Sådan styrer du, når krisen rammer

Du skal ikke have alle svar – men du skal turde lede

Du sidder med ansvaret, hvis krisen rammer - og pludselig tikker alarmer ind. Medarbejderne venter på svar, og ledelsen vil have en status. Hvad gør du? 

Et af de største ledelsesmæssige paradokser i en krise er, at du skal træffe beslutninger uden at have alle data, og selvom du måske er i tvivl.  

Det handler ikke længere om at finde den perfekte løsning – men om at finde en god nok løsning hurtigt og stå ved den. Det kræver tillid – både til dit team og til, at du kan ændre kurs, hvis situationen udvikler sig. 

Og så kræver det mod til at tage styring, selvom du ikke kender alle konsekvenser endnu. 

Kend dine beslutningsfælder

Når presset stiger, reagerer hjernen instinktivt. Det er nyttigt, når du skal flygte fra fare – men langt fra ideelt, når du skal lede en organisation gennem en krise.  

Her er tre klassiske faldgruber:

• Vi låser os fast i første hypotese: 
  Det er naturligt at gribe fat i den første forklaring på problemet – især hvis den stemmer overens med tidligere erfaringer. Og når vi først har dannet os et billede af, hvad der sker, begynder vi ubevidst at lede efter bekræftelser frem for modbeviser. Det kaldes confirmation bias – og det kan føre til, at man overser kritiske signaler og forfølger en forkert strategi alt for længe. 
  
  Men kriser har det med at overraske. Det, der ligner et it-nedbrud, kan vise sig at være sabotage. Derfor skal man altid spørge: Hvad kunne det ellers være?
  
  
• Vi udsætter beslutningen i håb om mere information:  
  I en kompleks situation føles det trygt at vente på “det fulde billede”; men ventetiden kan gøre krisen værre. Uafklarethed skaber handlingslammelse, både hos ledelsen og resten af organisationen.
  
  Husk, at i krisesituationer er ingen beslutning også en beslutning – og det kan koste dyrt. Du skal lære at handle på det, du ved lige nu – og justere senere.
  
  
• Vi reagerer automatisk, uden at overveje alternativer: 
  Under tidspres griber vi ofte til det, vi kender bedst. Men det, der virkede sidste gang, virker måske ikke nu.
  
  Hvis evakueringsplanen fx siger, at alle skal samles i gården – men potentielt giftig røg driver den vej, eller der er risiko for eksplosion – så kan det være farligt at følge planen slavisk. Det er her, du skal stoppe op og vurdere: Er det stadig den rigtige beslutning?

Alle tre er forståelige – og farlige. Derfor har du brug for strukturer, der kan modvirke dem - og modet til at handle. 

Brug OODA-loopet til at skabe momentum

Når krisen rammer, er der som regel ikke tid til at finde den perfekte løsning. Det handler om at komme i gang – og så justere løbende, når du får mere viden. 

Pointen er: Du kan altid revurdere – men du kan ikke udskyde handling. 

Et klassisk beslutningsværktøj er OODA-loopet: Observe – Orient – Decide – Act. 

• Observe: Hvad sker der? Indsaml fakta – også dem, der stritter.
• Orient: Hvad betyder det for os? Hvilke muligheder og begrænsninger er i spil?
• Decide: Hvad gør vi nu? Vælg en strategi, der giver mening med den viden, du har.
• Act: Gennemfør – og begynd straks forfra med at observere effekten.

Det lyder måske simpelt, men pointen er vigtig: 

Du skal ikke vente på det fulde billede. Du skal skabe handling – og lade den skabe ny viden, som du så kan handle videre på. 

OODA-loopet er et mentalt værn mod handlingslammelse, der hjælper dig med ikke at gå i stå, selv når usikkerheden er stor. 

3 værktøjer til bedre beslutninger i krisen

Beslutningstagen i en krise bliver lettere, hvis du på forhånd har nogle grundlæggende greb på plads: 

1. Sæt klare rammer
   Hvad har du mandat til at beslutte – og hvad skal eskaleres? Afklar det før krisen rammer. Det sparer dig og dine kolleger for tøven og intern uenighed.
   
   
2. Brug beslutningslog 
   Skriv ned, hvad I besluttede – hvornår, hvorfor og på hvilket grundlag. Det skaber overblik midt i kaos og fungerer som dokumentation, hvis I skal forklare eller evaluere forløbet bagefter.
   
   
3. Øv dig med realistiske scenarier 
   Beslutningskompetence kan trænes. Jo flere gange du har stået i lignende situationer, jo mere roligt og fokuseret vil du kunne reagere. Det gælder også, selvom der er tale om simulerede scenarier.  

Derudover kan gode øvelser hjælpe dig med at kende dine egne mønstre under pres.