Arbejdsmarked
Fleksibilitet i arbejdslivet 2024
September 2025 Analysen beskriver IDAs privatansattes vurdering af, og ønsker til, fleksibilitet i arbejdslivet. Analysen viser, at godt 80 pct. af de privatansatte oplever, at deres nuværende muligheder for fleksibilitet med hensyn til arbejdstidens placering, hjemmearbejde mv. giver dem den fleksibilitet i deres arbejdsliv de ønsker. Men der er stadig en del der er åbne for flere muligheder. En komprimeret arbejdsuge med 37 timer på fire dage, vil være attraktiv for godt halvdelen (52 pct.) af medlemmerne, mens 29 pct. ikke vil finde det attraktivt, og der er en betydelig forskel på yngre og ældres interesse i dette. En fire dages arbejdsuge baseret på en anden organisering af arbejdet er interessant for godt 60 pct. af medlemmerne, mens knap hver femte ikke synes at deres virksomhed skal begynde at eksperimentere med det. Også her er de yngre mere positive for det end de ældre.
IDA-gruppens pensionsformuer
Marts 2025 Analysen viser, at størstedelen af IDA-gruppens medlemmer ikke sparer nok op til pension. 62,4 % har en dækningsgrad under 70 %, og især yngre medlemmer har lave indbetalingsprocenter. Samtidig har IDA-gruppen generelt lavere dækningsgrader end både andre akademikere og resten af befolkningen.
Privatansattes barsel 2024
April 2025 Analysen viser, at der er betydelig effekt af den øremærkede barsel. IDAs privatansatte mænd holder 3,2 ugers længere barsel med deres børn født efter august 2022 end de gør med deres børn født før august 2022 – og hele
89 pct. af mændene holder nu mere end 11 ugers barsel med børn født efter august 2022.
Stadig kønsbaseret lønforskel mellem kvinder og mænd
Februar 2025 Denne analyse fokuserer på lønforskelle mellem mænd og kvinder blandt IDAs privatansatte medlemmer. Analysen viser, at kvinderne i gennemsnit får en månedsløn der er 91,2 pct. af mændenes eller 5.966 kr. lavere end mændenes. En del af denne forskel kan forklares med forskelle mellem kvinder og mænd i anciennitet, arbejdstid, uddannelse, branche mv. – faktorer, der alle har stor betydning for lønnen.
Når der i analysen tages højde for disse parametre, ses det, at der i 2024 er en lønforskel på 3,9 pct. mellem kvinder og mænd, der ikke kan forklares ud fra forskelle i baggrundsvariabler, der er inddraget – den korrigerede lønforskel.
Dette er 0,4 procentpoint lavere end den forskel, som blev målt i 2023, og det er dermed den laveste lønforskel siden 2020. Den korrigerede lønforskel har i de seneste syv år ligget mellem 3,6 og 4,3 pct. og synes således relativt stabil over tid.
Den statistiske usikkerhed og de små variationer, der er fundet i den korrigerede lønforskel, betyder, at der ikke kan konstateres en signifikant forandring i de seneste syv år, selvom der i år er målt en lavere lønforskel end i de seneste tre år.
Seniorordninger
Januar 2025 IDA arbejder for at sikre medlemmerne et godt seniorarbejdsliv. For en del af medlemmerne er det bl.a. bundet op på, at de på et tidspunkt i deres karrierer kan indgå en aftale med deres arbejdsgiver om at de får andre vilkår, som fx kortere arbejdstid, mere fleksibilitet eller andre arbejdsopgaver – ofte omtalt som en ”seniorordning”.
IDAs analyse viser, at det blandt de 55+årige i 2024 er 12 pct. af de privatansatte og 16 pct. af de offentligt ansatte der har lavet en sådan aftale, der enten er trådt i kraft, eller som træder i kraft senere
Barsel - brug, ønsker og vilkår mv. 2023
Februar 2024. Analysen afdækker medlemmernes barselsmønstre, den gennemsnitlige barselslængde og deres barselsvilkår.
Den afdækker herunder i hvilket omfang medlemmerne er ramt af karensperiode inden de får ret til de fulde barselsvilkår på virksomheden og på hvilken måde forskellige barselsvilkår påvirker deres adfærd mht. barsel.
Køn og løn 2023
Januar 2024. Denne analyse har fokus på lønforskelle mellem mænd og kvinder blandt IDAs privatansatte medlemmer.
