Tiltag på vej og ny viden

Biodiversitetspartnerskabet og EU

Arbejdet med biodiversitet vil udvikle sig i takt med, at ny regulering kommer i spil, både nationalt og fra EU's side af. Derudover vil der løbende produceres ny viden om, hvordan vi kan måle på biodiversitet samt opbygge erfaring med virkemidler og tiltag, der kan medvirke til at afhjælpe biodiversitetskrisen. Tilsammen vil der i fremtiden forventeligt både være et øget krav til, men også tydelige fordele ved at indtænke biodiversitet i projekter med tekniske anlæg. 

I maj 2023 nedsatte den danske miljøminister Biodiversitetspartnerskabet for at styrke virksomheders frivillige biodiversitetsindsatser. Partnerskabet består af repræsentanter fra brancheorganisationer, fagforeninger, vidensinstitutioner, NGO’er og tænketanke.

Formålet med partnerskabet er at udvikle og forbedre virksomheders frivillige biodiversitetsindsatser, samt bidrage til at opfylde EU’s Biodiversitetsstrategi og den globale Kunming-Montreal biodiversitetsaftale. 

Biodiversitetspartnerskabet formulerede en række anbefalinger:

• Til virksomheder: Kortlægge indvirkninger og afhængigheder af biodiversitet, reducere negative indvirkninger og bidrage til beskyttelse og genopretning.
• Til branche- og erhvervsorganisationer: Arbejde for at virksomheder reducerer sine biodiversitetsaftryk og bidrager til naturgenopretning.
• Til den danske regering og offentlige myndigheder: Understøtte virksomhedernes biodiversitetsindsatser ved at skabe incitamenter og fjerne barrierer.
• Om forskning og vidensbehov: Fokusere på data- og vidensopbygning, der understøtter virksomhedernes og myndighedernes arbejde med biodiversitet.
• Videre samarbejde: Fortsætte Biodiversitetspartnerskabet og nedsætte tematiske underarbejdsgrupper for at understøtte biodiversitetsindsatser yderligere.

Ønsker man at lave en reel indsats for biodiversiteten i forbindelse med etablering af tekniske anlæg, er det nødvendigt at orientere sig om gældende og kommende regulering samt hvilke tiltag, som er på vej ind på området. Kommende regulering og viden inden for biodiversitet vil have betydning for projekter med tekniske anlæg angående: 

• Planlægningsfasen - Biodiversitetspåvirkninger skal indtænkes fra starten af og afbødes gennem design og materialevalg. Resultatet af en designfase vil afhænge af værdikædens påvirkning af biodiversitet
• Udvælgelse af sites til anlæg. Strengere krav til arealers tilstand og bevarelse
• Nødvendig implementering af afværgetiltag der kan forhindre/begrænse påvirkning af biodiversitet.
• Øget regulering og monitorering for at leve op til lovgivning på området
• Øget formidling af projektets påvirkning og tiltag i relation til kundernes efterspørgsel til biodiversitetsindsatser. 

Følgende tiltag og viden om fremtiden inden for biodiversitet kan fremhæves:

Udvikling af standarder for måling af biodiversitet – tilstand og effekt:

I flere lande bliver der udviklet metoder til måling af biodiversitet. Det gælder i forhold til tilstand og effekt. Med det øgede fokus på målsætninger inden for biodiversitet, både i forhold til omfanget af negative påvirkninger og potentialet for at øge biodiversiteten, opstår der øgede behov for anerkendte og retvisende målemetoder. Udvikling foregår i Danmark, og der er en efterspørgsel på standardiserede metoder.

I UK er det et lovkrav, der ved nye (bygge)projekter skal planlægges således, at der 30 år efter projektets færdiggørelse opnås et biodiversitets net gain på minimum 10 %: 

”A biodiversity gain plan must be submitted showing how at least a 10 % gain in units will be delivered over a 30-year period. Læs om kravet her: UK Biodiversity net gain.” (Department for Environment, Food & Rural Affairs, 2023) 

Overholdelse af denne regulering har nødvendiggjort, at man i UK har udviklet og vedtaget en fælles målemetode for biodiversitet, som kan sikre, at kravet på 10 % overholdelse. Med dette udgangspunkt er der udviklet en fælles målemetode for biodiversitet i anlægsprojekter i UK. Via følgende link, kan der læses om førnævnte: Statutory biodiversity metric tools and guides - GOV.UK.

Selvom der i mange andre lande ikke er samme lovkrav til bestemte biodiversitetsmål, skaber målsætninger og forventninger fra både kunder og virksomheder et behov for anvendelige målemetoder til biodiversiteten, hvorfor vi også ser flere forskellige målemetoder og instrumenter i udvikling. I Danmark er der bl.a. følgende projekter i gang, som alle knytter an til måling og evaluering af biodiversitet på et areal:

• National metode for kortlægning af bynatur (Bynaturmetoden): En dansk guide produceret af Aarhus Universitet til at anskue, hvordan indikatorer for biodiversitet i byer registreres. 
• Bynatur.app: Digital app til registrering af biodiversitet i henhold til ovenstående metode. I appen kan der indsamles de data, som har betydning for biodiversiteten på et areal. 
• UrbanBioscore: Et scoringssystem som på baggrund af data fra Bynatur-appen udregner en score, som viser, hvilket niveau et område befinder sig på i forhold til biodiversitet. Scoringssystem forventes at ligge klar i 2025.
• Dansk Indikator for naturindsats – DNI 2.0: Et scoring-system der beskriver, hvor meget forvaltningen af et naturområde bidrager til at beskytte biodiversiteten i området, og som på sigt også kan bruges til at evaluere effekten af naturforvaltningen. 

Sweco har udviklet deres LCA-database for byggeri (https://www.sweco.dk/baeredygtighed/lca-database/) (Sweco, 2025), således, at den ikke alene kan bruges til at beregne en given bygningstype eller materialevalgs-klimabelastning, men også kan sige noget om byggeriets påvirkning af biodiversitet. Det er et forsøg på at give nogle konkrete svar på, hvordan byggeriets valg påvirker biodiversitet gennem værdikæden. Det er et værktøj, som forsat vil blive udviklet i takt med at forståelsen på området udvikles. Der foregår udvikling på området nationalt såvel som internationalt, hvor universiteter, virksomheder og NGO’er er optaget af det samme spørgsmål, nemlig: Hvordan kan vi beregne et projekts påvirkning på biodiversitet? Et eksempel er GLAM (European Platform on LCA | EPLCA) (European Commission, 2025), mens Realdania på den hjemlige scene i december 2024 har bevilliget midler til et projekt nyt partnerskab, der vil udvikle branchestandard for byggeriets påvirkning af biodiversitet. Partnerskabet består af AP Ejendomme, PensionDanmark Ejendomme og Planetary Responsibility Foundation og i løbet af projektet trækker partnerskabet på viden og rådgivning fra en række samarbejdspartnere herunder Sweco, Oiko, Concito, Aaen Engineering og Upstream Partners.

I England foregår også udvikling af metoder til at vurdere påvirkninger i værdikæden. Her anvendes også LCA-tilgangen i kombination med viden om on-site habitater angående, hvor ressourcen hentes.. Metoden kaldes ”Embodied Ecological Impact”, og her kan man finde oplysninger om, hvordan forskellige råvarer påvirker biodiversitet, klima, arealforbrug, ferskvand, det marine miljø og mennesker. Metoden kan studeres her: Embodied Ecological Impacts | UKGBC (UKGBC, 2024)

Det er ikke kun i byggebranchen, at man efterspørger en standard, en slags ‘biodiversitets-enhed', som man kender fra klimaområdet (CO2-ækvivalent), der vil gøre det muligt at kvantificere biodiversitetspåvirkning, som en virksomheds aktiviteter må have. Vi har i dag flere gode og standardiserede metoder til at måle en effekt (går det frem eller tilbage), men man mangler altså en standardiseret metode, der på tværs af naturtyper, artsgrupper og økosystemer kan beregne en biodiversitetseffekt ved fx påvirkning gennem værdikæden.

Kvantificering af off-site biodiversitetspåvirkning gennem værdikæden er et felt i udvikling, og der er behov for en forsat faglig udvikling. Men der er dog ingen tvivl om, at off-site biodiversitetspåvirkning gennem værdikæden er langt mere betydende i forhold til on-site biodiversitetspåvirkning ved et anlægsprojekt eller teknisk anlæg, og derfor er der ingen grund til at undlade at forholde sig til off-site biodiversitetspåvirkning. 

EU-regulering

Meget af den nuværende og kommende EU-regulering inden for biodiversitet tager udgangspunkt i EU's 2030 biodiversitetsstrategi. Læs om strategien her: Biodiversity strategy for 2030 (European Commission, 2023).

Den nyeste vedtagne indsats i relation til strategien er Forordningen om Naturgenopretning. I juni 2022 fremsatte EU-kommissionen et forslag til en forordning om naturgenopretning som led i at nå EU's klima- og biodiversitetsmål. Forslaget blev i løbet af 2024 stemt igennem både i Parlamentet og Rådet, og er således trådt i kraft som gældende lovgivning gældende fra august 2024. Loven indebærer, at EU-landene er forpligtede til at genoprette mindst 30 % af de naturområder, som er klassificerede som værende i ”dårlig forfatning” inden 2030. Inden 2040 skal 60 % være genoprettet og inden 2050 90 %. I dag er der ifølge Biodiversitetsrådet 1,6 % beskyttet natur i Danmark, mens der er 0 % strengt beskyttet natur.

Det indgår i reguleringen, at medlemslandene skal prioritere Natura 2000-områder. 
Desuden sørger loven for, at medlemslandene sikrer, at når et område opnår status af ”god forfatning”, må områdets tilstand ikke forringes, men skal således bibeholdes i god forfatning. Læs forordningen her: EU Forordning om Naturgenopretning (Den Europæiske Unions Tidende, 2024)

Kommende EU-regulering på havområdet: 

EU’s regulering på havområdet er i hastig udvikling og vil i de kommende år i stigende grad fokusere på at forene udnyttelse af havets ressourcer med behovet for naturbeskyttelse og -genopretning. Flere initiativer og lovgivninger er enten under revision eller på vej i 2025, herunder:

1. Naturgenopretningsforordningen (Nature Restoration Law) 
   Europa-Kommissionen har en ny forordning om naturgenopretning. Formålet er at sikre reelle tiltag til genopretning af økosystemer – herunder marine habitater – i alle medlemslande. Medlemsstaterne bliver pålagt senest i juli 2026 at udarbejde og opstarte naturgenopretningsplaner med konkrete mål og tidsfrister, hvilket kan få stor betydning for fx placeringen af nye havvindmølleparker og andre tekniske anlæg på havet.
2. Revidering af Havstrategirammedirektivet (Marine Strategy Framework Directive) 
   Havstrategirammedirektivet fra 2008 (Direktiv 2008/56/EF) er hovedlovgivningen for at beskytte EU’s marine miljø. Kommissionen er i gang med en evaluering, der skal vurdere direktivets effektivitet og behovet for opdateringer, bl.a. i lyset af øget pres fra klimaforandringer, fiskeri og offshore-anlæg. Nye eller ændrede krav kan træde i kraft omkring 2025 eller kort derefter, afhængigt af forhandlingernes forløb.
3. Mål om marinebeskyttede områder  Som en del af EU’s Biodiversitetsstrategi for 2030 er der et politisk mål om at beskytte 30 % af havarealet, heraf 10 % strengt beskyttet. Selvom dette mål ikke i sig selv er en færdig lov, ventes Kommissionen at fremme initiativer (eventuelt lovgivning eller bindende retningslinjer), der skal sikre, at medlemslandene lever op til målet. Det kan få betydning for, hvor og hvordan nye anlæg kan etableres på havet.
4. Handlingsplan for at beskytte og genoprette marine økosystemer i fiskeri (Action plan: Protecting and restoring marine ecosystems for sustainable and resilient fisheries  
   I 2023 vedtog Kommissionen en handlingsplan, der har til formål at beskytte havets biodiversitet bedre mod fiskeri, bundtrawl og bifangst. Planen indeholder anbefalinger og mulige lovgivningstiltag, som medlemsstaterne skal indarbejde, og der kan komme nye specifikke regler i de kommende år. Disse vil også spille sammen med placering og drift af tekniske anlæg, da de samfundsmæssige interesser i havet hænger tæt sammen.
5. Offshore vedvarende Energi-strategi  
   EU’s strategi for offshore vedvarende energi (fra 2022) sætter ambitiøse udbygningsmål for vind-, bølge- og solenergi til havs. Det er ikke en enkeltstående lov, men en strategi som løbende følges op af politiske og lovgivningsmæssige initiativer – herunder potentielle krav til miljøvurderinger, samarbejde mellem medlemslande og harmonisering af god praksis for anlæg på havet.

