Naturdata i virksomheder
Vent ikke på perfekte naturdata
Hvor meget vand bruger virksomheden? Hvor kommer råvarerne fra? Og hvilke økosystemer bliver påvirket undervejs?
For klimaet kan udledninger opgøres i CO₂-ækvivalenter. Naturpåvirkning kan ikke samles i ét tilsvarende tal. Den kan blandt andet bestå af ændret arealanvendelse, vandforbrug, forurening, udnyttelse af naturressourcer og påvirkning af arter og økosystemer.
Samtidig afhænger betydningen af, hvor påvirkningen finder sted. Et stort vandforbrug i et område med rigelige vandressourcer er ikke nødvendigvis lige så kritisk som et mindre forbrug i et presset vandløbsopland.
Det gør naturdata både stedbundne og komplekse. Men virksomheden behøver ikke kortlægge alle led i værdikæden med samme præcision, før den kan begynde at prioritere.
Begynd med de sandsynlige hotspots
Det første mål er ikke nødvendigvis at beregne virksomhedens samlede naturaftryk ned til sidste decimal. Det er at finde de aktiviteter, råvarer og geografier, der sandsynligvis står for den væsentligste påvirkning.
Her kan virksomheden begynde med oplysninger, den allerede har:
- Hvilke råvarer og materialer køber den i størst mængder?
- Hvilke processer bruger mest vand, areal og naturressourcer?
- Hvilke leverandørlande og produktionssteder indgår i værdikæden?
- Hvilke aktiviteter er i branchen kendt for at påvirke naturen meget?
Eksisterende klima- og livscyklusdata kan være et nyttigt udgangspunkt. Et klimaregnskab indeholder måske allerede oplysninger om indkøbte materialer, leverandører og produktionssteder.
Men data skal ofte have større geografisk præcision, før de kan bruges til at vurdere påvirkningen af naturen. Det er eksempelvis ikke altid nok at vide, hvor mange ton af en bestemt råvare virksomheden køber. Det kan også være nødvendigt at vide, hvor råvaren er dyrket eller udvundet.
Naturpåvirkningen afhænger af stedet
To fabrikker med samme vandforbrug kan have meget forskellig påvirkning. Den ene kan som nævnt ovenfor ligge i et område med rigelig nedbør og stabile vandressourcer. Den anden kan dele et presset vandopland med landbrug, byer og sårbare økosystemer.
Det samme gælder råvarer. Træ, papir, soja, metaller og landbrugsprodukter kan være forbundet med vidt forskellige påvirkninger afhængigt af produktionsformen og oprindelsesstedet.
Derfor skal oplysninger om virksomhedens forbrug kobles med oplysninger om naturens tilstand på de relevante steder. Først da kan virksomheden bevæge sig fra spørgsmålet: Hvor er vores forbrug størst? til: Hvor kan vores forbrug gøre størst skade?
Fire værktøjer i arbejdet med naturdata
SBTN – Science Based Targets Network hjælper virksomheder med at kortlægge og prioritere deres påvirkning af naturen og opstille naturmål.
TNFD – Taskforce on Nature-related Financial Disclosures er en ramme til at identificere og vurdere naturrelaterede påvirkninger, afhængigheder, risici og muligheder.
LCA – Life Cycle Assessment eller livscyklusvurdering kan levere data om materialer, processer og miljøpåvirkninger, men har ikke altid den geografiske præcision, som naturvurderinger kræver.
GIS – geografiske informationssystemer kobler virksomhedens aktiviteter og leverandørkæder til geografiske oplysninger om eksempelvis vandpres, arealanvendelse og økosystemer.
Grove data kan være gode nok til den første beslutning
I den første screening vil virksomheden ofte mangle data fra nogle leverandører. Oprindelseslandet er måske kendt, mens den konkrete region eller producent ikke er. I andre tilfælde findes der kun gennemsnitsdata for en branche eller råvare.
Sådanne data er ikke tilstrækkelige til alle formål. Men de kan godt være præcise nok til at vise, hvor virksomheden bør undersøge nærmere.
Hvis en virksomhed køber store mængder af en råvare, der generelt forbindes med skovrydning eller stort vandforbrug, er det et relevant signal. Næste skridt kan være at forbedre sporbarheden netop dér frem for at forsøge at indsamle lige detaljerede oplysninger om alle indkøb.
I IDA-webinaret om Science Based Targets for Nature fortæller Novo Nordisk, at virksomheden blandt andet brugte eksisterende klimadata og interne LCA-kompetencer som udgangspunkt for sin kortlægning. Analysen pegede på vandforbruget ved bestemte produktionssteder og udvalgte råvarer som områder, der skulle prioriteres.
Casen viser, at eksisterende data kan bringe virksomheden et godt stykke, selv om kortlægningen senere skal gøres mere detaljeret.
Indsaml data, der kan ændre en beslutning
Mere præcise data er ikke automatisk mere værdifulde. Værdien afhænger af, om oplysningerne kan ændre virksomhedens prioritering eller handling.
Hvis både grove og detaljerede data peger på den samme råvare som virksomhedens klart største hotspot, er det ikke sikkert, at endnu en kortlægning skal komme før handling.
Større præcision er derimod nødvendig, hvis vurderingen afhænger af, hvilken region råvaren kommer fra, eller hvis virksomheden skal opstille et mål for et bestemt produktionssted eller vandopland.
En praktisk prioritering kan derfor tage udgangspunkt i tre spørgsmål:
- Kan området være væsentligt?
Se på indkøbsmængder, branchedata og kendte påvirkninger. - Kan geografien ændre vurderingen?
Undersøg blandt andet vandpres, arealændringer og økosystemernes tilstand. - Kan bedre data ændre handlingen?
Prioritér større præcision, når den er nødvendig for at vælge indsats, leverandør eller mål.
Når et hotspot ligger i værdikæden, kan resultatet føre til krav om bedre sporbarhed, ændrede indkøbskriterier eller samarbejde med leverandørerne.
Gør usikkerheden synlig
At begynde med ufuldstændige data betyder ikke, at usikkerheden skal skjules.
Virksomheden bør dokumentere, hvilke oplysninger der bygger på egne målinger, hvilke der kommer fra leverandører, og hvor der er anvendt branchegennemsnit eller antagelser. Det skal også fremgå, hvor resultaterne er robuste, og hvor nye oplysninger kan ændre prioriteringen.
Dermed kan analysen forbedres trin for trin, uden at virksomheden behøver begynde forfra, hver gang der kommer nye data.
Vent ikke på det komplette naturregnskab
Virksomheden kan sjældent kortlægge hele sin påvirkning af naturen på én gang. Det er heller ikke nødvendigvis den bedste brug af ressourcerne.
Et mere realistisk første mål er at identificere de væsentligste aktiviteter, råvarer og steder, gøre usikkerheden tydelig og forbedre datagrundlaget dér, hvor det kan ændre en beslutning.
Det kræver stadig faglighed og kritisk vurdering. Men virksomheden behøver ikke vente på det perfekte naturregnskab, før den begynder at handle.
De første data skal ikke kunne besvare alle spørgsmål. De skal gøre virksomheden i stand til at stille de næste spørgsmål de rigtige steder.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.