhedens kontekst
  • Håndtering af risici gennem risikoledelse
  • Struktureret organisering af ledelsessystemet
  • Evaluering og optimering af ledelsessystemet
  • Håndtering af afvigelser og forbedringer

Kurset er for dig, der er ansvarlig for at udvikle, implementere og drive ledelsessystemet

Dette kursus er for dig, der er medarbejder eller leder og er ansvarlig for at udvikle, implementere og drive ledelsessystemet. 

Arbejder du med HR, Lean-, CSR, økonomi etc., og skal du arbejde systematisk med processer inden for ledelsessystemets rammer, er det også relevant for dig at deltage. 

Kurset er målrettet dig, der har ansvaret for at udvikle, implementere og drive et ledelsessystem. Uanset om du er medarbejder eller leder, vil kurset give dig de nødvendige redskaber til at arbejde systematisk med ledelsessystemer.

Kurset henvender sig blandt andet til:

  • Ansvarlige for miljø, arbejdsmiljø eller kvalitet
  • Ledere og medarbejdere inden for kvalitet, miljø og/eller arbejdsmiljø
  • Proces- og Lean-konsulenter
  • Tekniske chefer
  • Driftsansvarlige

Forudsætninger

Kurset er en fortsættelse af diplomkurserne i standarderne og forudsætter, at du har en viden om og forståelse af kravene i en eller flere ledelsesstandarder (fx ISO 14001, ISO 45001 og ISO 9001). F.eks.:

Dit udbytte:

  • Praktisk forståelse af, hvordan du omsætter kravene i standarderne til drift
  • Værktøjer og metoder til at udvikle og implementere et procesorienteret ledelsessystem
  • Konkrete færdigheder i at definere og anvende processer på både strategisk og operationelt niveau i virksomheden
  • Indsigt i procesledelse og risikostyring

Virksomhedens udbytte:

  • En medarbejder, der kan drive implementeringen og udviklingen af virksomhedens ledelsessystem i tæt sammenhæng med forretningen
  • En medarbejder med konkrete værktøjer til at understøtte ledelsen i at styrke koblingen mellem strategiske indsatser og ledelsessystemet
  • En stærkere forankring af strategien i organisationen, så den bliver relevant og anvendelig for alle medarbejdere

Sådan forløber kurset Sæt virksomhedens ledelsessystem i drift

Selve kurset:

  • 2 kursusdage kl. 9.00 – 16.00 morgenmad fra kl. 8.30
  • Fuld forplejning
  • Kursusmateriale

Efter kurset:

Kursusbevis

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål

 

TilmeldingLink kopieret

Varighed

2 dage

Pris ekskl. moms

IDA-medlem:

12.100 kr.

Ikke IDA-medlem:

13.100 kr.

Vælg sted og dato

København

Startdatoer

Kursusmoduler

Afholdes
22. sep. - 23. sep. 2025
Kl. 09:00 - 16:00

Adresse

Dansk Standard

Göteborg Plads 1

2150 København


Arrangementsnummer

359748

Tilmeldingsfrist 17. sep. 2025 - kl. 23:59

 

UnderviserLink kopieret

Signe Malberg

Chefkonsulent i Dansk Standard

Signe har mere end 15 års praktisk erfaring med at opbygge, implementere og udvikle ledelsessystemer i både offentlige og private virksomheder. Signe har solid erfaring med den daglige drift af ledelsessystemet og kender de udfordringer, der kan opstå når standardens krav skal omsættes til et værdiskabende ledelsessystem. Signe har desuden mange års erfaring som auditansvarlig og intern auditor og er uddannet Lead auditor i ISO 14001 og ISO 9001.

Kurset afholdes i samarbejde med Dansk Standard, som også står for undervisningen.

Marianne Thorø Vidkjær

Chefkonsulent i Dansk Standard

Marianne har mere end 20 års erfaring med at opbygge og implementere kvalitetsledelse i danske virksomheder. De senere år også med fokus på en effektiv håndtering af dokumentation og behandling af persondata. Marianne har endvidere gennem en årrække været ekstern lektor på Syddansk Universitet og undervist på uddannelsen ”Global Manufacturing and Management” i kvalitetsledelse og ISO-standarder.

Videreformidling af kontaktinformationer

Ved tilmelding til kurset, videreformidles dit navn, e-mail og telefonnummer til Dansk Standard. Kontaktinformationerne anvendes udelukkende i forbindelse med registrering af din tilmelding samt til selve kursusafholdelsen, men vil ikke blive anvendt i markedsføringsøjemed.

 

FAQ om kurserLink kopieret

Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet

Jeg er ikke medlem af IDA, kan jeg deltage alligevel?

