Gå til kursusoversigten

KURSUS

Servicedesign

På dette kursus bliver du klædt på til at arbejde systematisk med servicedesign og med at udvikle de kunde-vendte processer i din virksomhed. På den måde sikrer du at hele kunderejsen optimeres og skaber mest mulig værdi.

Ingen planlagte datoer

Vil du have besked, når nye datoer er klar?

Dette kursus giver
30 Learn & Earn points.

Klik og læs mere.

Design den gode serviceoplevelse ved at kortlægge og optimere virksomhedens interne processer

En service er et komplekst system af touchpoint mellem virksomheden og kunde/bruger. Servicedesign er værktøjet, der sørger for at tingene spiller sammen, både “frontstage” og “backstage” og som gør det muligt at integrere disse touchpoints i en sammenhængende designet brugeroplevelse, der er forankret i virksomhedens forretningsstrategiske værdilevering.

Servicedesign er derfor relevant i alle virksomheder hvor eksterne eller interne services er en væsentlig del af virksomhedens værdileverance. For at levere den gode service er det kritisk at planlægge og optimere den, og at designe et system der understøtter virksomhedens medarbejdere i at levere den bedst mulige service.

En service er et komplekst sammensat system af forskellige touchpoints brugerne møder på tværs af tid og sted. Servicedesign er værktøjet, der gør det muligt at integrere disse individuelle touchpoints i en sammenhængende designet brugeroplevelse, der er forankret i en klar vision for din virksomheds forretningsstrategiske værdilevering

Hvorfor skal du deltage på kurset i servicedesign?

Formålet med dette kursus i servicedesign er, systematisk at undersøge, visualisere, analysere og udvikle det samspil brugerne/kunderne har med virksomhedens service eller produkt, for at sikre konkurrencedygtige bruger-/kundeoplevelser, der understøtter behov og ønsker.

I arbejdet med serviceleverancer er der behov for at kunne styre mange forskellige aktiviteter og aktører og dette øger risikoen for fejl og varierende serviceoplevelser. På kurset vil du lære at bruge forskellige servicedesign-værktøjer, der er udviklet til at konkretisere og skabe klarhed over kompleksiteten, samt guide dig til effektivt at kunne arbejde med optimering og videreudvikling af virksomhedens serviceleverancer.

Kurset støtter dit daglige arbejde med alle de elementer af jeres forretning, som har en indvirkning på den service i leverer. Målet med kurset er at give dig en operationel værktøjskasse, herunder en solid indføring i service blueprint, som du kan tage med hjem og anvende direkte efter kurset.

Videreformidling af kontaktinformationer

Kurset afholdes i samarbejde med DesignPsykologi, som også står for undervisningen.

Ved tilmelding til kurset, videreformidles dit navn, e-mail og telefonnummer til DesignPsykologi. Kontaktinformationerne anvendes udelukkende i forbindelse med registrering af din tilmelding samt til selve kursusafholdelsen, men vil ikke blive anvendt i markedsføringsøjemed.

Dette kursus giver
30 Learn & Earn points.

Klik og læs mere.

Ingen planlagte datoer

Vil du have besked, når nye datoer er klar?

Kurset i Servicedesign, er for dig der arbejder med processer, hvor brugere/kunder er involveret

Kurset er målrettet medarbejdere og ledere i f.eks. udviklingsafdelingen, kundeservice, intern supportfunktion mv. i både offentlige og private organisationer.

Kurset er målrettet personer der f.eks. arbejder med produkt,- service- og forretningsudvikling, organisationens service og brugeroplevelser, CX/UX, kunde-, bruger- og borgerrejser, eller offentlig udvikling og borgerindragelse eller servicedesign og har behov for en opdatering.

Dit udbytte - det du lærer på kurset:

På kurset lærer du både den overordnede servicedesign tankegang, tilhørende teorier samt de helt praktiske værktøjer. Servicedesign er centreret omkring en række værktøjer som f.eks. service blueprint, kunderejser og stakeholder maps. På kurset bliver du trænet i at bruge værktøjerne, så de bliver en integreret del af din forståelsesramme. Hvert værktøj aktiveres med dybe indsigter i de involverede medarbejdere og kunders behov samt markedsforudsætninger. Helt konkret får du:

  • Forståelse for hvordan man arbejder systematisk med Servicedesign
  • Kendskab til den psykologiske viden som skaber suveræne services
  • Træning i at arbejde med service blueprinting, til at kortlægge og optimere virksomhedens services

Din virksomhed får en medarbejder, der kan:

  • Kortlægge og optimere virksomhedens serviceleverancer
  • Anvende service blueprint til kortlægning af touchpoint mellem kunder/bruger og virksomheden
  • Sikre at virksomheden leverer gode og robuste services for kunder og brugere

Vil du vide mere om kurset?

Steen Jørgensen

Kompetencekonsulent

FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier

IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål