Her er fire måder ny teknologi kan forandre sundhedsvæsenet

I dag er faxmaskinen stadigvæk en fast del af det danske sundhedsvæsen.

Altså faxmaskinen, der blev opfundet i 1843 før glødepæren og farvefotografiet.

Det skyldes, at den er mere pålidelig end mange af de dyre it-løsninger i sundhedsvæsenet, der fx kan have svært ved at vedhæfte scanningsbilleder i kommunikationen på tværs af regioner.

Eksemplet med faxmaskinen stammer fra bogen Doktor Hansen har set sin sidste patient af blandt andet Andreas Pihl, der er læge i almen medicin og medicinsk leder i Roche Diagnotics. Derfor er det måske en smule paradoksalt, at selvsamme Andreas Pihl nærer en stærk tro på, at sundhedsvæsenet kan blive transformeret og forbedret markant over de kommende år ved hjælp af avanceret teknologi.

Hans optimisme skyldes dog to markante begivenheder inden for de seneste år.

”Den første var coronapandemien, hvor vi så, at et offentligt-privat samarbejde kunne rykke utrolig hurtigt og fx få implementeret coronapasset og videokonsultation. Den anden er lanceringen af ChatGPT. Jeg er overrasket over, at den type sprogmodeller har så mange funktioner inden for så mange domæner – herunder det medicinske område”.

Andreas Pihl er en af talerne, du kan opleve på dette års Driving Health Tech-konference og her giver han sit bud på fire af de vigtigste tendenser, som ny teknologi skaber i fremtidens sundhedsvæsen.

1. Du skal ikke stole blindt på lægen

Læger bliver igen og igen kåret til at være blandt de mest troværdige faggrupper i, men forholdet mellem patient og læge er allerede ved at ændre sig.

”For 100 år siden var lægen det alvidende orakel. I dag har internettet virkelig forskudt den rollefordeling”.

”Internettet har gjort det muligt for alle at tilgå ekspertviden. Og der er ingen tvivl om, at patienter har mere tid – og på sin vis også interesse – end lægen i at finde de bedst mulige løsninger for sig selv”, forklarer Andreas Pihl.

Han forudser, at den udvikling vil gå endnu stærkere med tilgængeligheden af sprogmodeller som ChatGPT, som brugerne kan stille detaljerede spørgsmål om deres sygdom og behandling. Ifølge Andreas Pihl kan man forestille sig, at lægernes rolle i fremtiden bliver at vejlede patienterne til at opsøge viden selv i stedet for at være eksperter, der sidder med det endelige svar på alle spørgsmål.

”Jeg har stadigvæk nogle kolleger, der holder fast i autoritetsrollen med næb og kløer, og som synes, at patienternes Google-søgninger er noget vås. Det synes jeg både er uheldigt og en forældet tankegang. Der er kommet så meget mere kvalitet i søgningerne, og jeg har oplevet patienter der ved mere om deres sygdom, end jeg gør som læge”.

2. Du får mere tid med lægen og sygeplejersken

En af de vigtigste teknologier skal ifølge Andreas Pihl slet ikke bruges til at behandle patienter, men til at løse administrations- og kommunikationsopgaver.

I dag er sundhedspersonalet overvældet af dokumentationskrav, der stjæler tid fra patienterne og skaber stress. Andreas Pihl ser derfor et enormt potentiale i at bruge sprogmodeller til at håndtere det skriftlige arbejde.

”Man kan spare flere årsværk, end Socialdemokratiet tør drømme om, ved at implementere sprogmodeller som ChatGPT til at skrive indlæg, journaler, epikriser og til at håndtere kommunikationen med andet personale og patienterne”.

”Du drømmer ikke om, hvor meget spildtid der er i at skrive journalnoter, der allerede findes. Man sidder og kigger 100 A4-sider igennem efter informationer for at copypaste det ind i sit notat. Det samme gælder, når man skal skrive attester om en borger til kommunen, hvilket er alle praktiserende lægers hadeopgave”, siger Andreas Pihl.

Ved at automatisere skrivearbejdet bliver det altså muligt at sikre langt flere varme hænder, der kan tage sig af dig, hvis du en dag ender på hospitalet.

