Grøn omstilling

Myte: CSRD rammer ikke mig som SMV

Mange tror fejlagtigt, at SMV’er ikke bliver berørt af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Læs hvordan CSRD indirekte kan påvirke din virksomhed og hvorfor det er vigtigt at forberede sig.

Det er en udbredt misforståelse, at små og mellemstore virksomheder (SMV’er) går fri af de omfattende rapporteringskrav, der følger med EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).  

Mange tror, at CSRD kun gælder de største virksomheder, men desværre er det ikke tilfældet. SMV’er vil også blive påvirket, primært gennem deres deltagelse i større virksomheders værdikæder. 

Indirekte effekter af CSRD på SMV’er

CSRD stiller store virksomheder til regnskab for deres bæredygtighedspræstationer, og en central del af kravene inkluderer indsamling af data fra hele værdikæden – herunder leverandører, som ofte er SMV’er.  

Når store virksomheder skal rapportere på faktorer som CO₂-udledninger, arbejdsforhold og ressourcestyring, er de afhængige af data fra deres leverandører for at kunne opfylde de nye krav. 

For SMV’er betyder det, at de bliver nødt til at levere oplysninger om deres egen bæredygtighedspraksis for at kunne forblive konkurrencedygtige og sikre deres plads i værdikæden.   

Selvom SMV’er formelt set ikke selv er underlagt CSRD, vil deres større kunder kræve de samme oplysninger og standarder fra dem, hvilket i praksis betyder, at SMV’erne indirekte bliver tvunget til at leve op til CSRD-kravene. 

Hvad betyder det for SMV’er?

Hvis din virksomhed indgår i en værdikæde, der omfatter større virksomheder, er det afgørende at forberede sig på at skulle levere data og dokumentation om bæredygtighed.  

Dette kan inkludere oplysninger om dine egne leverandører, energiforbrug, arbejdsforhold og meget mere.  

At ignorere disse krav kan føre til tab af kontrakter eller svække din virksomheds konkurrenceevne, da større kunder søger partnere, der kan hjælpe dem med at opfylde CSRD-kravene. 

Selvom SMV’er ikke direkte er omfattet af CSRD’s krav, kan de med andre ord næsten ikke undgå at blive påvirket.  

Det er derfor vigtigt, at du som SMV'er allerede nu begynder at tilpasse dine processer og forretningsgange, så du kan imødekomme fremtidige informationskrav. Dette gælder især for virksomheder i sektorer som produktion, transport og energi, hvor kravene ofte er størst. 

Læs mere:

Tema

Energi, miljø og grøn omstilling

Se IDAs tilbud vedvarende og alternative energiformer, miljø og naturressourcer, grøn omstilling og klimateknologi og energi og infrastruktur.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.