KURSUS
ESG-rapportering med VSME-standarden
Få styr på ESG-rapportering med EU's nye frivillige VSME-standard. Kurset giver dig konkrete værktøjer til at arbejde strategisk og praktisk med ESG og skabe transparens, struktur og værdi i virksomhedens bæredygtighedsindsats.
Kursusdetaljer
København
18. november 2026
Varighed: 3 dage
10.500,00 - 12.500,00 kr.
Priser er ekskl. moms
Dansk
VSME-standarden – vejen til troværdig ESG-rapportering
Succes med ESG og bæredygtighed er afgørende for alle virksomheder. Kunder, medarbejdere, banker, investorer og samarbejdspartnere efterspørger og forventer, at virksomheder er transparente omkring både ESG-mål og data samt kan dokumentere deres bæredygtige aftryk.
Desuden rulles der løbende lovgivning og regulativer ud, hvilket kræver et ESG-strategisk fokus på virksomhedens forretningsgrundlag. Med den frivillige VSME-standard får du et overskueligt og effektivt værktøj til både at arbejde strategisk med ESG og ESG-rapportering.
Virksomheder som rapporterer efter VSME-standarden vil opleve, at deres ESG-rapportering bliver mere genkendelig, og dermed mere transparent, over for eksterne interessenter.
På kurset får du indsigt i EU's nye frivillige standard (VSME) for bæredygtighedsrapportering og gennem konkrete øvelser bliver du klædt på til at arbejde både strategisk og praktisk med ESG og bæredygtighed.
Kurset har fokus på 2 centrale områder og sikre at du kommer godt i gang med virksomhedens:
- Rejsen hen imod at arbejde strategisk med ESG, hvor ESG bliver en del af virksomhedens kerneforretning
- Bæredygtighedsrapportering efter VSME-standarden
På kurset arbejder vi med:
Kurset er bygget op som en praktisk rejse, hvor du trin for trin lærer at omsætte ESG-krav til handling i din egen virksomhed – fra overblik og videre gradvist ned i de konkrete værktøjer og metoder, du kan bruge i hverdagen
Det nye ESG-rammeværk og rapporteringskrav
- Introduktion til centrale frameworks og guidelines
- Forstå forskelle og sammenhænge mellem CSRD, ESRS, EU Taksonomi og VSME
- Hvorfor en fælles rapporteringsstandard er vigtig for transparens og troværdighed
ESG som del af ledelsessystemet
- Sammenhæng mellem ESG og virksomhedens eksisterende styringssystemer
- Udarbejdelse og anvendelse af politikker, målsætninger, reduktionsmål og handlingsplaner
- Integration af ESG i kerneforretningen
VSME-standardens komponenter og struktur
- Struktur og oplysningskrav i basis- og udvidet modul
- Valg af rette niveau for virksomheden
- Udarbejdelse af gap-analyse på oplysningskrav
- Erhvervsstyrelsens ESG-skabelon
Væsentlighed, risici og målsætninger
- Identifikation af relevante bæredygtighedstemaer
- Kortlægning af ESG-risici og muligheder
- Dobbeltvæsentlighedsvurdering og fastlæggelse af ESG-mål
Compliance og datakvalitet
- Opfyldelse og efterlevelse af regnskabs- og revisionskrav
- Kvalitetssikring af processer og data
ESG-kommunikation
- Kobling mellem VSME-rapporten, virksomhedens øvrige ESG-kommunikation og undgåelse af greenwashing
Online opfølgningsmøde: Kom godt videre med ESG-arbejdet
- Vi følger op på fremdriften i jeres egne VSME-projekter
- Vi sparrer med hinanden omkring udfordringer og muligheder
Kurset er for dig som arbejder med ESG:
Kurset er primært målrettet ESG-medarbejdere i små og mellemstore virksomheder med op til 1.000 ansatte og som ikke er omfattet af det lovpligtige CSRD-direktiv.
Kurset er for dig som:
- Har fået ESG-ansvaret i virksomheden og skal sikre en struktureret tilgang
- Arbejder i en mindre eller mellemstor virksomhed og ønsker at bruge ESG som løftestang
- Sidder i ESG-teamet i en specialist-funktion og gerne vil bidrage til yderligere styrkelse af ESG-arbejdet hen imod transparent rapportering
- Indgår i ESG-, compliance- eller økonomiteamet og skal bidrage med ESG-data til rapporteringen
Dit udbytte:
- Du kan anvende VSME-standarden i praksis – fra dataindsamling til færdig ESG-rapport
- Du får kendskab til de nyeste internationale standarder, principper og lovkrav inden for ESG-rapportering
- Du bliver i stand til at lede eller understøtte ESG-arbejdet i virksomheden
- Du får skabeloner, værktøjer og metode til at strukturere ESG-arbejdet
- Du lærer at arbejde strategisk med væsentlighed, risici og målsætninger
- Du vil forstå snitfladerne mellem virksomhedens ledelsessystem og virksomhedens ESG-rapportering
- Du kan designe en proces for fokuseret og troværdig ESG-rapportering
Virksomhedens udbytte:
- Får en struktureret tilgang til ESG-arbejdet og rapporteringen
- Får tilført viden om den mest aktuelle lovgivning inden for ESG-rapportering som påvirker organisationen og dens værdikæde
- Bliver bedre rustet til at imødekomme krav fra kunder, banker, investorer og samarbejdspartnere
- Får konkrete værktøjer og metoder til ESG- arbejde og -rapportering
- Opbygger viden og processer, der gør ESG til en værdiskabende del af forretningen
- Får medarbejdere, der kan drive ESG-rapporteringen i praksis
Vil du vide mere om kurset?
Steen Jørgensen
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål