Få eksklusive rabatter på oprettelsen af juridiske dokumenter

Selvom det kan være svært at forholde sig til, kan vi alle ende i svære situationer, som involverer sygdom, skilsmisse eller dødsfald. Med juridiske løsninger fra Legal Desk kan du sikre dig selv og din familie med en fremtidsfuldmagt, en ægteskabspagt eller et testamente. Her er en kort beskrivelse af ydelserne, og hvorfor de måske kan være relevante for dig:
Hvad er en fremtidsfuldmagt?
Fremtidsfuldmagter er en juridisk ordning, som giver den enkelte person mulighed for på forhånd at beslutte, hvem der skal handle på deres vegne, hvis de en dag ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger pga. sygdom, alderdom eller svækket mentalt helbred. Det kan fx dække over beslutninger om personlige og økonomiske forhold samt mulighed for at varetage din virksomheds interesser. Efter fremtidsfuldmagten er oprettet, ligger den i dvale og bliver først aktiveret, hvis behovet opstår.
Hvad er en ægtepagt?
Med en ægtepagt kan du selv bestemme, hvordan jeres formue skal fordeles, hvis ægteskabet ender i skilsmisse eller død. Det kan give klarhed og tryghed for begge parter – særligt hvis I har skæve formueforhold, driver virksomhed eller har børn fra tidligere forhold.
Hvad er et testamente?
Et testamente sikrer, at dine ønsker bliver respekteret, når du en dag ikke er her længere. Du kan for eksempel bestemme, hvordan din arv skal fordeles, eller sikre særlige personer, såsom en samlever, stedbørn eller velgørende formål.
Legal Desk kan hjælpe dig
IDA har indgået en samarbejdsaftale med firmaet Legal Desk, som arbejder for at gøre juridiske løsninger tilgængelige for alle. De er et alternativ til den traditionelle advokat og har gjort det nemt at oprette juridiske produkter til en brøkdel af advokatprisen. Du udfylder blot formularen i onlineløsningen og får automatisk genereret de nødvendige dokumenter, som du kan godkende eller rette.
Du kan læse mere om Legal Desk og deres ydelser her: Legal Desk