Analysen viser, at kvinderne i gennemsnit får en månedsløn der er 90,7 pct. af mændenes eller 6.074 kr. lavere end mændenes. En del af denne forskel kan forklares ud fra forskelle mellem kvinder og mænd i anciennitet, arbejdstid, uddannelse, branche mv. – faktorer, der alle har stor betydning for lønnen. Når der gennemføres en analyse, hvor der tages højde for disse parametre, ses det, at der i 2023 er en lønforskel (den korrigerede lønforskel) på 4,3 pct. mellem kvinder og mænd, der ikke kan forklares ud fra forskelle i baggrundsvariabler der er inddraget. Forskellen er på samme niveau son i tidligere analyser.
STEM-medarbejdere har svært ved at slippe arbejdet, når de har fri
Oktober 2022. Omkring halvdelen af lønmodtagerne blandt IDAs medlemmer oplever, at arbejdet smitter negativt af på fritidslivet. Fx har 60 pct. inden for en fjorten dages periode oplevet enten at være i dårligt humør på grund af arbejdet eller manglet energi til fritids- eller familieaktiviteter efter arbejdet. Medarbejdernes fritids- og familieliv bliver især negativt påvirket af arbejdet på arbejdspladser, hvor det er normalt at forlænge arbejdsdage og være tilgængelig udenfor arbejdstiden.
Stigende beskæftigelse blandt seniorer kan være med til at reducerer manglen
Oktober 2021. I de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen i IDA-gruppen steget markant for dem omkring folkepensionsalderen.
Mangel på arbejdskraft øger arbejdstempo og stress
September 2022. Den stigende mangel på kvalificeret arbejdskraft påvirker ikke kun virksomhedernes bundlinje, men også medarbejdernes jobindhold og arbejdsmiljø: 40 pct. arbejder flere timer end normalt, og 27 pct. har varetaget mere end én stilling i en periode på grund af mangel på arbejdskraft. Det høje arbejdstempo bidrager til, at hele 28 pct. af medarbejderne er stressede på arbejdspladser, der oplever mangel på arbejdskraft – hvilket er markant højere end gennemsnittet for alle medarbejdere blandt IDAs medlemmer på 21 pct.
Høje arbejdskrav sender stresstallene i vejret
Juni 2022. Godt hver femte af lønmodtagerne blandt IDAs medlemmer er stressede, og det påvirker både trivsel, relationer og produktivitet. Der er en tæt sammenhæng mellem stress og høje arbejdskrav: Halvdelen stressede blandt dem, der altid oplever høje arbejdskrav og stort tidspres.
Lønudvikling blandt stabile og medlemmer der skifter job
April 2022. Analysen er baseret IDAs lønstatistik fra 2020 og 2021, og viser, at lønudviklingen fra 2020 til 2021 for de stabile medlemmer (ansat i samme job to på hinanden følgende år) var på 4,0 pct., hvilket skal ses i forhold til lønudviklingen for den samlede gruppe på 4,3 pct.
Videre viser analysen, at der er en relativ stor gruppe der i 2020-2021 ikke kunne fastholde deres realløn. Blandt de stabile er det således 40 pct. der ikke fastholdt deres realløn i perioden fra 2020-2021.
Erfaringer når man stopper på arbejdsmarkedet
November 2021. IDA har netop gennemført en survey blandt medlemmer, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, for at belyse deres erfaringer i sen-karrieren, og hvordan de oplevede deres afgang fra arbejdsmarkedet.
Analysen viser, at selvom IDAs medlemmer generelt er en meget eftertragtet arbejdskraft, så er der mange der ikke har forladt arbejdsmarkedet af egen vilje, og mere end en femtedel (22 pct.) af dem, der har trukket sig fra arbejdsmarkedet, vil godt arbejde nu, hvis de kunne få et relevant job. Et andet tegn på, at de ikke er gået af egen vilje er, at næsten hver fjerde (24 pct.) godt ville være fortsat længere, men blev opsagt, eller oplevede et pres fra deres arbejdsgiver om at stoppe.
Krænkende handlinger i arbejdet
Januar 2021. Hver femte af IDAs kvindelige medlemmer har været udsat for seksuelle krænkelser inden for det seneste år. Størstedelen bliver udsat for upassende bemærkninger, beskeder eller berøringer, men især yngre kvinder oplever også grove krænkelser eller overgreb.
