IDA Vestjylland: Herning Afdeling
Om Herning Afdeling
Velkommen til Herningafdelingen, som dækker Herning, Ikast-Brande og Rindkøbing-Skjern området, men bare rolig vi har også større ture udenfor området.
Vi er en dejlig stor bestyrelse med 12 medlemmer og nogle observatører. Vi er en meget blandet trup både fra køn, til alder og interesser. Fordi vi ønsker at have en bestyrelse der er bredt sammensat.
Dette er med til at sikre, at vi tilbyder arrangementer, der så vidt muligt rammer vores brede målgruppe, da hvert bestyrelsesmedlem i samarbejdet med resten af teamet vælger hvilke arrangementer man vil stå for.
Vi tror på frihed under ansvar og i fællesskab skabe ideer og muligheder til nye arrangementer der kan skabe enten personlig, social eller faglig værdi for vores medlemmer.
Det kan derfor være alt fra sport, kreativitet og faglige oplæg, til familieudflugter, vidensdeling, kulinariske oplevelser og netværksarrangementer.
Vi har brede rammer for vores arrangementer, hvilket sikre, at vi i bestyrelsen kan arbejde med noget vi selv brænder for og har interesse i at gennemføre.
I Herning afdelingen samles vi 4-6 gange om året inkl. en sommerafslutning og julefrokost, som typisk afholdes sammen med Studieudvalget. Vi er nemlig meget stolte af det unikke samarbejde vi har med de studerende på AU Herning, som har sit eget udvalg IDA Vesjyllands Studieudvalg.
Dette sikrer tæt forbindelse med de studerende og erhvervslivet, der giver muligheder for netværk og fordele begge veje.
Er din indbakke også overfyldt med mails og hverdagen jag gør at du ikke lige får tjekket nyhedsmailene med events, så er meget velkommen til at finde vores events på vores Facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/idaarrangementer/
Er du nysgerrig på bestyrelsen er du altid velkommen til at tilmelde dig vores generalforsamling, der typisk ligger i februar-marts. Det er også her vi har valg til bestyrelsen.
Vigtige links og dokumenter
Vil du vide mere?
Chanett Roland
Læs mere:
Vær med
Bliv medlem og få alle fordelene
Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.