8 principper for en ny bevillingsmodel til basismidlerne

Basismidlerne er et afgørende fundament for universiteternes forskning. Basismidlerne skal derfor prioriteres, og der er behov for en reform af modellen for uddeling af basismidlerne.

Den nuværende fordelingsmodel for basismidlerne skaber ulige vilkår for forskerne og tvinger flere af dem til at bruge uhensigtsmæssigt meget tid på at søge eksterne midler.  

En del af problemet med modellen er, at den er en såkaldt resultatmodel. Den belønner fx antal videnskabelige publiceringer. Men det favoriserer etablerede forskere og bestemte fagområder, samtidig med at det belønner kvantitet frem for kvalitet.  

Derfor har IDA i samarbejde med Akademikerne udarbejdet otte principper for en ny bevillingsmodel, hvor performanceindikatorerne fylder mindre.  

Principperne prioriterer stabilitet, forudsigelighed og kontinuitet, sådan at forskere og universiteter kan planlægge langsigtet. Undervisning bør også indgå som indikator i en ny model, da det er svært at forestille sig en model, som ikke medregner fordelingen af uddannelsesaktiviteten mellem universiteterne.  

8 principper for en ny bevillingsmodel:

  • Modellen bør være enkel og gennemskuelig  
  • Modellen bør motivere universiteterne til at styrke kerneydelserne  
  • Modellen skal kunne fungere ind i kulturen på alle hovedområder  
  • Modellen skal understøtte forskningsfriheden hos de enkelte forskere  
  • Der bør indgå en eller flere indikatorer for uddannelsesaktiviteten  
  • Kun de nye basismidler bør fordeles efter modellen  
  • De fordelingsmæssige konsekvenser af modellen bør fremstå tydeligt  
  • En ny model bør ikke omfordele i en grad, så det får store konsekvenser for enkelte universiteter

Forskningsalliancen - samarbejde om at løfte forskningsbevillingen

Danmark skal prioritere forskning og uddannelse for at kunne konkurrere globalt.

IDA er en del af Forskningsalliancen, der arbejder for at øge de offentlige investeringer i forskning.

Læs mere om forskningsalliancen her

Vil du vide mere?

IDAs uddannelses- og forskningspolitik

Få uddybet de otte principper i IDAs uddannelses- og forskningspolitik.

Vil du vide mere?

IDAs uddannelses- og forskningspolitik

Få uddybet de otte principper i IDAs uddannelses- og forskningspolitik.