Få 20 % rabat på reparation af dit elektroniske udstyr

Udnyt dit IDA-medlemskab til at få mere ud af dit elektronik og samtidig spare penge. Hos GladTeknik får du 20 % rabat på reparation af dit elektroniske udstyr – så du kan få dit udstyr til at holde længere og præstere bedre.

Som medlem af IDA får du rabat hos GladTeknik.

Har du en mobiltelefon, tablet eller computer, der er gået i stykker? Og vil du egentlig gerne reparere den i stedet for bare at købe en ny? Eller måske redde noget data, der ligger på enheden? Så kan GladTeknik hjælpe dig og endda med IDA-medlemsrabat.

GladTeknik er en socialøkonomisk virksomhed, der siden opstarten i 2018 har haft et stærkt fokus på social ansvarlighed. Over 60 % af medarbejderne har én eller flere diagnoser, og de har skabt et arbejdsmiljø, hvor de kan trives og yde deres bedste. Hos GladTeknik tilpasser de arbejdspladsen til medarbejdernes individuelle behov – om det betyder at arbejde i mørke, med støjdæmpende headset eller i særligt indrettede omgivelser. GladTeknik tror på, at alle har noget unikt at bidrage med, når de får de rette rammer.

Udover GladTekniks sociale mission er de også stolte af at være et af de bedst anmeldte IT-værksteder i Danmark på Trustpilot. Deres fokus på både faglighed og social ansvarlighed har været en afgørende faktor i deres succes.

GladTeknik er specialiseret i reparation af et bredt udvalg af IT-udstyr. Uanset om det drejer sig om smartphones, tablets, laptops, stationære computere eller mere avancerede enheder som droner, kameraer og spillekonsoller, er GladTeknik klar til at tage enhver udfordring op. Har enheden et bundkort, kan de finde en løsning.

Som medlem af IDA får du 20 % rabat og eksklusive fordele:

  • Gratis fejlfinding uden håndteringsgebyr
  • 20 % rabat på alt udført arbejde
  • 20 % rabat på ekspresservice*
  • Gratis fragt til GladTeknik og intet ekspresgebyr på forsendelsessager

*Ekspresservice gør, at GladTeknik begynder på din sag inden for 24 timer, fra de modtager den. Normalvis påbegyndes der inden for 3 hverdage.

Sådan gør du, hvis du fx gerne vil have repareret din mobiltelefon:

  • Du går på gladteknik.dk
  • Du vælger "Opret sag" i menuen
  • Udfyld formularen med dine informationer
  • Skriv IDAs rabatkode i feltet "Reference"
  • Du finder rabatkoden på MitIDA
  • Herefter kan du indlevere mobilen hos GladTeknik
  • Eller indlevere den med posten. Vælger du dette, får du en fragtlabel på mail, som du skal bruge

Når GladTeknik har modtaget din enhed, vil deres teknikere undersøge og diagnosticere problemet ud fra din fejlbeskrivelse. Derefter vil deres tilbudsgivere give dig et uforpligtende tilbud med, hvad der skal laves, den anbefalede løsning, prisen på dette og et estimat på reparationstiden.

Hvis du vil benytte dig af tilbuddet, går GladTeknik i gang. Du får besked, når din enhed er repareret, og du bliver også informeret om betaling og levering. 

Medlemsfordel

Få din IDA-rabat nu

Log på Mit IDA og se din rabatkode for at bruge dette tilbud.

Medlemsfordel

Få din IDA-rabat nu

Log på Mit IDA og se din rabatkode for at bruge dette tilbud.

Mere om GladTeknik

Du kan læse mere om GladTeknik på gladteknik.dk. Du kan blandt andet læse om deres services, som også inkluderer datagendannelse. Vil du høre om GladTekniks stiftelse og historien om stifteren Mathias Emil Nielsens rejse dertil, kan du se deres video på youtube her.