IDAs lønberegner

Den interaktive lønberegner er et fleksibelt værktøj, som giver mulighed for på en hurtig måde at få et overblik over lønniveauet under forskellige forudsætninger

IDAs traditionelle lønstatistik opgør medlemmernes gennemsnitsløn på enkelte udvalgte parametre – typisk uddannelse og dimittendår og i enkelte tilfælde også enkelte yderligere forhold.

Hvis man ønsker at indrage flere parametre, fx stillingsniveau, geografi og branche, bliver de traditionelle gennemsnitsberegninger for usikre.

Lønberegneren kan via en statistisk model estimere den gennemsnitlige løn når der inddrages flere paramtetre. Det giver mulighed for at få beregnet en løn, for en profil, der meget bedre matcher det enkelte medlem.

Lønberegneren er baseret på medlemmernes oplysninger om løn og ansættelsesvilkår til den årlige IDA Lønstatistik.

Lønberegneren kan via en statistisk model estimere lønnen når der inddrages flere parametre. Det giver mulighed for at få beregnet en løn, for en profil, der meget bedre matcher det enkelte medlem. Lønberegneren er for de privatansatte baseret på medlemmernes oplysninger om løn og ansættelsesvilkår til den årlige IDA Lønstatistik (september 2016), mens den for de offentlige er baseret på oplysninger fra de offentlige lønregistre (maj 2016). Der indgår således data fra 20.143 privatansatte, 5.373 ansatte i staten, og 2.668 ansatte i kommuner og regioner.

Gå til IDAs lønberegner

Den anvendte model til beregning af løn er en ”kvantil regressionsmodel”.

Modellen anvender det faktum, at forskellige parametre har varierende indflydelse på lønnen. Eksempelvis har parameteren dimittendår stor indflydelse på lønnen - ældre ingeniører og cand.scient.er har som regel en højere løn end yngre.  En anden parameter, branche, har også indflydelse på lønnen - i nogle brancher er lønnen højere end i andre.

Lønberegneren beregner den samlede akkumulerede effekt af de parametre du vælger. Den baserer sig på det samlede datasæt for den valgte gruppe (privat, stat, kommune eller region) i alle beregningerne, og kommer derfor ikke til at lide af problemet med, om der er nok personer der matcher de givne kriterier. Alle de parametre der indgår i lønberegneren har en signifikant effekt på den beregnede løn.

Modellen anvender disse sammenhænge til at estimere en  gennemsnitsløn, medianløn og 25 %, 75 % og 90 % fraktilerne for den profil der er valgt.

Personalegoder for de privatansatte er beregnet ud fra en logistisk regression

Begrænsninger i beregneren

Der er nogle begrænsninger i beregneren. Du kan fx ikke vælge alle kombinationer af uddannelse og dimittendår, da nogle ikke forekommer i praksis (fx er der ingen akademiingeniører med dimittendår efter 1999). Du kan fx heller ikke altid kombinere alle parametre i beregneren. I staten kan du fx ikke vælge både ”stillingstype” og ”ministerie”, da der er så tæt afhængighed mellem disse to, at de i praksis vil være udtryk for det samme.

Når du vælger en oplysning om ”stillingskategori” i de offentlige lønberegnerne er der lagt minimumsværdier ind, der følger de overenskomstmæssige lønninger.  Du vil derfor kunne opleve, at det fx ikke har betydning for den beregnede løn, selvom du ændrer kandidatåret eller uddannelse.

Gå til lønberegneren

Hvis du er logget på portalen, kan du gå direkte til lønberegneren.

Lønberegner i IDA-app'en

Lønberegneren opdateret med 2016-tallene. IDA app'en har fået nyt design. (03:31)

  • Hvor meget bør jeg have i løn når jeg får nyt job?

    Der er 3 umiddelbare muligheder for at fastslå et rimeligt niveau.

    1. Tag udgangspunkt i IDAs lønstatistik tabel 3-7 – korriger for at tallene sikkert er fra året før (se vedrørende løbende ansættelse nedenfor)

    2. Tjek firmastatistikken.
    Hvis firmaet du skal ansættes i ikke er i firmastatistikken så kan man skele til tabel 10 og 11 i lønstatistikken vedr. branche og geografi.

    3. Brug lønberegneren – MEN tag forbehold for, at det er en beregningsmodel og man bør tage et reality tjek op mod lønstatistikken jf. punkt 1
    Kommer man med nogle meget efterspurgte kompetencer bør man naturligvis gå efter mere.
    Forhandlingspositionen er i øvrigt afhængig af omstændighederne. Er man ledig, har man selv søgt jobbet eller er man blevet ”headhunted”. Alt sammen faktorer, der skal overvejes ifm. lønforhandling.