Biodiversitetsordbog

Biodiversitet - Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel genetisk variation som mangfoldigheden af økosystemer.” Med andre ord er biodiversitet alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand.

Kilde: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

On-site biodiversitet - Biodiversiteten indenfor et givent projektområde (site). I denne sammenhæng den biodiversitet der findes i projektområde, hvor der bygges eller har været bygget.

Off-site biodiversitet - Biodiversiteten der forekommer udenfor projektområdet. Når man vurderer påvirkninger af biodiversitet off-site, hænger det sammen med påvirkningen, der sker ved høst af de ressourcer/råstoffer, der skal tilfor at etablere en bygning eller skabe et produkt. At bygge en bygning kræver fx at der høstes sand, jern, grus etc. off-site, dvs. et andet sted, end der hvor der bygges.

Upstream impacts - Når man vurderer påvirkninger af biodiversitet i værdikæden, hænger det ofte sammen med påvirkningen, der sker ved udvindingen af de ressourcer/råstoffer, der skal til for at etablere en bygning eller skabe et produkt, som fx solceller. At bygge en bygning kræver fx at der høstes sand, jern, grus etc. i ens værdikæde, altså udenfor projektområdet, dvs. et andet sted, end der hvor der bygges. 

Off-setting - Når man kompenserer for tab af biodiversitet et sted ved at forbedre eller beskytte biodiversitet et andet sted. 

Faunapassage - Beskriver en struktur der gør det muligt for organismer at krydse en barriere. En faunapassage kan fx være en tunnel, bro eller lign. under/over en (motor)vej, der gør det muligt for eks. padder at krydse vejen uden at skulle på kørebanen.

Habitat - Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart. Det bruges inden for økologi ved beskrivelsen af de forhold, der kendetegner stedet, hvor en population af en bestemt art (eller en gruppe af arter) normalt kan leve og udfolde sig.

Erstatningsnatur - Erstatningsnatur er arealer der er genetableret med natur som kompensation for et tab af natur et andet sted. Dette er sidste og mindst hensigtsmæssige udvej i projekter, hvor tab/forstyrrelse af natur ikke kan undgås. Hvis der er tale om naturtyper der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens § 3 vil erstatningsnaturen efter normal praksis etableres i forholdet 1:2 eller mere ift. den tabte.

Vandløbsrestaurering - Vandløbsrestaurering handler om at genoprette og forbedre vandløb og deres økosystemer, som måtte være påvirket af anlægsarbejde. Formålet heraf er at sikre, at naturlige levesteder og biodiversiteten bevares og forbedres, selvom der bygges. 

Naturlig succession - Betegner den proces hvor et areal overlades til naturlig udvikling uden menneskelig pleje. Overlades en dyrket mark til naturlig succession, vil der langsomt ske en indvandring af vilde arter, herunder træer. Med tiden vil arealet naturligt omdannes til skov.

Fragmentering af habitat - Fragmentering af habitat handler om at have et område med dyr og planter, som bliver adskilt. Habitatet bliver opdelt og forhindrer dens naturlige gang. Fragmentering ses blandt andet mellem motorveje. Det kan betyde reduceret levestedsstørrelse, isolation af arter og øget kanteffekt. 

Linjeføring - Linjeføring beskriver planlægningen af placeringen af infrastruktur såsom veje, jernbaner og ledninger m.m. Her er ofte mange hensyn. 

Man kan beskytte biodiversiteten og sikre at dyre- og plantearter kan fortsætte med at trives, hvis man vælger en linjeføring, der undgår følsomme områder. Områder med høj biodiversitet som fx skove, vådområder og andre vigtige levesteder der kan kategoriseres som følsomme områder.

Biodiversity Net-Gain - Når biodiversiteten bliver restaureret til en tilstand, der er bedre end den man fandt den i.

Bio-Huts - Består oftest af stålbure, der er fyldt med småsten, skaller, etc., der kreeere grobund for alger og gemmesteder for unge fisk.

Scour protection - Beskyttende lag, der oftest består af sten, der ligger hen over fundamentet/omkring turbiner på en havvindmølle for at beskytte fundamentet mod slid.

Anti-fouling - Kemiske midler (fx maling beriget med kobber eller zink), der males på ydersiden af marine konstruktioner (eller skibe), for at forhindre, at der gror alger eller andre levende dyr på overfladen.

Mitigation Hierarchy - Et hierarki af forskellige trin, der bruges til at mitigere og restaurere negative effekter på biodiversitet/naturen.

