Gå ikke glip af fortjeneste på dine realkreditlån

Har du nogensinde overvejet, om du har misset en gylden mulighed for en konvertering af dine realkreditlån? Eller om du har konverteret på den mest optimale måde?
- Du får reduceret din restgæld
- Eller en lavere ydelse på dine lån
Markedet er svært at gennemskue, og ingen kan forudsige fremtidens rentebevægelser og obligationskurser. Men når der sker renteudsving, træder den logiske markedsmatematik i kraft. Udsving op eller ned vil nemlig give dig mulighed for at opnå en lavere ydelse eller en lavere restgæld på dit lån.
Du kan med andre ord ændre dit realkreditlån fra at være dit største passiv til at blive dit største aktiv. Det gør du ved at gennemføre konverteringer, når det kan betale sig. Derfor skal du også være klar, når vinduet åbner sig. For muligheden kan hurtigt være forpasset igen.
Gå fra passiv til aktiv gældspleje
Du kan selv gå på markedet og foretage dine konverteringer eller holde øje med, om din bank foreslår dit at konvertere. Men hvor tit har din bank kontaktet dig med forslag om at omlægge dit realkreditlån? Og har du beredskabet til at slå til med meget kort varsel? Det kan hurtigt blive for passivt til at udnytte markedsmatematikkens muligheder.
- Du skal kende markedsmatematikken
- Du skal være klar til at konvertere, når vinduet er åbent
Hvis du vil sikre dig en aktiv gældspleje, kan du vælge at lade Howden Realkreditrådgivning holde en konstant øje med dit realkreditlån. Det kaldes aktiv gældspleje, fordi de straks vil kontakte dig, når det kan betale sig at omlægge dit lån. Du kan naturligvis stadig sige nej tak, men så siger du også nej tak til lavere ydelser eller lavere restgæld. Siger du ja tak, foretage Howden Realkreditrådgivning den aftalte konvertering.
Start tilmeldingen til overvågning af dine lån og aktiv gældspleje
Er der overhovedet noget at spare?
En aktiv gældpleje er ikke en garanti for, at du er gældfri på få år, men det er en mulighed for at bruge markedets logiske matematik til fx at få reduceret din gæld betragteligt. Mulighederne kommer naturligvis an på fremtidige renteudsving, som ikke kan forudsiges.
Følgende kunderejse fra 2019 til 2022 illustrerer et forløb med aktiv gældspleje. Her blev restgælden reduceret med i alt 585.000 kr. gennem seks omlægninger. Vær opmærksom på, at ændringer i ydelsen ikke er medtaget i eksempel.
• 2 %-lån på 3.500.000 kr. optaget januar 2019 til kurs 98,9
➜ Konverteret til 1,5 % i juni 2019: Restgæld op 13.000 kr.
➜ Konverteret til 1 % i oktober 2019: Restgæld op 65.000 kr.
➜ Konverteret til 2 % i marts 2020: Restgæld ned 195.000 kr.
➜ Konverteret til 1 % i oktober 2020: Restgæld op 97.000 kr.
➜ Konverteret til 2 % i november 2021: Restgæld ned 180.000 kr.
➜ Konverteret til 4 % i maj 2022: Restgæld ned 385.000 kr.
Sådan går du videre med aktiv gældspleje
IDA har indgået en samarbejdsaftale med Howden Realkreditrådgivning, der tilbyder digital overvågning og aktiv gældspleje med medlemsrabat. Howden Realkreditrådgivning har leveret aktiv gældspleje til private boligejere siden 2003, hvor de har udviklet og løbende styrket deres koncept til overvågning og omlægning af realkreditlån.
Læs mere om digital overvågning af dine realkreditlån
Læs mere om aktiv gældspleje hos Howden Realkreditrådgivning
Howden Realkreditrådgivning betragter hver enkel omlægning i et større perspektiv og placerer lånet, så det altid stiller dig fordelagtigt uanset renteudviklingen. Når renten går op, kan du få en lavere restgæld ved at omlægge dit lån til en højere rente. Når renten falder igen, kan du omlægge til en lavere rente og dermed få en lavere ydelse på baggrund af den lavere restgæld.
Som IDA-medlem får du 50 % rabat på abonnementet for digital overvågning / aktiv gældspleje hos Howden Realkreditrådgivning:
➜ Du betaler kun 99 kr. om måneden for abonnementet
➜ Der er ingen binding på abonnementet
Vil du benytte aftalen med Howden Realkreditrådgivning, bliver du tilsluttet et abonnement, der overvåger dit lån døgnet rundt. Hver gang, der opstår mulighed for en fordelagtig omlægning op eller ned i rente, kontakter Howden Realkreditrådgivning dig straks. På den måde kan de med aktiv gældspleje omlægge dit lån efter din godkendelse.
Har du spørgsmål?
Kontakt Howden Realkreditrådgivning på telefon 33 13 79 50 eller mail realkredit@northrisk.dk for at høre nærmere om dine muligheder for digital overvågning og aktiv gældspleje.
Kan du bruge aktiv gældspleje, hvis du har et rentetilpasningslån?
Nej, det er ikke muligt, men alligevel kan det være en mulighed med nogle skridt, der alligevel gør det muligt. North Realkreditrådgivning har disse fire trin, du bør overveje i den situation.
- Lav en exitstrategi, så du ved, hvornår du vil ud af dit lån
- Lad en professionel overvåge dit lån for dig
- Bliv kontaktet, når renten har nået det ønskede niveau
Start tilmeldingen til overvågning af dine lån og aktiv gældspleje
Er aktiv gældspleje noget for alle?
Nej, det er det ikke, for der er også følelser som tryghed og ro i maven med i finansplanlægning. Hvis du fx har et fastforrentet lån, som du er glad for, og som passer godt i din privatøkonomi, så kan du sagtens blive i det lån. Sådan et lån kan nemlig give tryghed i, at man kender fremtidige ydelser.