Af Mette Alberg Mosgaard, formand for Uddannelses- og forskningsudvalget i Ingeniørforeningen, IDA

Usikkerhed, krig og naturkatastrofer præger virkeligheden i en grad, mange ikke tidligere har oplevet. Kina truer vores tryghed og forsyningssikkerhed, fordi de er teknologisk førende inden for en række kerneteknologier. Vi har i Europa aldrig oplevet større tørke, som rammer fødevarepriserne, naturen, dyrelivet, og energipriserne slår den ene rekord efter den anden grundet krigen i Ukraine.

Vi kan som borgere, virksomheder og samfund på nogle af punkterne vælge at spare os ud af kriserne. Men det er ikke løsningen på alt. Vi bliver samtidig nødt til at stå i frontlinjen ved at skabe nye teknologiske løsninger både for at sikre os selv, men også være en interessant samarbejdspartner med vores alliancepartnere rundt om i verden.

Nye teknologiske løsninger kommer ikke op af hatten af sig selv. Det kræver investeringer i forskning fra såvel det offentlige og det private. Forskning og kompetencer er således - sat på spidsen - vores fundament for at overleve, skabe tryghed og sikre livskvalitet.

Det kan derfor undre, at forskningens stemme i opvarmningen til folketingsvalget ikke har fyldt markant mere på partiernes sommergruppemøder og diverse politiske udspil rundt om i valglandet.

Har man høje ambitioner på forskningsområdet, bliver man skuffet, hvis man kigger tilbage på den nuværende valgperiode. I 2020, 2021 og 2022 har finanslovsbevillingerne til forskning ligget nogenlunde konstant på omkring 19 mia. kr. årligt. Regeringens forslag til næste års finanslov er umiddelbart heller ikke noget, der får champagnepropperne til at springe, og ambitionsniveauet er umiddelbart kun at fortsætte med kun lige at ramme 1 procent af BNP.

Målt på publikationer og forskningskvalitet laves der rigtig meget god forskning i Danmark. Men når denne valgperiode er ved at være slut, kan man dog stadig tillade sig at gøre boet op, og se om ens ambitioner er indfriet eller om der er plads til forbedringer.

Og der er en række ting på forskningsområdet, som i bedste fald er forsinket, men som i værste fald aldrig kommer til at få flyvehøjde.

I Danmark modregner vi på finansloven, når danske forskere og virksomheder henter penge hjem fra EU-forskningsprogrammer. Beløbet der modregnes svinger år til år. Det vil sige, at der kommer færre forskningspenge på finansloven, når vi har stor succes med at hjemtage europæiske forskningspenge fra EU. Det er kreativt regnskab, og det bliver kagen aldrig større af.

Universiteterne, som lejer deres bygninger af staten, betaler husleje under den såkaldte SEA-ordning. Det er fair, at universiteterne betaler husleje. Men hvorfor skal universiteterne betale mange millioner kroner mere i husleje, hver gang et universitetsbyggeri overskrider budgettet, når det er staten, som er bygherren. Eksempelvis koster overskridelsen af Niels Bohr-bygningen på Københavns Universitet mere end 100 mio. kr. mere i husleje om året. De penge skal i sidste ende tages fra undervisning og forskning. Det bliver kagen heller ikke større af.

Tilbage i 2019 kom der en international evaluering af, at Danmark kan få mere ud af de penge, vi bruger til offentlig forskning ved at få kigget på rammerne for vidensudveklsing mellem virksomheder og videninstitutioner som universiteter og GTS-institutter. Siden er der desværre ikke for alvor kigget på de rammer. I februar har regeringen lovet at nedsætte et Partnerskab for Viden og Vækst, som skal komme med anbefalinger på disse områder. Men fakta er, at partnerskabet ikke er nedsat endnu. Endnu et eksempel på den politiske stilstand, som hersker på forskningsområdet.

Der er også blevet besluttet af aftalepartierne tilbage i februar, at virksomhedernes forskningsfradrag på 130 pct. skal gøres permanent. Desværre er det usikkert, hvordan finansieringen på et trecifret millionbeløb årligt bliver fundet ved at skære i erhvervsstøtten. Og igen kan det således ende med et skridt frem og to tilbage, hvis man henter finansieringen fra andre innovationsordninger.

Folketingsvalget står for døren – det handler om Danmarks og danskerens fremtid, og derfor er det vigtigere end nogensinde før, at folketingsvalget også bliver et forskningsvalg, når der på tidspunkt trykkes på knappen.

Tryghed, livskvalitet og vækst kræver forskning

Det er tvingende nødvendigt, at den hjemlige forskning kommer højere op på prioriteringslisten ved det kommende folketingsvalg