Planarbejde - Planarbejde i forbindelse med biodiversitet handler om fastlæggelse af gældende regler for et område, typisk en lokalplan. Her kan man rammesætte de strategier og handlinger, der beskytter og fremmer biodiversitet i et givent område. Det kan fx være registrering, overvågning og sikring af følsomme områder, restaurering af levesteder og forvaltning af naturområdet generelt.

Bio-Blitz - Arrangement, hvor eksperter og borgere inviteres til at undersøge et område med det formål at finde så mange arter som muligt i området indenfor en given tidsramme, ofte ét døgn. 

SCL-system - Virksomhed, der leverer ny renseløsning, der er placeret i en flytbar container, se SCL-SYSTEM 

BAT-krav - BAT står for ”Best Available Techniques” – de bedste teknologier til at begrænse forurening, som er defineret af EU. Disse teknikker BREF-dokumenterne, der sikrer fælles miljøkrav på tværs af EU-landene. 

Rensevolumen - Den permanente våde del af bassinet. Dvs. det volumen, som der er under det permanente vandspejl. Årsagen til, at det hedder rensevolumenet er, at det er i den permanent våde del af bassinet, at den biologiske omsætning (rensning) sker.

Opmagasineringsvolumen - Den del af bassinet, der skal være til rådighed ifm. Kraftige regn eller skybrud. Der er plads til opmagasinering mellem permanent og maksimalt vandspejl. 

Vandspejl - En rolig og glat vandoverflade fx i et regnvandsbassin eller sø. Man skelner mellem permanent vandspejl (overfladen i tørvejr) og maksimalt vandspejl (overfladen ved maksimal vandstand i bassinet). 

Paddehegn - Et hegn lavet af plast, stål eller beton, som opsættes rundt om anlægsområdet og forhindrer padder I at vandre ind i anlægsområdet. Paddehegn er 40-50 cm høje og skal slutte tæt til jorden. Vejdirektoratets vejregler beskriver tekniske krav til paddehegn.

Rekreative tiltag - Rekreative områder er fx parker, grønne anlæg, grønne strøg og -kiler samt strandparker, altså anlæg der indgår i byen og bruges til afslapning og rekreation, der kan give borgerne merværdi. Alle konkrete elementer (tiltag), der understøtter dette, kaldes rekreative tiltag. Det kan fx være bænke, træbroer, trædesten mv.

Tiny Forest - En lille skov, der normalt er på same størrelse som en tennisbane, udviklet af IVN Environmental Education i Holland. Idéen er at plante mange forskellige typer træer i dobbelt så høj densitet som man normalt planter træer, dvs. 600 hjemhørende træer plantes på 200 m2. Efter beplantning, skal skoven vedligeholdes 2-3 år, før den er selvbærende. Forskning af Wageningen University viser, at disse skove er biodiverse (mere end 900 arter er identificeret), opmagasinerer 250kg/CO2 per år, se:

Tiny Forest - UNESCO

Tiny Forest - IVN

Nedsivningstest - Nedsivningsevnen kaldes også for ’jordens infiltrationsevne’ eller ’jordens hydrauliske ledningsevne’ og i beregninger benævnes nedsivningsevnen som ’K’. Den opgives som vandets synkehastighed i meter pr. sekund. Målingen af nedsivningsevnen skal udføres i den dybde, som nedsivning skal ske fra. Dette er afgørende for målingen, da nedsivningsevnen typisk aftager med dybden. Ved faskiner er det under bunden af faskiner, og ved regnbede ca. 40 cm under terræn. Ved nedsivning i græs er det på eller lige under græsset. Nedsivningsevnen kan måles med en simpel nedsivningstest eller ved hjælp af et ringinfiltrometer som mest bruges af professionelle. Synkehastigheden i jorden måles og omregnes til jordens nedsivningsevne.

Bentonit-membran - Bentonitmembraner er en type tætningsmembran, der bruges i geotekniske og miljøtekniske anvendelser for at forhindre væskeindtrængning. Disse membraner består af et lag ler, betegnet bentonitler, der normalt påføres et geotekstil eller polymerbaseret underlag, og skaber en effektiv barriere mod væskestrømning.

