KURSUS
Klimadata og klimaregnskaber i praksis
Efterspørges der en baseline for virksomhedens carbon emissioner, og har du brug for at blive fortrolig med klimaregnskabets scope 3 beregninger? På dette to dages kursus bliver du klædt på til arbejdet med klimadata og klimaregnskaber.
4,1
/
5
Kursusdetaljer
København
27. oktober 2026
Varighed: 2 dage
10.500,00 - 12.500,00 kr.
Priser er ekskl. moms
Dansk
Hvorfor klimaregnskaber?
Klima har aldrig fyldt mere på dagsordenen, end den gør nu. Mange virksomheder – både danske og udenlandske - arbejder i dag målrettet på at begrænse udledningen af drivhusgasser. Mange er endda underlagt at udarbejde transitionsplaner frem mod nul emissioner i 2050. Derfor forlanger de, at også deres underleverandører kan fremvise et klimaregnskab, dokumentation for klimaaftrykket og en transitionsplan for fremtiden.
Første skridt mod at reducere virksomhedens CO2-udledning er at forstå virksomhedens klimaaftryk. dvs. at udarbejde en baseline. Udarbejdelsen af et klimaregnskab er det vigtigste redskab til at skabe overblik og synliggøre, hvor virksomheden sætter de(t) største klimaaftryk. Det danner grundlag for det videre arbejde med både kort- og langsigtede reduktionsmål.
Det arbejder du med på kurset Klimadata og klimaregnskaber i praksis
På kurset bliver du klædt på til at identificere relevante klimadata og påbegynde den konkrete udarbejdelse af virksomhedens klimaregnskab. På kurset kommer vi igennem scope 1-3 og arbejder med konkrete scope 3 beregninger, samt hvordan man kan bruge klimadata og -regnskaber i udviklingen af virksomheden ved at skabe konkurrencefordele. Kurset strækker sig over to dage, hvor du vil få indblik i klimaområdets terminologier, samt hvordan man kan anvende dem.
Kurset tager udgangspunkt i den internationale standard inden for klimaregnskaber Greenhouse Gas Protocol (GHGP).
Kurset er for dig, der arbejder med virksomhedens klimadata, klimaregnskab og/eller klimahandlingsplaner:
- Du er involveret i virksomheders klimahandlingsplaner, og som ønsker bedre forståelse for scope 3 og klimaregnskabet i praksis
- Du står overfor at skulle udarbejde eller bidrage til din virksomheds klimaregnskab og dens handlingsplaner
- Du er funktionsleder eller medarbejder med operationelt eller administrativt ansvar for virksomhedens klimaregnskab og handlingsplaner
- Du skal lede et tværfagligt team, hvis ansvar og opgave er at tilvejebringe troværdige klimadata
Forudsætninger for at deltage:
Kurset er omfattende og går i dybden med klimaregnskabet og med særligt fokus på scope 3-beregninger. Derfor forventes det, at du har kendskab til klimadagsordenen, drivhusgasser samt viden om hvor grænserne for virksomhedens ansvar går, og hvordan man arbejder med det.
Det er ikke et krav men en fordel, hvis du har adgang at indsamle virksomhedens klimadata til de øvelser der vedrører Klimakompasset.
Efter kurset har du:
- Overblik over klimadagsordenen og klimabegreberne ud fra et forretningsmæssigt syn
- Viden om Greenhouse Gas Protocol (GHGP) retningslinjer og krav til klimaregnskaber
- Metodisk tilgang til klimadata med udgangspunkt i Greenhouse Gas Protocol (GHGP)
- Værktøjer til at opstille klimaregnskab (CO2-baseline) samt identificere og rapportere klimadata inden for scope 1-3
- Erfaringer med konkrete scope 3 beregninger
- Erfaringer med emissionsdatabaser
- Introduktion til Klimakompasset
- Kendskab til dokumentationsmanualer og problemstillinger omkring data-disciplin
- Viden om transitionsplaner og deres tilknyttede strategiprocesser
- Påbegyndt arbejdet med klimahandlingsplaner for reduktion af CO2 emissioner.
Vil du vide mere om kurset?
Steen Jørgensen
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål