Industrianlæg og energiparker
Generelle betragtninger ved denne type anlæg i sammenhæng med biodiversitet
Industrianlæg og energiparker kan medføre påvirkninger af biodiversiteten, da der sker arealinddragelse og fragmentering af landskabet. Derudover sker der forstyrrelse i driftsfasen, og der kan forekomme emissioner til det omkringliggende miljø både til luft og vand fx emissioner af NOx fra skorstene. Er der tale om vindenergi, er der risiko for kollisioner for fugle og flagermus.
På baggrund af mange års erfaring i at bygge industrianlæg og energiparker og akkumuleret viden om biodiversitet, er følgende eksempler praksis i de fleste nye projekter:
- Planlægning af anlæggets placering så nærhed til sårbar natur undgås.
- Røggas rensning og rensning af spildevand, så emissioner til luft og vand minimeres.
- Kompensation i form at ny natur
- Faunapassager
- Reduktion af lyd og lys
- Lokal opsamling af regnvand til bassiner og vådområder
Disse virkemidler er set taget i brug ved flere projekter, som viser best practice på området. For hvert projekt er der forskellige hensyn og omstændigheder, der har sat krav til eller understøttet gode biodiversitetsløsninger.
Nedenfor kan du læse om udvalgte anlæg, der viser best practice, når det gælder infrastruktur og biodiversitet.
Konkrete cases
FORS Energibyen
Byggeår: Endnu ikke opført
Projektareal: 13,5 hektar
Som en del af landskabsplanen er der udført et baseline-studie af byggegrunden, hvor der er anvendt den engelske Statutory Biodiversity Metric til at opgøre en biodiversitetsscore for arealet og identificere ”hot spots” for biodiversitet, der skal bevares. Der er derefter beregnet 3 scenarier, der viser, at biodiversitetsscoren kan hæves med mere end 30 % ved at genskabe naturtyper som skov, eng og vådområder og søer.
Ålebæk Ruinpark
Ålebæk Ruinpark er anlagt der, hvor Ålebækken Renseanlæg tidligere har ligget. Der er sket en oprensning af forurenet jord og flytning af forurening fra arealer tæt på den nærliggende Mølleå. Forud for byggeriet blev værdifulde træer kortlagt, så der kunne tages hensyn til disse under anlægsarbejdet, og en stor del af træerne er bevaret på grunden. Der blev også kortlagt beskyttede arter i området, og padder blev flyttet ud af området forud for anlægsaktiviteter. Den næringsfattige sandjord som blev opgravet, da de store nye rensetanke blev installeret, er anvendt som topjord. Der er udsået hjemhørende arter af urter og træer. Derudover er de gamle filterbassiner omdannet til salamander-vandhuller med hjemhørende rørskovs- og undervandsvegetation. Der er allerede fundet flere truede arter i den nye park. Læs mere om parken her
Mosede Renseanlæg og -Klimapark
Byggeår: Anlæg påbegyndt sept. 2024 – færdigt medio 2028
Projektareal: I forbindelse med renovering af Mosede Renseanlæg i Greve besluttede byrådet i Greve, at området skulle gøres til et ”aktiv for lokalsamfundet”. Renseanlægget, som er fra 1956, er placeret midt i et 70’er boligkvarter, og modtager spildevand fra 75.000 PE med en maksimal vandgennemstrømning på 4.800 m3/time.
Der blev overvejet flere forskellige scenarier for placering af anlægget, men ved at bibeholde placeringen, opnås den mest bæredygtige og også billigste løsning, da bygninger og tanke kan genanvendes.
Renoveringen bygger på et bæredygtigt princip om at genanvende alt, hvad der er muligt
Da det blev besluttet, at Mosede Renseanlæg skulle renoveres, blev der udført forskellige scenarier for, hvordan anlægget skulle renoveres. Skulle der fx bygges helt nyt anlæg på en bar mark (ny placering), skulle alt rives ned og erstattes af nyt (samme placering), eller skulle man bevare de bygninger og tanke, der kunne, og kun bygge nyt, hvis det var nødvendigt, fordi tilstand og/eller funktion nødvendiggjorde dette (samme placering)?
Ud fra hensyn til økonomi og bæredygtighed (CO2) blev det besluttet at bevare de tanke og bygninger, der kan anvendes og at nedbryde og erstatte de bygninger og tanke, hvor det er nødvendigt. Herved spares der, udover CO2, også råstoffer, idet princippet ved renoveringen er at genanvende alt, hvad der kan genanvendes. Læs mere her. Låg på tanke for at fjerne gener med lugt og måger samt reducere klimagasser:
For at fjerne gener med lugt og måger overdækkes de eksisterende tanke med ”låg”. Lågene af glasfiber beklædes med ekstensivt grønt tag. Lågene sikrer, at klimagasser som lattergas, CO2 og metan kan reduceres. Med låg på tankene bliver det trygt for almindelige borgere at færdes på matriklen, så det gør det muligt at åbne området op for offentligheden. Mosede Klimapark er skabt!
At der lægges låg på hver enkelt tank betyder, at denne løsning er replicérbar og kan anvendes på alle andre renseanlæg i Danmark, når klimagasser ønskes reduceret.