Næringsstoftilbageholdelse - I søer eller regnvandsbassiner vil der normalt ske en permanent tilbageholdelse af fosfor, dels igennem sedimentation og dels igennem biologisk optag og kemisk binding. De processer, der styrer tilbageholdelsen af fosfor i andre ferskvandsmiljøer end større søer er dog meget komplekse, stærkt varierende i tid og kan derfor være svære at dokumentere.

Tinglysning - Tinglysning er registrering af rettigheder mv. i henhold til Tinglysningsloven af 1926 med senere ændringer, der regulerer tinglysningsvæsenet. Tinglysning handler i korte træk om at registrere ejerskab, lån og pant offentligt og dermed sikre sine rettigheder.

Genslyngning - Genslyngning er en proces, hvor der arbejdes med at genskabe slyngninger i et vandløb, som tidligere er blevet rettet ud. Formålet med genslyngning er at forbedre vandløbets økologiske tilstand og skabe bedre levesteder for fisk, smådyr og planter. Ved genslyngning i et vandløb skabes fysiske variationer i form at dybder og forskellige strømhastigheder, som gavner biodiversitet. 

Vildtkorridor - Strækninger af naturlige eller mellemnaturlige landskaber, der forbinder forskellige naturområder og hvor vilde dyr bevæger sig frit mellem. Disse korridorer er vigtige for at opretholde sunde dyrepopulationer, da dyrene derigennem har adgang til større områder for føde, parring og levesteder. Ved bevarelse og udvidelse af vildkorridorer kan biodiversiteten støttes, udvides og dyrelivet fastholdes. Dyrenes nødvendige mobilitet. Hvis menneskelige aktiviteter såsom landbrug, byudvikling og vejanlæg mindskes kan dyrenes korridorer øges.  

NOx emissioner - NOx emissioner refererer til udledningen af kvælstofoxider, som hovedsageligt består af kvælstofoxid (NO) og kvælstofdioxid (NO2). Disse gasser dannes under forbrændingsprocesser, især ved høje temperaturer fx bilmotorer og industrielle processer

Baseline studie - En projektbaseline er i bund og grund et fast referencepunkt, der beskriver et projekts aftalte omfang, tidsplan og omkostninger. Den fungerer som et benchmark, som projektets faktiske resultater måles i forhold til. I naturprojekter er baseline studiet en beskrivelse af den tilstand og de arter og naturtyper der findes i et projektområde inden projektet gennemføres og det anvendes som referencepunkt for eventuelle miljøpåvirkninger fra projektet.

Bilag IV arter - Bilag IV-arter er de arter, der fremgår af EU´s habitatdirektiv bilag IV. Det er forbudt forsætligt at indfange eller dræbe bilag IV-arter. Der er også forbud mod at opbevare, transportere, handle, bytte, udbyde, overdrage, konservere eller at udstille bilag IV-arter.

De steder, hvor dyrene yngler og opholder sig for eksempelvis at overvintre, er også beskyttede. Det kan blandt andet være hule træer, hvor flagermus opholder sig eller ynglevandhuller og kvas for padder.

Atmosfærisk deposition - Atmosfæren modtager forbindelser emitteret fra jordens overflade fra naturlige og fra menneskelige kilder fx skorstene eller bilers udstødningsrør. I atmosfæren transporteres disse forbindelser, de omdannes kemisk, for endelig at blive deponeret til jordens overflade. Deponeringshastigheden afhænger af stoffet koncentration i atmosfæren og ruheden af den overflade, der deponeres på. Depositionen af fx kvælstof er således højere om områder med skov end med græs og højere tæt på kilden end i stor afstand.

UrbanBioScore - Navnet på det kommende scoringssystem for biodiversitet i bymiljøer. Scoren beskriver i tal hvor stor værdi et areal for biodiversiteten og anvendes i projekter, hvor man har kortlagt arealerne efter den metode der beskrives i (Strandberg, B., Rasmussen, K.K. 2024. Registrering af indikatorer for biodiversitet i byer. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 27 s. - Teknisk rapport nr. 312) Scoringssystemet forventes at blive lanceret i 2025.

Hårdbundshabitater / Hårdt substrat - Hårdbundshabitater refererer til de områder på havbunden, hvor underlaget er fast og ofte består af sten, klipper, koralrev eller lignende materialer. Disse habitater udgør en vigtig del af det marine økosystem, da de tilbyder et stabilt fundament for en bred vifte af organismer, herunder alger, svampe, bløddyr, fisk og andre hvirvelløse dyr. Hårdbundshabitater bidrager til høj biodiversitet, fordi de skaber komplekse strukturer og skjulesteder, der understøtter både artsrigdom og fødekæder. Derudover spiller de en rolle i at beskytte kystlinjer og opretholde økologiske processer i havet.

Afværgetiltag - Tiltag der gennemføres for en afværger en miljøpåvirkning. Fx opsætning af paddehegn, der sørger for at padder ikke kan kravle ind i et anlægsområde, hvilket derved afværger risikoen for at padderne bliver kørt over.

Invasive arter - En invasiv art er en art som er introduceret af mennesker til et område udenfor sit naturlige udbredelsesområde til skade for den naturlige flora og fauna. I Danmark findes forskellige lister med invasive arter. På Miljøstyrelsen kan du læse mere om, hvilke arter der forekommer på de forskellige lister.

Terrestriske industrier - Angår de industrier, der er knyttet til landbaserede aktiviteter i modsætning til avatiske (vandbaserede) eller luftbaserede. Det kan herunder være landbrug, skovbrug, mineraludvinding, byggeri eller fremstillingsindustri. 

Skjule- og fouragerings muligheder - Skjulemuligheder handler om de metoder og teknikker, der bruges til at registrere, skabe eller fjerne skjul. Skjul kan fx være steder, hvor dyr kan finde ly og sikkert opfostre deres unger såsom i tætte buske, hule træer og underjordiske huler. 

Fourageringsmuligheder muligheden for dyr at finde føde i et givent område. Fourageringsmuligheder kan bidrage til at øge biodiversitet fx ved at forskellige planter tiltrækker forskellige dyrearter. Planter har naturlige levesteder og derfor kan fourageringsarbejde også handle om at kan bevare, øge eller fjerne  adgangen til naturlige fødekilder.

eDNA - eDNA står for Environmental DNA og betegner små fragmenter af DNA som de organismer, der har levet i miljøet har efterladt sig. Det er fx muligt at tage en vandprøve fra en sø og vha. de DNA fragmenter der flyder rundt i vandet analysere hvilke padder, der lever i søen. eDNA kan forblive bevaret længe i visse miljøer. Timer eller dage i luft, dage eller uger i vand og mange årtusinder i jord.

Sedimentaflejringer - Sedimentaflejringer er lag af løse partikler (som ler, sand og organisk materiale), der samles i vand, når bevægelsen aftager. De danner nye havbunds- og jordlag, understøtter levesteder og bidrager til næringsstofcyklussen i økosystemer.

Natura 2000 områder - Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Hvert land i EU er forpligtet til at udpege Natura 2000-områder både på land og marint. I Danmark er der udpeget 250 Natura 2000-områder. De udgør tilsammen 9 % af landarealet og 28 % af havarealet. 

Nature Based Solutions (NBS) - Nature Based Solutions (NBS) er en fællesbetegnelse for løsninger, der trækker på egenskaber, som allerede eksisterer i naturen, og som kan afhjælpe en række problemstillinger i det moderne samfund eks. klimaforandringer, forurening, oversvømmelser etc. 

“Solutions that are inspired and supported by nature, which are cost-effective, simultaneously provide environmental, social and economic benefits and help build resilience. Such solutions bring more, and more diverse, nature and natural features and processes into cities, landscapes and seascapes, through locally adapted, resourceefficient and systemic interventions.” – EU kommissionen

Tørt bassin - Et tørt bassin har ikke permanent vandspejl. Der er normalt vand i et tørt bassin i 2-3 dage efter et regnvejr. Herefter er bassinet tømt for vand og kan indgå i den normale brug af området indtil næste regnvejr.

Vådt bassin - Et vådt bassin har permanent vandspejl, dvs. der står altid vand i bassinet.

Bluespot kort/Scalgo - Bluespot/Scalgo kort er et screeningsværktøj, der bruges til at identificere, hvilke lavninger i terrænet, der vil fyldes med vand efter en given mængde nedbør, kombineret med tilsyn blev anvendt til at se, hvor der naturligt ville opmagasineres vand på marken. Bluespot, som hverken tager hverken højde for kloakering eller nedsivning af vandet, er en del af Danmarks Hydrologiske Højdemodel (DHYM). 

”Vild-med-vild”-beplantning - KLAR Forsynings koncept for beplantning, der understøtter biodiversitet. Beplantningen består af hjemhørende træer og buske vildengblandinger eller tilsvarende samt tuedannende græsser

Nature Based Light - Lys eller lysdesign der understøtter biodiversiteten