Anlæg på havet

Byggeår: 2012

Projektareal: Anholt vindmøllepark opereres af Ørsted og ligger 15 km uden for Grenås kyst, i Kattegat. Parken består af 111 vindturbiner og har en kapacitet på 400MW. 

Anholt er på flere måder et biodiversitetspilotprojekt for Ørsted:

• Da Anholt blev bygget, blev der gravet store mængder kampesten op fra havbunden for at gøre plads til monopælene, som danner fundamentet for de 111 vindturbiner. Da området ved Anholt historisk set har været et område med stenrev (hvis sten er blevet fisket op i foregående årtier), besluttede projektteamet at sætte de store sten sammen inden for Anholt-projektet for at etablere kunstige stenrev, der i dag bugner med biodiversitet.
• I år 2021 blev der i forlængelse af Anholt sat 10 fiskebørnehaver (biohuts) op i Grenå havn. Disse skal være til gavn for de fiskebestande, der yngler i området omkring Grenå havn og Anholt projektet og give skjule- og fouragerings muligheder for de helt unge fisk.
• I år 2022 blev de kunstige stenrev fulgt op med endnu et stenrevsprojekt, da Ørsted satte 12 3D-printede revstrukturer ud i Anholt-projektet i en dybde af 12m. Disse rev efterligner naturlige rev i deres strukturer og er lavet af naturlige materialer (vulkansk aske og sand). Projektet forsøger endnu mere at skabe habitater for torsken, der er truet i danske farvande, og som i sin voksne livscyklus ofte benytter sig at stenrev til at gyde på hårdt substrat.
• I forlængelse af rev-projektet blev der udført monitoreringsarbejde, hvor der bliver indsamlet eDNA (environmental DNA) fra vandprøver, der bliver analyseret for sammensætningen af arter for at se, om revene er med at til at øge biodiversiteten i området.

Opmærksomhedspunkter ved denne type anlæg

Når tekniske anlæg etableres på havet, opstår en række udfordringer for biodiversiteten, primært relateret til habitatforstyrrelser, støj og ændringer i vandmiljøet og over havoverfladen:

1. Forstyrrelse af marine habitater: Anlæggene kan påvirke havbundens økosystemer, særligt i opførelsesfasen, hvor der graves og anbringes fundamenter. Det kan skade eller helt ødelægge levesteder for bundlevende arter som muslinger, koraller og små krebsdyr, hvilket også kan påvirke større dyr, der lever af disse organismer.
2. Støj og vibrationer: Installation og drift af anlæg som vindmøller og havneanlæg medfører støj og vibrationer, både under opførelse og drift. Det kan forstyrre marinearter, særligt havpattedyr som sæler og hvaler, der er afhængige af lyd til kommunikation og orientering. Forstyrrelserne kan tvinge disse arter væk fra deres naturlige levesteder eller påvirke deres evne til at finde føde.
3. Ændringer i strømforhold og sediment: Større anlæg kan påvirke havstrømme og sedimentaflejringer, hvilket kan ændre levevilkårene for visse arter. Fx kan vindmølleparker forstyrre strømforhold og påvirke transporten af næringsstoffer, hvilket kan ændre fødetilgængeligheden for fisk og andre arter.
4. Introduktion af fremmede arter: Både faste og flydende anlæg kan give mulighed for spredning af invasive arter, som hæfter sig fast på anlæggene og spredes til nye områder. Det kan true lokale arter og ændre de eksisterende økosystemer, hvis invasive arter etablerer sig.
5. Lysforurening: Lys fra havneanlæg og installationer kan forstyrre døgnrytmen og adfærden hos marinearter, fx skaldyr, fisk og havfugle, der navigerer ved hjælp af naturligt lys. Lysforurening kan føre til ændret adfærd, hvilket kan påvirke fiskeri og fødekæder.
6. Forstyrrelse af fugle- og flagermus: Placeringen af anlæg, særligt vindmøller, kan påvirke havfugle og flagermus på træk. Kollisioner med roterende møllevinger eller barrierer for trækruter udgør en risiko, ligesom lysforurening og støj kan skabe adfærdsændringer. Det er derfor vigtigt at kortlægge områder med tæt fugletræk og yngleområder for at sikre, at anlæggene ikke placeres i kritiske zoner, hvor fugle og flagermus er særligt sårbare.

Selvom tekniske anlæg kan give grøn energi, kræver det nøje planlægning og afbødetiltag for at minimere de negative konsekvenser for havets biodiversitet.

• Der er meget tale om genetablering af stenrev i danske farvande som naturgenoprettelsesprojekter. Dog skal der være opmærksomhed på, hvor det tekniske anlæg opføres, og om der historisk har været stenrev der eller ej, for at undgå negative effekter på biodiversiteten
• I forhold til at undgå tab af biodiversitet i et anlægsprojekt, kan man fokusere på at undgå opkøb og bebyggelse på områder med meget høj biodiversitet eller særlige forhold herfor, men det kan være en udfordring, da virksomhederne ikke altid er herre over, hvilke arealer som bliver udbudt. Der er altså udfordringer vedr. havplanlægning og at sørge for, at der faktisk tildeles områder der er 100 % fredet (både fra grøn energi og fiskeri og shipping). 

Anbefalinger til fremtidige anlæg på baggrund af cases og erfaringer

På baggrund af eksisterende viden om anlægsprojekter på havet og disses påvirkning på biodiversiteten samt viden om tiltag, der adresserer denne påvirkning, anbefales det, at:

• Der i både udvælgelsen af site og udviklingen af et projekt, altid tages udgangspunkt i afbøde hierarkiet, som er illustreret her (Biodiversitetsrådet 2024):