Gå til kursusoversigten

KURSUS

Bestyrelsesuddannelse med fokus på SMV’er

Få et 360-graders perspektiv på professionelt bestyrelsesarbejde i SMV'er. Uddannelsen kombinerer forskningsbaseret viden med praksisnære værktøjer til strategisk bestyrelsesarbejde – fra klassiske discipliner til AI, bæredygtighed og cybersikkerhed.

Kursusdetaljer

Børkop, Aarhus C, Aarhus V

27. august 2026

Varighed: 10 dage

57.000,00 - 59.500,00 kr.

Priser er ekskl. moms

Dansk

Dette kursus giver
100 Learn & Earn points.

Klik og læs mere.

Bliv en stærkere sparringspartner i bestyrelseslokalet 

Bestyrelsen spiller en afgørende rolle i udviklingen af små og mellemstore virksomheder (SMV'er). Geopolitiske forandringer, kunstig intelligens (AI), digitalisering og den grønne omstilling ændrer virksomhedernes rammevilkår og stiller større krav til de beslutninger, der træffes i bestyrelseslokalet. 

På denne bestyrelsesuddannelse får du en helhedsorienteret forståelse af bestyrelsens rolle og ansvar. Du lærer at omsætte strategi til handling, navigere i komplekse problemstillinger og bidrage med kvalificeret sparring, der understøtter virksomhedens udvikling. 

Undervisningen bygger bl.a. på forskning fra Center for Små og Mellemstore Virksomheder ved Aarhus Universitet. Du arbejder med metoder og værktøjer, som er udviklet og afprøvet i samarbejde med danske SMV'er og deres bestyrelser. Det giver dig indsigt i de udfordringer, bestyrelser møder i praksis, og konkrete redskaber, du kan anvende direkte i dit eget bestyrelsesarbejde. 

Uanset om du allerede er bestyrelsesmedlem eller ønsker at kvalificere dig til en bestyrelsesrolle, opbygger du kompetencer, der gør dig i stand til at bidrage til både virksomhedens daglige udvikling og dens langsigtede retning. 

Udtalelse fra deltager på uddannelsen:  

“Det er absolut den bedste uddannelse jeg har deltaget i, og jeg har prøvet meget. Lederkurser i såvel Schweiz som Harvard samt et hav af andre langt dyrere uddannelser. Der er ingen af dem, der har formået at gøre et så stort indtryk på mig som den bestyrelsesuddannelse, jeg lige har gennemgået.” 
– Jørn Erhardsen, General Manager i Helm Skandinavien 

Videreformidling af kontaktinformationer

Ved tilmelding til kurset, videreformidles dit navn, e-mail og telefonnummer til Aarhus Universitet. Kontaktinformationerne anvendes udelukkende i forbindelse med registrering af din tilmelding samt til selve kursusafholdelsen, men vil ikke blive anvendt i markedsføringsøjemed.

Dette kursus giver
100 Learn & Earn points.

Klik og læs mere.

Kursusdetaljer

Børkop, Aarhus C, Aarhus V

27. august 2026

Varighed: 10 dage

57.000,00 - 59.500,00 kr.

Priser er ekskl. moms

Dansk

Kurset er for dig, som... 

...vil stå stærkere i bestyrelseslokalet og bidrage aktivt til udviklingen af en lille eller mellemstor virksomhed – uanset om du allerede har erfaring fra en bestyrelse eller ønsker at kvalificere dig til en bestyrelsesrolle. 

Uddannelsen er særligt relevant, hvis du er: 

  • nuværende eller kommende bestyrelsesmedlem, der ønsker et stærkere fagligt fundament 
  • ejerleder, som vil styrke samspillet mellem ejerskab, direktion og bestyrelse  
  • en del af næste generation i en familievirksomhed med ansvar for et kommende ejer- eller generationsskifte  
  • medarbejder i en koncern, der arbejder med opkøb, investering eller udvikling af små og mellemstore virksomheder

Du behøver ikke have erfaring med bestyrelsesarbejde. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på rollen og ønsker at udvikle dine kompetencer, så du kan bidrage kvalificeret til virksomhedens udvikling og beslutninger.   

Dit udbytte

Efter uddannelsen kan du: 

  • være en kvalificeret sparringspartner med forståelse for SMV'ers muligheder, udfordringer og udvikling  
  • bidrage til virksomhedens strategiske udvikling med fokus på blandt andet AI, digitalisering, bæredygtighed og andre megatrends 
  • styrke bestyrelsens arbejde gennem tydelige roller, konstruktivt samarbejde og psykologisk tryghed  
  • analysere virksomhedens økonomi, anvende nøgletal som et aktivt styringsredskab  
  • identificere og håndtere risici, herunder cybersikkerhed, geopolitiske forhold og andre komplekse udfordringer  
  • planlægge ejer- og generationsskifter samt håndtere ændringer i ejerkredsen  
  • tilrettelægge et professionelt bestyrelsesarbejde med effektive processer og klare ansvarsområder  
  • vurdere, hvilke kompetencer bestyrelsen har brug for, og bidrage til at sammensætte den rette bestyrelse 

Kort sagt får du kompetencer til at kunne sparre med ejerleder og direktion og bidrage til udvikling af virksomheden i en verden, hvor forandringer er det nye status quo.

Virksomhedens udbytte 

Virksomheden får en medarbejder eller bestyrelsesprofil, der kan styrke beslutningsgrundlaget, kvalificere det strategiske arbejde og bidrage til virksomhedens udvikling. 

Det betyder blandt andet bedre samspil mellem ejer, direktion og bestyrelse, et større fokus på risici og nye forretningsmuligheder samt et mere professionelt bestyrelsesarbejde, der understøtter virksomhedens langsigtede vækst. 

Vil du vide mere om kurset?

Hui Rose Moth

Kompetencekonsulent

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål