KURSUS
Faciliterende ledelse
Vil du være en leder, der skaber retning, engagement og psykologisk tryghed? Lær at mestre facilitering som ledelsesdisciplin og udvikle dig som en faciliterende leder, der skaber innovative og meningsfulde processer.
Kursusdetaljer
København, København S, København V, Aarhus N
Flere datoer
Varighed: 3 dage
16.500,00 - 18.000,00 kr.
Priser er ekskl. moms
Dansk
Bliv stærkere i lederrollen gennem facilitering og delegering
Facilitering og delegering er blevet en uundgåelig del af lederens hverdag - særligt i organisationer præget af vidensarbejde, tværfagligt samarbejde og komplekse forandringsprocesser. Alligevel oplever mange ledere, at de mangler de grundlæggende metoder og teknikker til at facilitere med sikkerhed og gennemslagskraft.
På dette kursus lærer du at bruge facilitering som en praktisk ledelsesdisciplin, der styrker din evne til at planlægge, gennemføre og følge op på effektive møder, workshops og udviklingsforløb. Du får indsigt i både de strukturelle og menneskelige dynamikker, der opstår, når mennesker med forskellige perspektiver og fagligheder skal arbejde sammen og finde fælles løsninger.
Vi arbejder med facilitering som mere end blot mødeledelse. Du træner din evne til at skabe retning og fremdrift uden at overtage ansvaret for indholdet – og du lærer at anvende delegerende ledelse i praksis. Med fokus på både struktur, samtaleteknikker og relationer, styrker du din rolle som faciliterende leder og bliver bedre til at:
- Designe og facilitere processer, der skaber deltagelse, ejerskab og engagement
- Navigere i forskellige interesser og behov – og bevare overblikket i komplekse sammenhænge
- Udvikle møder og workshops med tydeligt formål, klar rammesætning og høj grad af involvering
- Skabe psykologisk tryghed, så alle deltager aktivt og bidrager med viden og idéer
- Veksle mellem styring og facilitering afhængigt af situationens krav
Med andre ord lærer du at mestre faciliterende ledelse, hvor involvering og retning går hånd i hånd, og hvor du som leder skaber resultater gennem samskabelse, klarhed og strategisk kommunikation.
Videreformidling af kontaktinformationer
Ved tilmelding til kurset, videreformidles dit navn, e-mail og telefonnummer til Mannaz. Kontaktinformationerne anvendes udelukkende i forbindelse med registrering af din tilmelding samt til selve kursusafholdelsen, men vil ikke blive anvendt i markedsføringsøjemed.
Kurset er relevant for:
Dig, der arbejder med ledelse og facilitering – fx som leder, faglig leder, projektleder eller nøglemedarbejder. Du har ansvar for tværfagligt samarbejde, udviklings- eller forandringsprocesser, og ønsker at styrke din evne til mødefacilitering, medledelse og delegering.
Det er særligt relevant for ledere af vidensmedarbejdere og højt specialiserede teams.
Dit udbytte
- Øget sikkerhed i rollen som faciliterende leder
- Evnen til at skabe klarhed, involvering og fremdrift
- Konkrete værktøjer til mødeledelse, facilitering og delegering
- Styrket forståelse for din egen rolle i innovative og komplekse samarbejder
Virksomhedens udbytte
- En leder, der kan skabe effektive møder og engagerende processer
- Højere beslutningskvalitet gennem involvering og samskabelse
- Færre konflikter og mere robust samarbejde
- Bedre udnyttelse af viden og kompetencer i teamet
- Øget innovation og agilitet i organisationen
Vil du vide mere om kurset?
Hui Rose Moth
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål