Europa løber snart tør for vital arbejdskraft

Bragt i Børsen

Europa skal være grønnere, mere digital og samtidig styrke sit forsvar, og det skal helst ske på en måde, hvor vi som kontinent står stærkere tilbage, og er mindre afhængige af andre store spillere. 

Ambitionerne er store – og oplagt helt nødvendige. Men Europas drømme risikerer at falde til jorden med et brag, hvis vi ikke har uddannet nok med de rette kompetencer, der kan realisere ambitionerne. 

En ny analyse fra IDA viser, at EU-landene i 2035 vil mangle næsten 20 millioner højtuddannede. Samtidig falder antallet af faglærte, mens behovet for STEM-kompetencer – naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik – vokser markant, og efterlader EU med en potentiel STEM-mangel på 1,8 millioner personer. Det betyder, at netop de profiler, som skal drive den grønne og digitale omstilling, risikerer at blive en alvorlig flaskehals. 

Og udfordringen er ikke teoretisk. Den mærkes allerede nu. Virksomhederne fortæller, hvordan det er blevet stadig vanskeligere at finde ingeniører, naturvidenskabelige kandidater og it-professionelle. Når der mangler kompetencer i den skala, påvirker det ikke kun vækstmulighederne for virksomhederne, men også Danmarks og Europas evne til at styrke vores position i den globale konkurrence, og opnå en høj grad af suverænitet. 

Tidligere har vi i Danmark kunnet dække en del af behovet ved at hente international arbejdskraft. Vi er et attraktivt land at arbejde i, men mange lande står nu med en lignende og voksende mangel, fordi deres egne økonomier har udviklet sig, og de selv skal gennemføre omfattende grønne og digitale transformationer. Derfor er vi nødt til at gentænke strategien.

Som udgangspunkt er der ingen tvivl om, at vi skal uddanne flere unge i Danmark – især inden for STEM-områderne. Dette kræver naturligvis et opgør med den nuværende linje, men der er ingen vej udenom.

Vi skal også gøre en langt større indsats for at tiltrække og fastholde internationale talenter, og vi skal understøtte deres trivsel både fagligt og privat, så de bliver i landet. Samtidig er der brug for et tættere europæisk samarbejde for at være attraktiv for internationalt talent. Uddannelsespolitik skal fortsat være et nationalt anliggende i EU. Men hvis Europa vil kunne måle sig med USA og Kina, bør vi også i fællesskab satse endnu større på at styrke vores forskningsmiljøer – og dermed også vores uddannelser – navnlig inden for de teknologiområder, som er vigtige for en bæredygtig fremtid for EU. 

Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at skulle vælge mellem grøn omstilling og digitalisering, fordi vi ikke har hoveder og hænder nok til at lykkes med begge dele. 

Arbejdskraftmanglen på STEM-området herhjemme er en velkendt udfordring, og en ny prognose fra IDA viser, at manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i Danmark i 2035 vil stige til 16.500. 

Vi skal derfor turde tage ansvar nu – både i Danmark og i EU – hvis vi vil sikre vækst, velstand og en stærk position i den globale konkurrence.