Scope 3 er snart ikke frivilligt længere

Virksomhederne kan ikke længere se bort fra Scope 3

Scope 3 er på manges læber i disse dage - forretningskritiske interessenter er nemlig ved at vågne. Investorer, banker, samarbejdspartnere og kunder er i stigende grad bekendte med vigtigheden af Scope 3-dimensionen i et klimregnskab. Det er lovgiverne også - især de europæiske. 

I fremtiden bliver det nemlig et lovkrav at rapportere på alle tre scopes, som følge af det nye europæiske rapporteringsdirektiv, CSRD og dens underordnede rapporteringsstandard, ESRS E1 – Climate Change.

I begyndelsen omfattes kun de største europæiske virksomheder - men de fleste mindre virksomheder indgår i større virksomheders værdikæder, og vil således risikere at blive mødt af omfattende dokumentationskrav. 

Derfor er tiden for mange moden til at komme i gang med klimaregnskabet - ikke bare Scope 1 og 2, men også Scope 3.

Klimaregnskabets centrale rolle

Klimaregnskabet har efterhånden for alvor gjort sit indtog i det danske erhvervsliv. 

Virksomheder i alle størrelser har allerede været i gang med arbejdet i årevis, mens endnu flere er ved at påbegynde arbejdet eller skal til det i de kommende år.

Derfor sidder der nu rundt omkring i det danske erhvervsliv mange dygtige kompetencer, der forstår sig ganske godt på klimaregnskabsdisciplinen.

Mens udtryk som ’klimaaftryk’, ’CO2-ækvivalenter’, emissionsfaktorer’ og ’Scope 1, 2 & 3’ for blot få år siden var nye begreber for de fleste, har mange virksomheder i dag en god forståelse for klimadisciplinens farverige fagterminologi. 

Det ændrer dog ikke på, at det kommercielle arbejde med opgørelse af klimapåvirkninger kan være en kompleks størrelse. 

De fleste starter med at opgøre deres aftryk i Scope 1 og 2. Her forholder man sig udelukkende til de klimaskadelige drivhusgasser, man udleder lokalt. Og med god grund: Det er her, hvor man har relativt nem adgang til data og hvor det føles overskueligt at foretage positive ændringer. 

Mens Scope 1 forholder sig til direkte udledninger fra f.eks. produktionsprocesser og egne transportmidler, beskæftiger man sig i Scope 2 med de udledninger, der finder sted som en konsekvens af den energi, man køber fra forsyningsnettet. 

Sat på en spids, skal man for at regne på disse to Scopes bruge 3 ting: 

Grundviden om klimaregnskaber, let tilgængelige forbrugsdata og en række emissionsfaktorer, der efterhånden er nemme at finde – hvis man ved, hvor man skal lede.

Anderledes komplekst bliver det, når man går uden for virksomhedens egne fire vægge. Og det er netop humlen ved det hele i Scope 3.

Hvad er Scope 3?

Scope 1, 2 og 3 er som bekendt klimaregnskabets ABC. Det er de tre kategorier, hvor man som rapporterende virksomhed skal opgøre forskellige kilder til udledning af klimaskadelige drivhusgasser. Alle tre stammer de fra den internationalt anerkendte standard, GHG-protokollen, som danner ramme for både det hidtidige arbejde med klimaregnskaber i erhvervslivet, og for de nært forestående fremtidige lovkrav til selv samme disciplin.

Men Scope 1 og 2 forholder sig til de udledninger, som virksomheder selv er lokalt ansvarlige for, handler Scope 3 om alle andre udledningskilder i hele virksomhedens værdikæde.

Scope 3 indeholder 15 kategorier, hvor virksomheder skal rapportere på alt fra indkøbte varer og service, anlægsaktiver, kapitalgoder og investeringer til medarbejderpendling, affaldshåndtering og affaldshåndtering. Lidt af en omgang, kan man godt sige

Mens regnskabsprincipperne for opgørelse af virksomheders klimaaftryk i Scope 1 og 2 stammer tilbage fra 2001, blev principperne for Scope 3 først offentliggjort i 2011.

Det blev tydeligt for organisationerne bag GHG-protokollen, at klimaregnskaber i scope 1 og 2 kun gav et utilstrækkeligt billede af de faktiske klimaforhold i en gennemsnitlig virksomhed.

Der gemmer sig nemlig et hav af udledningskilder i virksomheders værdikæde, som eksisterer i den blinde vinkel, når kun man rapporterer på Scope 1 og 2.

Faktisk har Science Based Targets initiative, en international organisation, der validerer virksomheders klimamålsætninger op mod videnskaben, i en ny undersøgelse netop slået fast, at Scope 3 emissioner i gennemsnit er 11,4 højere end Scope 1 og 2 udledninger til sammen.

Derfor kan man diskutere, hvor retvisende et billede, man som virksomhed egentligt tegner af sit klimaaftryk, hvis man kun rapporterer på Scope 1 og 2.

Heldigvis rapporterer flere og flere virksomheder på alle tre Scopes - til dels fordi, de er bekendte med ovennævnte problemstilling. Til dels, fordi deres omgivelser kræver det af dem.