Fast Track til kompetencer i cybersikkerhed

Projektet "Fast Track til kompetencer i cybersikkerhed" vil på kort tid øge arbejdsstyrken inden for cybersikkerhed i en divers og bæredygtig retning.

Fire forskellige målgrupper udstyres med kompetencer til cybersikkerhed

Samarbejde vil øge cybersikkerhedskompetencer i Danmark

IDA er sammen med en række virksomheder og organisationer gået sammen i initiativet "Fast Track - kompetencer til cybersikkerhed" for at imødekomme det store behov for medarbejdere, der kan håndtere it-sikkerhed. Projektet er støttet med 14 millioner kroner fra Industriens Fond og er forankret i IDA. Det kører fra slut 2023 til og med 2025.

I første omgang sigter indsatsen efter at træne og kompetenceudvikle 370 borgere, så de opnår relevante cybersikkerhedskompetencer. Derigennem hjælper projektet mindre virksomheder med at identificere og bekæmpe cybertrusler og på den måde beskytte deres aktiver og omdømme.

Fire målgrupper skal fremme inklusion og bæredygtighed inden for it-sikkerhed

Projektet Fast Track indeholder fire forskellige spor, som har til formål at uddanne henholdsvis kvinder med migrant- og flygtningebaggrund, neurodivergente, ledige akademikere og medarbejdere i små og mellemstore virksomheder (SMV) til at kunne håndtere cybersikkerheden i mindre virksomheder.

I de udvalgte målgrupper er der potentiale til at udvikle deres relevante talenter i en cybersikkerhedsretning. 

Gruppen seniorer og it-medarbejdere, der i forvejen arbejder i små eller mellemstore virksomheder, skal kompetenceudvikles inden for cybersikkerhed og derefter fungere som mentorer på tværs af de andre målgrupper efter endt uddannelsesforløb.

Hver målgruppe har sit eget spor, der sikrer gruppens specifikke behov for opkvalificering og match med en relevant virksomhed. Sporene rummer hver især et diversitetsaspekt, som bliver opkvalificeret og styrket ift. målgruppens udgangspunkt.

Der vil også blive etableret professionelle netværk, og i sin helhed sigter projektet mod at etablere nye metoder og virkemidler til at styrke en mere divers og bæredygtig arbejdsstyrke indenfor cybersikkerhed.

”Fast Track” forløb vil på kort tid øge arbejdsstyrken indenfor cybersikkerhed

Projektet træner både overordnede og specifikke cybersikkerhedskompetencer, herunder at opbygge en cybersikkerhedskultur i virksomhederne, at kunne sikre compliance til NIS2 og til at håndtere risikostyring.

Konkret vil deltagerne i løbet af to-syv måneder opnå en markant udvikling af deres kompetencer. De vil derefter kunne løfte niveauet af cybersikkerhed på deres arbejdsplads, hjælpe virksomheder som konsulenter eller blive ansat i en stilling med cybersikkerhedskompetencer som bonus udover deres eksisterende kompetencer.

”Målet er at bidrage til at løse manglen på cyberkompetencer i danske SMV'er ved at etablere nye metoder til at træne specifikke grupper med talent, så de matcher virksomhedernes efterspørgsel. Samtidig med, at vi styrker virksomhedernes evne til at håndtere cybertrusler, fremmer vi en mere inkluderende og bæredygtig arbejdsstyrke i Danmark,” siger Laura Klitgaard, der er formand for IDA.

Fire spor til fire forskellige målgrupper

Projektet har 4 spor:

Ledige akademikere bliver klædt på til cybersikkerhed

Bonus-Cyberknowhow

Dette spor er for ledige akademikere som vil få cybersikkerhedskompetencer, så de udover deres eksisterende uddannelse og curriculum vil kunne tilbyde virksomheder overblik og knowhow ift. virksomhedens cybersikkerhed. Forløb over 8 uger, som foregår i Aarhus.  

Partnere: Sporet ledes af Aarhus Universitet og udføres sammen med partnerne Happy42, Århus Kommune, Microsoft, Tech Security Space og Akademikerne.

Kontakt: Katrine Solvang Larsen, AU, e-mail katrinesolvang@au.dk og Linda M. Pedersen, Happy42, e-mail linda@happy42.dk

Læs mere: Bonus Cyber Know How

Neurodivergent? Bliv klædt på til cybersikkerhedsjob

Neuro-Cyberknowhow

Dette spor omhandler det at kompetenceløfte eller omskole neurodivergente deltagere til at kunne håndtere cybersikkerhedsaspekter hos en virksomhed.  

Organisationen Specialisterne vil tage på dem en rejse ift. afklaring, selvfortælling- og forståelse og sikre dem cyberkompetencer. Derudover forbereder Specialisterne ledere og team hos de relevante virksomheder til at arbejde med neurodivergent talent.  

Partnere: Sporet ledes af Specialisterne og udføres sammen med IT-Branchen (ITB), Kommuner over hele landet, og Skillsoft.

Kontakt: Mille Frydensberg, Specialisterne, e-mail mif@specialisterne.com

Læs mere og ansøg: Specialisterne Academy - for jobsøgende

SMV’ere får her mulighed for at få sikkerhedsoverblik

SMV-Cyberknowhow

Dette spor er for seniorer og it-ansatte i små og mellemstore virksomheder (SMV). Deltagerne modtager bl.a. en pakke med 4 forskellige certificeringer, som er særligt valgt til at dække sikkerhedsbehov hos en SMV.

I ansøgningsprocessen screenes potentielle deltagere og udvælges ift. motivation, kvalifikationer, villighed til at blive mentorer, samt deres virksomheds strategiske prioritering af cybersikkerhed. Forløbet tager fire måneder.

Partnere: Sporet ledes af IDA og udføres sammen med Evergreen Alliance.

Kontakt: Sofie Rasmussen, IDA, e-mail sora@ida.dk

Tilmeld dig og få styr på cybersikkerheden: Efteruddannelsesforløb i cybersikkerhed: Beskyt din virksomhed

Female migrant: Your Path to Cybersecurity

Female-Cyberknowhow

Dette spor er for kvinder med migrant- og flygtningebaggrund, som i forvejen har en Bsc fra udlandet, men som ikke bruger den professionelt i Danmark. De vil blive opkvalificeret med internationalt anerkendte cybersikkerhedscertifikater fra SANS og deltage i et karriereprogram målrettet SMV’er. 

Partnere: Sporet ledes af ReDI School of Digitale Integration DK og udføres sammen med SANS Institute og Dansk Erhverv.

Kontakt: Vibe Lindgård Bach, ReDi, e-mail vibe@redi-school.org

Læs mere: SANS Foundational Track: Cybersecurity Courses in Copenhagen - ReDI School or SANS Technical Track: Cybersecurity Courses in Copenhagen - ReDI School

Samarbejdspartnere i indsatsen