Alle vores kurser henvender sig til både medlemmer og ikke-medlemmer.

Er der stadig ledige pladser på kurset?

Der er ledige pladser på kurset, hvis der er markeret med en grøn cirkel ud for datoerne. Hvis der er få pladser tilbage, er det markeret med en gul cirkel. Er der en rød cirkel ud for datoerne er kurset enten fyldt eller tilmeldingsfristen er overskredet.

Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?

Tilmeldingsfristen kan variere fra kursus til kursus, alt efter hvor meget forberedelse der er på det enkelte kursus. Du finder fristen for tilmeldingen under tilmeldingsknappen. Vi beslutter en måned før afholdelsesdatoen, om kurset kan gennemføres. Det vil derfor være optimalt, hvis du tilmelder dig inden. Hvis tilmeldingsfristen skulle være overskredet, kan du sende en forespørgsel til den kursusansvarlige, som vil vurdere om det er muligt stadig at blive tilmeldt.

Kan jeg komme på en venteliste, hvis kurset er fyldt?

Ja det kan du sagtens. Du tilmelder dig ventelisten på samme måde som, du tilmelder dig et kursus. Dog kan vi ikke garantere, at du kan få en plads, da der kan være andre på listen før dig. Hvis ikke du får en plads, vil du blive kontaktet og tilbydes en plads på næste afholdelse.

Er der en frist for afmelding?

Afmeldingsfristen er en måned inden kurset starter, med mindre andet er anført under det enkelte kursus. Efter denne frist hæfter du 100 % for deltagergebyret. Hvis du ikke selv har mulighed for at deltage, er du velkommen til at sende en kollega i stedet. Du bedes oplyse dette til den kursusansvarlige inden kursusstart af hensyn til forberedelse, kursusbevis/certificering mm.

Jeg er blevet syg, hvad gør jeg?

Hvis du bliver syg bedes du orientere den kursusansvarlige, så vi kan orientere underviser samt kursussted. Du hæfter fortsat for deltagerbetalingen og kan ikke automatisk rykkes til næste afholdelse. Du er velkommen til at give pladsen videre til en kollega, så længe du holder den kursusansvarlige underrettet.

Hvornår modtager jeg information om kursusforberedelse og praktisk info?

Du vil modtage et link til IDAs læringsportal ca. 2-4 uger før kursusstart. På nogle kurser vil der være forberedelse fx i form af en test og/eller et forberedelsesskema, som skal afleveres en uge inden kursusstart. Du vil i så fald blive orienteret i god tid. I kursusbeskrivelsen kan du læse om du skal afsætte tid til dette.

Hvornår modtager jeg en faktura?

Du vil modtage en faktura ca. tre måneder før kursusstart. Tilmelder du dig senere vil du modtage fakturaen kort tid efter din tilmelding. Betalingsfristen på IDAs fakturaer er løbende måned + 5 dage.

Hvad er inkluderet i kursuspakken?

Kursuspakken består af fuld forplejning på alle kursusdagene, samt de materialer som vil blive benyttet i undervisningen. Forplejningen på vores heldagskurser består af morgenbuffet, frokost, eftermiddagsbuffet med kaffe/the og vand hele dagen. Overnatning er ikke inkluderet i prisen, men ønskes der overnatning kan vi være behjælpelig med anbefaling af hoteller i nærheden af afholdelsesstedet. Vi har også en række rabataftaler med forskellige hotelkæder.

Får jeg et bevis på, at jeg har været på kursus?

Ja, du modtager et kursusbevis på mail umiddelbart efter kurset er slut. Her er anført, hvilket kursus du har deltaget på, kursusdato etc. Dine kursusbeviser bliver også gemt på vores læringsportal, så du altid kan finde dem igen.

På nogle kurser vil du i stedet modtage en certificering.

Kan jeg deltage på kurserne, hvis jeg er ledig?

Du er altid velkommen på vores kurser. Du kan enten selv vælge at betale for din kursusdeltagelse eller du kan tale med dit jobcenter og høre om det er noget, de vil hjælpe dig med.

Hvis kurset fremgår af den regionale positivliste, vil det gøre det lettere at få jobcenteret til at bevillige kurset, men under alle omstændigheder bør du tage en snak med dem om, hvorfor dette kursus kunne være relevant for dig.

Læs mere om hvilke af vores kurser der i øjeblikket er at finde på den regionale positivliste for hovedstadsregionen og få mere information om kurser for ledige her: https://ida.dk/kurser-for-ledige

 

Læs mere

Vil du vide mere?

Billede af Steen Jørgensen

Steen Jørgensen

Kompetencekonsulent