Danskerne frygter misinformation i AI-værktøjer

Præcis to år efter lanceringen af ChatGPT har lidt over halvdelen af den danske befolkning prøvet at benytte et af de nye populære AI-værktøjer enten privat eller på arbejdspladsen.

Men de kunstigt intelligente hjælpere skaber også bekymring for misinformation, klimapåvirkning, ophavsret og brud på GDPR-reglerne i så udpræget grad, at et flertal i befolkningen ønsker politisk regulering af AI-sprogmodeller. Det gælder ikke mindst på uddannelsesområdet, hvor tre ud af fire ønsker klare regler.

Samtidig udtrykker hele 87 procent af befolkningen tiltro til, at en dansk udviklet sprogmodel vil være mere etisk og ansvarlig sammenlignet med de modeller, som er baseret udenfor EU. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra 2024, som Analyse Danmark har foretaget for Ingeniørforeningen IDA.

Det understreger ifølge IDA-formand Laura Klitgaard, at der er et kæmpe behov for at udvikle danske sprogmodeller, som er uafhængige, transparente og frit tilgængelige, og som bygger på ansvarlig brug af AI.

”I dag er det techgiganterne, der udvikler og driver de populære AI-værktøjer som ChatGPT og Copilot, men det er umuligt at få indsigt i de data, de er trænet på. Det rejser alvorlige spørgsmål om både ophavsret og misinformation. Derfor er der brug for ansvarlige sprogmodeller, som vi kan stole på, og som understøtter innovation og udvikling herhjemme”, siger Laura Klitgaard.

Bekymring for klima og ophavsret

I undersøgelsen udtrykker to ud af tre danskere bekymring for, at de eksisterende AI-assistenter spreder misinformation, mens halvdelen er bekymret for, at de ikke overholder ophavsretten. Hver tredje er bekymret for den klimapåvirkning, som er resultatet af det massive energiforbrug fra eksempelvis ChatGPT, som blev præsenteret den 30. november 2022.

Samtidig finder 62 procent af befolkningen det vigtigt, at der udvikles en dansk sprogmodel, så den kulturelle og sproglige kontekst afspejles i resultaterne.

Samlet set er der ifølge Laura Klitgaard mange gode argumenter for, at regeringen prioriterer at udvikle danske sprogmodeller, som bygger på data af høj kvalitet og respekterer både GDPR og ophavsretten.

”Det handler både om at sikre dansk suverænitet og om at værne om vores kulturelle og sproglige identitet. Men det er mindst lige så vigtigt, at vi som samfund opbygger kompetencer og ekspertise indenfor kunstig intelligens. I sidste ende handler det om at beskytte vores demokrati”, siger Laura Klitgaard, der opfordrer regeringen til at afsætte markant flere midler til at udvikle danske sprogmodeller.

Dansk sprogmodel på vej

Hun peger på, at Folketinget for nylig vedtog at afsætte 10 millioner kroner fra forskningsreserven til forskning og innovation i danske sprogmodeller i regi af Danish Foundation Models, der er et samarbejde mellem danske universiteter og Alexandra Instituttet

”Men udviklingen af danske sprogmodeller bør have langt større politisk fokus. Brugen af AI-assistenter på arbejdspladserne er stigende, og AI vil få større og større betydning i de kommende år. Men ukorrekte eller unøjagtige svar er den største barriere for at udnytte det fulde potentiale. Det taler for at bygge en dansk løsning, som er sikker og mere pålidelig på alle parametre”, siger Laura Klitgaard.

Undersøgelsen er foretaget af Analyse Danmark i oktober 2024 blandt 2.285 respondenter i alderen 18-70 år.