Kursus
På kurset får du konkrete metoder til at ”komme ud over rampen”, så du bliver hørt, forstået og respekteret. Du lærer at bevare overblikket og udtrykke dig klart med ro og nærvær - også når du er udsat for pres.
På kurset lærer du at anvende en række kommunikations- teknikker, der vil styrke din gennemslagskraft og din evne til at holde hovedet koldt i pressede situationer. Du får metoder til at bevare roen og overblikket, når du udsættes for pres og mentale teknikker til at tackle nye og overraskende situationer på en professionel og overbevisende måde.
Desuden lærer du, hvordan du skal bevare den fulde kontrol over kommunikationen og hvordan du skal udtrykke dig med ro og nærvær både ved interne møder, oplæg, under præsentationer, i din kontakt med dine kunder og i dit daglige samarbejde.
Som noget nyt sætter kurset ekstra fokus på kroppens sprog og signaler. Du lærer at blive 100% bevidst om betydningen af dit eget kropssprog, når du taler, og hvordan du skal tolke andres kropssprog, så du undgår misforståelser.
Hvis du har brug for at ”komme ud over rampen” med dit budskab - blive hørt, forstået og respekteret, og er i situationer i arbejdslivet, hvor det forventes af dig, at du har stor personlig viljestyrke og gennemslagskraft - så er dette kursus helt rigtigt for dig. Du får styrket selvværd og selvtillid samt lært at udtrykke dig med ro og nærvær, så du efter kurset vil opleve en positiv effekt i dit samarbejde og i dine relationer til andre mennesker.
På kurset vil der være teoretiske oplæg fra underviseren, plenumdebat og gruppearbejde samt øvelser med efterfølgende feedback og refleksion. Kurset giver også mulighed for at lave valgfrie øvelser f.eks. med udgangspunkt i de situationer, hvor det er vigtigt for netop dig at ”brænde igennem” i arbejdsmæssig sammenhæng.
Kurset kræver ingen forberedelse. Alle øvelser på kurset er et tilbud og er ikke et krav for deltagelse. Har du en specifik situation, som du ønsker at træne, så gennemtænk en mulig case før kursusstart.
Varighed
2 dage
Pris ekskl. moms
IDA-medlem:
9.900 kr.
Ikke IDA-medlem:
11.900 kr.
Vælg sted og dato
Cand.psych.
Johnny Schultz er uddannet cand.psych. med speciale i stress og psykisk arbejdsmiljø. Han har desuden en forskningsmæssig baggrund fra Københavns Universitet, hvor han har forsket i konkrete metoder til at styrke det psykisk arbejdsmiljø så både ledere og medarbejder oplever et højt arbejdsmæssigt engagement og føler trivsel, sundhed og arbejdsglæde.
Han har snart 30 års erfaring med kursister fra dansk erhvervsliv og den offentlige sektor.
Johnny Schultz er forfatter til Politikens roste bog om stress med forord af arbejdsmediciner Dr.med. Bo Netterstrøm.
Johnny er en engageret underviser, og lægger stor vægt på at gøre undervisningen levende og dynamisk. Og så arbejder han kun med teorier, som er praktisk anvendelige i hverdagen.