Lige kommet i gang - det gode arbejdsliv for medlemmer med 3-10 års joberfaring
Oktober 2020. Denne analyse er gennemført blandt medlemmer med 3-10 års joberfaring og handler om deres ønsker til arbejdslivet fremover – bl.a. i forhold til arbejdstid, arbejdssted, ansættelsesform, jobskifte, arbejdsmiljø, kompetencemangel, frygt for ledighed etc. Derudover er der et særskilt afsnit om, hvad medlemmerne mener, at IDA bør kæmpe for fremover på arbejdsmarkedet.
Der er flere interessante delresultater, men hvis ét skal fremhæves, er det resultaterne omkring arbejdstid, hvor en overraskende høj andel ønsker en kortere arbejdsuge. Ønsket om lavere arbejdstid hænger tæt sammen med oplevelsen af stress og manglende tid/energi til at være sammen med familien.
The Expat Study 2020
Juni 2020. IDA har sammen med DI, Copenhagen Capacity, Akademikerne og SIRI bedt Oxford Rersearch A/Som at gennemføre en analyse blandt expats i Danmark. Analysen viser bl.a. et velordnet arbejdsmarked, hvor stærke og ligeværdige parter har skabt en sund work-life-balance på de danske arbejdspladser, er attraktivt for mange herboende udenlandske expats.
Jobskifteanalysen 2019
December 2019. En analyse af omfanget af jobskifte, og i hvilken grad medlemmerne oplever lønstigninger i forbindelse med disse.
IDA-medlemmernes arbejdsmiljø er godt, men høje jobkrav og stress trækker ned
September 2019. Arbejdsmiljøet er godt på de arbejdspladser, hvor IDAs medlemmer arbejder. Det viser en undersøgelse blandt IDAs arbejdsmiljørepræsentanter. De faglige udfordringer er i top, fleksibiliteten høj og kollegaskabet i fin form. Men stor arbejdsmængde og højt arbejdstempo trækker ned, hvilket bl.a. kommer til udtryk i højt stress og sygemeldinger.
Senioranalyse 2019
September 2019. IDA har i denne analyse tilvejebragt et samlet billede af arbejdsmarkedstilknytningen blandt ingeniører, naturvidenskabelige og andre potentielle IDA-medlemmer, der er i aldersspændet +/- 10 år omkring folkepensionsalderen. Analysen viser at der er en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse og at mange gerne vil fortsætte længe på arbejdsmarkedet, hvis de rette vilkår findes.
Social mobilitet blandt studerende
Juni 2019. Analysen afdækker social mobilitet gennem uddannelsessystemet på udvalgte uddannelsesretninger.
Flere nydanske ingeniører og naturvidenskabelige kandidater
Juli 2018. Denne analyse har fokus på arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der har taget en dansk uddannelse som fx civil- eller diplomingeniør eller som naturvidenskabelig kandidat.
Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Juli 2018. Dette er et notat om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere og efterkommere udarbejdet af AE for IDA.
Supplerende analyse om arbejdsmarkedstilknytning blandt indvandrere
Juli 2018. Dette er et notat om arbejdsmarkdstilknytning blandt indvandre og efterkommere udarbejdet af AE for IDA.
Atypisk beskæftigelse
Februar 2017. Analysen viser, at det typiske blandt IDAs medlemmer stadig er én fast fuldtidsansættelse som lønmodtager (knap 83%), men at der er nogle medlemmer, der har anden beskæftigelse.
Atypisk beskæftigelse
December 2016. AE har for IDA afdækket omfanget af kombinatører blandt ingeniører og scienter i Danmark. Knap 16 pct. af populationen har en kombination af flere typer af erhvervsindkomst. Disse personer kaldes kombinatører og har en form for atypisk beskæftigelse idet de har flere typer af erhvervsindkomst.
SU giver internationale studerende råd til at vælge Danmark
En international dimittend bidrager i gennemsnit med 2 mio. kr. til den danske økonomi over op til 13 år efter dimission gennem lønindkomst, skatter, afgifter – fratrukket udgifter til bl.a. SU og uddannelse og fraflytning fra Danmark efter afsluttet uddannelse (Damvad 2022). SU skal derfor ikke betragtes som en udgift, men derimod som et unikt værktøj, der kan muliggøre, at flere internationale kan uddanne sig i og gøre karriere i Danmark.
I denne minianalyse undersøger IDA betydningen af SU, når internationale studerende skal bo og uddanne sig i Danmark.