3. Kunstig intelligens diagnosticerer dig

Hvem kan bedst bedømme om et modermærke er farligt; en erfaren hudlæge eller en algoritme?

Et amerikansk forsøg sammenlignede 21 hudlæger med en algoritme, og i sidste ende viste det sig, at de var lige gode. Det vil sige, at en app, der kan downloades på et øjeblik, er lige så præcis som en læge med mange års uddannelse og specialisering.

Diagnosticering handler i mange tilfælde om mønstergenkendelse – en spidskompetence for kunstig intelligens, og Andreas Pihl peger derfor på, at algoritmer fremover skal assistere læger og andet sundhedspersonale i at analysere alt fra røntgenbilleder til vævsprøver.

”Der er ingen tvivl om, at alle mulige grene af kunstig intelligens kan hjælpe med at diagnosticere. På nuværende tidspunkt er det dog mest effektivt, hvis det bliver brugt som støtteredskab af en læge, fordi der fortsat sker fejl, hvor kunstig intelligens skyder helt ved siden af”.

4. Dit toilet overvåger dig

Når du får målt dit blodtryk hos lægen, giver det et kort øjebliksbillede, og allerede på turen hjem, kan det have ændret sig igen. Men nye sensorer og måleapparater gør det muligt at danne sig et langt mere detaljeret billede af din sundhed og adfærd.

I dag er træningsure og Oura-ringe, der kan måle puls, iltmætning, aktivitet og søvn, allerede udbredte, og i fremtiden kan dataindsamlingen blive langt mere omfattende med tøj, som måler din kropstemperatur og toiletter, der foretager daglige urin- og afføringsprøver automatisk.

Disse data kan samtidig kobles sammen med oplysninger, der ikke er direkte koblet til din biologiske sundhed; fx kan et meget højt strømforbrug give et praj om lav fysisk aktivitet.

”Der er ingen tvivl om, at det giver en meget bedre kvalitet at have løbende målinger. Det er en form for personlig medicin. Det betyder, at vi kan skelne mellem symptomer på sygdom, eller om din puls bare er en smule højere om morgenen, eller når du har drukket en kop kaffe”.

”Derfor tror jeg også, at vi kan leve med, at kvaliteten af målingerne ikke bliver helt så god som på hospitalet. Se fx på en Oura-ring til at måle søvn: Jeg hører tit læger sige, at kvaliteten af en måling med en Oura-ring ikke er nær så god, som hvis man binder patienten ind i sensorer og lader dem sove i et laboratorium”.

”Det er den heller ikke, men til gengæld kan man sove med ringen i 2 år og få et meget større datagrundlag, så det supplerer hinanden godt”.

Faldgruberne: Overvågningssamfund og mere ulighed

Selvom Andreas Pihl er optimist, erkender han, at det ikke er uden risiko at implementere ny teknologi i sundhedsvæsenet. Den mest nærliggende fare er, at den sundhedsdata, der bliver opsamlet om borgerne, ikke kun er attraktiv for lægerne, men også for virksomheder og forsikringsselskaber med mindre reelle hensigter.

”Vi skal passe på med, hvor meget vi lader techgiganterne og udvalget nede i Power bestemme. Der er behov for, at vi i sundhedsvæsenet bygger nogle it-miljøer, hvor det er muligt at monitorere med wearables som fx intelligente ure. Samtidig er det helt afgørende, at patienterne selv ejer deres data”, fortæller Andreas Pihl.

Derudover kan den allerede eksisterende ulighed forværres, hvis man overlader det til patienterne at spille en mere aktiv rolle i deres diagnosticering og behandling.

”Jeg ved jo godt, at hvis jeg giver et ur til alle mine patienter, så er det dem i socialgruppe 1 og 2, der får mest ud det. Selv hvis alle får de samme devices, bliver resultatet forskelligt”.

”For at behandle alle lige skal vi altså have differentierede sundhedstilbud, så dem med størst behov og færrest ressourcer får et andet og ofte mere omfattende tilbud end dem, der kan selv”.

”For dem med færrest ressourcer er det vigtigt, at opsamlingen af data kan ske automatisk. I princippet skal borgerne eller patienterne bare sætte deres ur eller Oura-ring til opladning hver femte dag, og så er det lægens ansvar at reagere på den data, der bliver opsamlet”.