Tjekliste til dig, der skal være bisidder
Før samtalen
En bisiddersamtale indebærer tre trin – før, under og efter samtalen.
- Formøde og forberedelse
- Hvad er dagsordenen (hvis der er én)?
- Hvad vil medlemmet?
- Få styr på fakta
- Afklar rollefordelingen. Husk din rolle primært er at lytte og stille spørgsmål af afklarende karakter.
- Forventningsafstem din rolle med medlemmet!
Under samtalen
- Husk at I følges ind og følges ud, sid på den rigtige side af bordet osv. – signaler helt praktisk og udramatisk, at du er med for medlemmets skyld
- Samtalen er medlemmets forum, du er med på sidelinjen
Dine fokuspunkter under mødet:
- Sikre sagligt/objektivt grundlag
- Dagsorden følges
- Sikre at medlemmets rettigheder overholdes (men du er ikke forsvarsadvokat!)
- Varetagelse af medlemmets interesser
- Er der brug for en pause / mødeafbrydelse?
- Stop samtalen, hvis den kører af sporet
- Lyt, og notér evt. ned undervejs, medlemmet kan have svært ved at huske det hele bagefter
- Hvis der udleveres et aftaleudkast eller lign.: tag imod det, hør arbejdsgivers bemærkninger og aftal tidspunkt for tilbagevenden
- Hvis arbejdsgiver præsenterer nye ukendte oplysninger under mødet: overvej evt. mødeafbrydelse eller udskydelse af punkt
- Kvitter altid for modtagelse, hvis arbejdsgiver anmoder om dette
- Inden mødets afslutning: sikre fælles forståelse af eventuelle konklusioner
- Opfølgning – hvornår/hvordan?
Efter samtalen
- Kort samtale med medlemmet – hvad blev sagt? hvordan oplevede I mødet?
- Sikre at medlemmet har klarhed over forløbet
- Realistisk vurdering af situationen – på kort og langt sigt
- Henvis evt. medlemmet til IDA eller kontakt selv IDA
- Hvis arbejdsgiver har taget referat: stemmer det overens med jeres oplevelse? – kan I genkende jeres bemærkninger?
- Vurdér eventuelt aftaler, skrivelser og lignende – er medlemmet klar over ret og pligt?