Akrobatik, dans og gymnastik for alle

I kan godt glæde jer til højtflyvende spring og ægte livsglæde i et virvar af glimtende farver. Det får i med Flying Superkids, hvor 30 unge mennesker indtager den specialdesignede scene med alt fra dobbeltsaltoer til eksplosive dansetrin og de største smil, publikum kommer til at opleve i år.
Det er bare nogle af de indtryk, som Flying Superkids' to timer lange show plejer at efterlade de udsolgte sale med. Og nu kan du få lov til at opleve det nær dig med IDA-rabat. Det verdenskendte gymnastikhold kommer nemlig rundt i landet med et helt nyt show.
Få 15 % rabat til Flying Superkids’ nye show.
Flying Superkids tager i 2025 på turné i hele Danmark, og ikke nok med, at showet inspirerer til en sund og aktiv livsstil, så er det en show oplevelse der er sjov og underholdende for alle. Det er et varigt minde, der samler hele familien!
Årets show handler om håb!
Alle har brug for håb, og det gælder ikke mindst vores børn. Derfor handler årets show om håbet. Vi skal grine, opleve og begejstres sammen og alle, ikke mindst børnene, skal have en oplevelse, de aldrig glemmer. En oplevelse som skaber glæde, optimisme og varige minder.
Flying Superkids er en almennyttig gymnastikforening
Holdet er tilknyttet Foreningen Gymnastikgården fra Aarhus V, som i alt har 450 glade gymnastikbørn som medlemmer. Flying Superkids består af 60 børn og unge i alderen 7-19 år, der skiftes til at få lov til at stå på scenen. Holdet har besøgt over 37 lande og kan opleves i hele Danmark hvert år.
Når du køber billetter til Flying Superkids, støtter du også en almennyttig gymnastikforening.
Kæmpe stor aktivitetspark, som følger gratis med i billetten.
Når Flying Superkids turnérer med Paladsteltet, medbringer de også “KIA Family Park” – en stor udendørs aktivitetspark, hvor man kan teste sin “indre Flying Superkid” af. Her er der masser af airtracks, trampoliner, hoppeborge og workshops.
Din medlemsrabat
Som IDA-medlem får du 15 % i rabat på Flying Superkids' show i Danmark i 2025.
Sådan får du rabatten
- Du skal klikke på IDAs rabatlink, når du går på Flying Superkids' hjemmeside
- Når du bruger rabatlinket, bliver IDA-rabatten automatisk trukket fra.
- Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatter.
- Du finder IDAs rabatlink på Mit IDA