Mosede Klimapark - en levende, rekreativ park, der mindsker tab af biodiversitet:
Mosede Klimapark bliver en rekreativ park, hvor der bl.a. findes Nature Based Solutions (NBS) med vandrender, regnbede, vandleg mv. samt klimabassiner, da det nærved liggende boligkvarter samtidig klimatilpasses. Den rekreative park bliver et nyt, levende samlingssted for borgere i alle livsforløb, og både Greve Kommune og Nordea Fonden har bevilliget penge til de rekreative elementer samt til interaktive læringsruter, der skal inddrage borgerne i ægte spørgsmål og ægte eksperimenter om biodiversitet og klima.
Klimaruterne skal bl.a. indeholde aktiviteter og klimaruter, der viser borgerne, hvordan de helt konkret kan øge biodiversiteten i deres egen have (faunapassager, gemmesteder, beplantning, paddehuller) samt i havet (viden om samt bygning af stenrev). Beplantning, indretning samt lys i Klimaparken vil understøtte den lokale biodiversitet. Således vil der blive bygget insekthoteller, faunapassager, ”vild med vild- beplantning”, og der anvendes Nature Based Light, der er lys og/eller lysdesign, der fremmer biodiversiteten.
Parken har et samlet areal på ca. 38.000 m2.
Der er nedsat en styregrupper bestående af Greve Kommune, Nordea Fonden og KLAR Forsyning, der skal udvikle klimaruterne. Desuden er der indgået et samarbejde mellem KLAR Forsyning, Køge Bugt Stenrev, Kulturbasen i Greve (musik-, billed- og ungdomsskole) samt Ishøj Naturcenter, der har ansat en Natur- og Klimavejleder, der er med til at udvikle samt vedligeholde klimaruterne, og som initierer samt deltager i aktiviteter, læringsforløb samt kurser i Klimaparken om fx biodiversitet, og hvad man selv kan gøre.
Kastrup Varmecentral
På Varmecentralen i Kastrup er anvendt et grønt tag med sedum og mos. Selvom sedum-tage ofte indeholder ikke hjemhørende arter, har taget tiltrukket grønbroget tudse (strengt beskyttet bilag IV art), formentlig på grund af taget har flere insekter og gode hulrum, tudserne kan raste i.
Vegetationen rundt om bygningen er desuden holdt med hjemmehørende arter og anlagt, så det efterligner det naturlige kystlandskab.
Opmærksomhedspunkter ved denne type anlæg
Industrianlæg og energiparker omfatter ofte aktiviteter i driftsfasen, der medfører emissioner til vand og luft, og kan også medføre lugt og lys gener. Dette skal indtænkes i placeringen af anlæg. Anlæg af industrianlæg og energiparker omfatter ofte også tilslutningsanlæg med stærkstrømskabelanlæg eller ledningsarbejde.
I denne type projekter sker de største påvirkninger af biodiversiteten gennem:
- Tab af habitat
- Fragmentation
- Emissioner til luft (NOX, tungmetaller, svovl, aminer etc.)
- Emissioner til vand (iltforbrugende stoffer, miljøfremmede stoffer etc.)
- Lys
- Støj
Industrianlæg og energiparker har traditionelt ikke arbejdet med at være natur-positive og leve op til, at der skal være mere natur når projektet er etableret end før etableringen. Det er ofte også en udfordring, at placeringen af anlæg sker efter andre hensyn, fx nærhed til havne eller eksisterende infrastruktur som fx elnet eller gas. Derudover kan der være udfordringer til design, da der er krav til sikkerhed i og omkring bygningerne. Industrianlæg, der har aftræk til luft eller har forbrændingsprocesser, kan have en miljøbelastning, der rækker langt ud i landskabet. Således er det praksis at regne på udledninger fra skorstene i 15 km afstand eller mere afhængig af anlæggets størrelse. Atmosfærisk deposition af næringsstoffer eller miljøfremmede stoffer kan være en stor udfordring, hvis der ligger sårbar natur i nærheden.
Anbefalinger til fremtidige anlæg på baggrund af cases og erfaringer
På baggrund af de fremlagte cases anbefaler ekspertgruppen følgende tiltag til fremtidige industrianlæg og energiparker projekter:
- Af hensyn til natur og biodiversitet indtænkes allerede tidligt i planlægsfasen, og der således optimeres på ruteplanlægning og placering af anlæg.
- Foretage en kortlægning af arealet så hot spots for biodiversitet kan kortlægges og bevares, også den del der ikke er retsligt beskyttet. Her kan nu bruges Bynatur-metoden, se også her: National metode til kortlægning af bynatur, hvor der udregnes en UrbanBioScore forud for planlægning og efterfølgende for projektet når det er bygget.
- At biodiversitet indarbejdes i udbudsmaterialet fra start af. Det gør, at både økonomi og planlægning bliver tænkt ind fra start af.
- At indtænke etablering af natur som en del af projektet og som en del af vandhåndteringen i projektet.
- Den jord, der efterlades som topjord, betyder meget for succession og artssammensætningen. Det er således afgørende, at jorden er næringsfattig for, at der gøres plads til nøjsomme plantearter, og det giver mulighed for bar jord, der er essentielt for mange insektarter. Tidlig dialog med lokale myndigheder er afgørende.