Arbejd systematisk med it-sikkerhedskrav og trusselsmodellering
På kurset lærer du teknikker og tools, som du kan anvende i din dagligdag og dermed øge sikkerheden i din softwareudvikling og i virksomheden generelt.
Det arbejder du med på kurset:
- Forstå og forfin dine sikkerhedskrav
- Sikker arkitektur og design
- Sikker kode
- Test din løsning for sikkerhedsfejl, så løsningen og ”forretningen” er bedre beskyttet.
Hvordan hænger it-sikkerhed sammen? På kurset får du en dybere forståelse for it-sikkerhed på alle niveauer.
Du lærer desuden teknikker til at hacke din egen løsning, så du kan spotte egne fejl og sikkerhedshuller og få dem lukket, inden it-kriminelle udnytter sårbarhederne.
Kurset er for dig, der vil arbejde med sikker softwareudvikling
Dette kursus henvender sig til softwareudviklere og andre it-professionelle, der ønsker en bedre forståelse for, hvordan sikkerhed kan tænkes konkret ind i udviklingsdelen.
Det er en forudsætning, at du kan læse og skrive kode, det er dog ikke afgørende, hvilket kodesprog du arbejder i. Du skal også have lyst til at lære om sikkerhedskrav og design. Sikkerhed handler nemlig ikke kun om koden.
Dit udbytte
Efter kurset kan du arbejde systematisk med sikkerhed i softwareudvikling.
Du har en værktøjskasse bestående af metodikker, teknikker og tools med fokus på praktiske og effektive løsninger.
Du kan derfor arbejde fremadrettet med sikkerhed i dine egne udviklingsopgaver og teste allerede udviklede systemer i forhold til it-sikkerhedsmæssige krav, sårbarheder og sikkerhedshuller.
Din virksomheds udbytte
En medarbejder som kan arbejde systematisk med sikkerhed i udvikling og forbedre jeres udviklingsprocesser.
Medarbejderen kan fra første dag implementere effektive, sikkerhedsforbedrende tiltag, der højner sikkerheden i virksomheden.
Sådan forløber kurset
Dag 1: Sikkerhedskoncepter og typiske kodefejl
I løbet af første dag lærer du de vigtigste sikkerhedskoncepter, og du lærer, hvordan du kan arbejde systematisk med it-sikkerhedskrav og trusler. Vi kigger også på nogle af de ofte forekommende kodefejl, og hvordan vi kan løse dem. Husk din pc, for du får fingrene ned i koden!
Dag 2: Ned i koden
På andendagen dykker vi længere ned i koden og kigger på, hvordan vi kan kode vores løsning sikrere og mere effektivt. Vi ser også på, hvordan vi kan teste løsningen for it-sikkerhedsrelaterede fejl.
Dag 3: Udfordringer
Den sidste dag fortsætter vi, hvor vi slap, men supplerer med to sideløbende udfordringer, så deltagerne selv kan vælge, om de ønsker at arbejde videre med sikker kode eller at forsøge at hacke en sårbar webapplikation baseret på OWASP Juice Shop – Eller begge!
Alle dagene afslutter vi med en demonstration af, hvor nemt det er at være it-kriminel.
Selve kurset
Selve kurset veksler imellem cases, teori og praktisk anvendelse af viden. Der vil i høj grad være mulighed for undervejs på kurset selv at arbejde med det tillærte.
Du er derfor velkommen til at medbringe egen kode, men det er ikke et krav. Koden vil ikke blive delt med andre.
OBS: Du skal medbringe en computer, hvorpå det er muligt at ændre i konfigurationsfiler, build pipeline definitioner, installere tools, etc. Alternativt kan adgang til en virtuel maskine i lokalt eller på Azure, AWS e.l. også bruges. Husk også strøm og høretelefoner.
Efter kurset
Efter endt kursus vil der være mulighed for at deltage i en virtuel samling, så vi kan få vendt eventuelle nye udfordringer og dele erfaringer.
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål
Varighed
3 dage
Pris ekskl. moms
IDA-medlem:
13.900 kr.
Ikke IDA-medlem:
15.900 kr.

Thomas Ljungberg Kristensen
WelcomeSecurity
Kurset bliver holdt af Thomas Ljungberg Kristensen fra WelcomeSecurity, som har arbejdet med softwareudvikling, sikkerhed og test de seneste 15 år og har igennem årene hacket flere virksomheder – med deres tilladelse.
Thomas har flere års erfaring med undervisning indenfor it-sikkerhed og er co-chapter lead OWASP Aarhus.
Thomas vandt OWASP WASPY (Web Application Security Person of the Year) prisen, I kategorien “Chapter Person of the Year” i 2022.
Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet
Jeg er ikke medlem af IDA, kan jeg deltage alligevel?
Er der stadig ledige pladser på kurset?
Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?
Kan jeg komme på en venteliste, hvis kurset er fyldt?
Er der en frist for afmelding?
Jeg er blevet syg, hvad gør jeg?
Hvornår modtager jeg information om kursusforberedelse og praktisk info?
Hvornår modtager jeg en faktura?
Hvad er inkluderet i kursuspakken?
Får jeg et bevis på, at jeg har været på kursus?
Ja, du modtager et kursusbevis på mail umiddelbart efter kurset er slut. Her er anført, hvilket kursus du har deltaget på, kursusdato etc. Dine kursusbeviser bliver også gemt på vores læringsportal, så du altid kan finde dem igen.
På nogle kurser vil du i stedet modtage en certificering.
Kan jeg deltage på kurserne, hvis jeg er ledig?
Du er altid velkommen på vores kurser. Du kan enten selv vælge at betale for din kursusdeltagelse eller du kan tale med dit jobcenter og høre om det er noget, de vil hjælpe dig med.
Hvis kurset fremgår af den regionale positivliste, vil det gøre det lettere at få jobcenteret til at bevillige kurset, men under alle omstændigheder bør du tage en snak med dem om, hvorfor dette kursus kunne være relevant for dig.
Læs mere om hvilke af vores kurser der i øjeblikket er at finde på den regionale positivliste for hovedstadsregionen og få mere information om kurser for ledige her: https://ida.dk/kurser-for-ledige