Betydning for biodiversiteten

Mange af de kommende regler og strategier lægger op til, at medlemslandene i stigende grad skal gennemføre grundige konsekvensvurderinger, etablere beskyttede havområder og sikre afbødende tiltag for havets arter.
Det betyder, at tekniske anlæg på havet, fx vindmølleparker, flydende solceller og havneanlæg – i højere grad skal planlægges, så de ikke forårsager uoprettelige skader på marine økosystemer eller på fugle og flagermus over havoverfladen.
Off-setting kan fortsat spille en rolle, men EU-lovgivningen går mere i retning af at undgå tab af natur frem for blot at kompensere efterfølgende. Det forventes, at der bliver øget fokus på reel genopretning og bevaring, så eventuelle kompensationsprojekter udføres med dokumenteret effekt og langsigtet overvågning.
Samlet set peger udviklingen frem mod strengere og mere sammenhængende krav til beskyttelse af havnaturen. Det indebærer, at virksomheder og myndigheder skal være forberedte på at gennemføre mere omfattende miljøvurderinger, øge forskning og overvågning og i højere grad arbejde sammen på tværs af sektorer for at sikre en balanceret udnyttelse af havets ressourcer.

Udvikling inden for offset projekter 

Offset-markeder findes i forskellige former i Tyskland, Nederlandene, Luxembourg og Frankrig. I disse lande har man forskellige konstruktioner, der sikrer, at der sker en kompensation, når der ødelægges natur eller lignende. Det foregår ved, at en aktør, - fx en developer, bygherre eller entreprenør, kan kompensere for sit negative aftryk på biodiversitet ved at betale ind til en national pulje, som så gennem projekter forsøger at kompensere for skadevirkningen.

I Danmark findes ikke et sådant system, men man har en praksis for, at der skal udlægges erstatningsnatur, når et projekt inddrager beskyttet natur. Det sker ofte i store infrastrukturprojekter, men også i mindre skala. Erstatningsnaturen bliver ofte etableret i forholdet 1:2, således, at hvis der fjernes 1 hektar beskyttet eng, hede eller anden beskyttet natur, skal der udlægges 2 hektar ny eng eller hede. Der er mange ting, der spiller ind i forhold til, om denne tilgang virker efter hensigten i forhold til biodiversitet. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at evaluere effekten, og det kan man bl.a. læse mere om i DCE-rapporten ‘Erstatningsnatur - erfaringer og muligheder’ her (Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2018).

Forskning viser dog, at der er brug for et væsentligt større forhold mellem det der fjernes, og det der etableres som erstatning. Det er i det hele taget vigtigt at understrege, at der er en række faldgruber i forhold til biodiversitets offsetting, eller afbødning af negativ biodiversitets effekt gennem kompenserede tiltag, som udlæg af erstatningsnatur er et eksempel på. De største faldgruber knytter sig til spørgsmål om:

• Additionalitet
• Ækvivalens mellem tab og gevinst. 

Hvis man skader et givent økosystem, vil man så kunne etablere tilsvarende eller helt andre økosystemer?

• Uerstattelighed

Visse levesteder og habitater er uerstattelige og kan ikke genetableres

• Nærhedsprincip

Hvor tæt skal kompenserende initiativ være på projektområde? Kan en klithede i Nederlandene erstattes af en klithede i Danmark?

• Tidshorisont for evt. gevinst

Det tager ofte mange år, op til flere hundrede år for nogle naturtyper og økosystemer, før et naturområde opnår sit biodiversitetspotentiale, mens den eksisterende natur og biodiversitet vil forsvinde lige så snart et projekt er gennemført

• Permanens

Beskyttelsen af nye naturområder skal sikres gennem juridisk beskyttelse, hvis man skal undgå risiko for, at de vil forsvinde igen med tiden

• Lækage

Hvordan undgår man, at der sker en lækage, hvor skadelige aktiviteter flytter andre steder hen, efter at de er blevet stoppet lokalt ved kompenserende tiltag?