AI Act sætter Europa på vinderkurs

Efter flere dages intense forhandlinger i EU er det lykkedes at lande en aftale om en AI Act, der fremover skal regulere udviklingen af kunstig intelligens i Europa og begrænse de potentielt mest skadelige effekter af den nye teknologi.

Men trods mange gode elementer endte slutdokumentet også med at give myndighederne mulighed for at anvende kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse og biometrisk identifikation, ligesom der er givet markante undtagelser for AI-systemer til militære formål og national sikkerhed.

”Det er ekstremt vigtigt, at Europa nu fastsætter rammerne for kunstig intelligens, som rummer enorme muligheder, men kan også være dybt skadelig. AI Act bygger på et stærkt fundament af rettigheder og etik, som sikrer, at kunstig intelligens bliver et redskab, der tjener mennesker og udgør en positiv kraft i samfundet. Men ansigtsgenkendelse kan være et alvorligt indgreb i borgernes rettigheder”, siger Laura Klitgaard, der er formand for Ingeniørforeningen, IDA.

Bygger på europæiske værdier

AI udvikler sig utroligt hurtigt, og vi har endnu kun set begyndelsen på de muligheder og faldgruber, som teknologien rummer. Derfor er det afgørende, at man på lange stræk anlægger en risikobaseret tilgang til AI og sikrer, at nye AI-modeller hviler på europæiske værdier med respekt for menneskerettighederne, fastslår Grit Munk, der er digitaliseringspolitisk chef i IDA og har fulgt de langstrakte EU-forhandlinger tæt.

”EU opstiller nu nogle tydelige hegnspæle, som sikrer transparens i brugen af kunstig intelligens og får algoritmerne frem i lyset. AI Act handler ikke om at bremse udviklingen af kunstig intelligens – tværtimod. Målet er at styre AI i en bæredygtig retning, så vi bevarer tilliden til digitaliseringen og inddæmmer de mest skadelige scenarier”, siger Grit Munk.

Mulig konkurrencefordel

AI Act omtales som verdens første omfattende lovgivning om kunstig intelligens. Konkret inddeler den AI-produkter i forskellige risikogrupper og indeholder en forholdsvis stram regulering, når det gælder krav til virksomhederne om at vurdere risikoen, når man designer nye AI-løsninger. Samtidig friholdes AI-systemer baseret på open source fra regulering, da de er fuldt transparente for offentligheden.

Den tilgang til AI er ifølge Grit Munk helt nødvendig, og hun forventer, at europæiske AI-løsninger fremover vil opnå en konkurrencefordel, fordi vi som mennesker har brug for at kunne stole på teknologien og de resultater, den frembringer.

”Kernen i den nye forordning er stille særlige dokumentationskrav til produkter, som kan udgøre en risiko for samfundet. Og så i øvrigt styrke udviklingen af AI-systemer, som kan hjælpe os i vores dagligdag. Med AI Act har man fundet en passende balance mellem beskyttelse og fremtidsvisioner, selv om der også er kontroversielle elementer i aftalen, som bør reguleres yderligere”, siger Grit Munk.