Overskrift. Husk den skal fungere på en liste

Bragt i Science Report den 6. september 2025

Der er ikke længere den store tvivl om, at forskningskapløbet for længst er gået i gang, og at der er behov for, at Europa skal op i fart, og at der ikke mindst er behov for vidtgående tiltag til at få styrket den europæiske finansiering af forskning og udvikling. Det er en helt vital udfordring, og den kræver derfor et ekstraordinært fokus under det danske EU-formandskab, hvis EU skal kunne stå på egne ben.   

IDA og andre har påvist gennem længere tid, at Europa skal op i gear og prioritere forskning og udvikling. Når vi måler på flere indikatorer i denne sammenhæng, så halter Europa bagefter Kina og USA. Det kan godt være, at Danmark selvstændigt klarer sig udmærket, men det rammer os som en boomerang, når store dele af den europæiske baghave halter bagefter forskning- og innovationsmæssigt. Forskning og udvikling skaber vækst og produktivitet og dermed i sidste ende mulighed for strategisk uafhængighed af Kina og USA.  

EU-Kommissionen er hen over sommer kommet med et bud på EU's budget fra 2028-2034 og efterfølgende har der senest i august været EU-høringer på udspil inden for en ny konkurrenceevnefond og Horizon Europe program. Budgetterne til diverse programmer er grundlæggende et løft i forhold til tidligere EU-budgetter. Men det er langt fra sikkert, at vi ender der, da modstanden umiddelbart er stor i nogle af de europæiske hovedstæder.  

Men selvom vi skulle nå i mål, er budgetudkastene desværre alt for lave set i forhold til, hvad nogle andre kontinenter bruger på forskning og udvikling. Budgetintentionerne er uden tvivl gode efter blandt andet Draghi-rapporten har belyst situationen, men det ændrer ikke på, at EU også fremover vil underprioritere forskning og udvikling pengemæssigt. 

EU beder om flere penge – men reelt går de fleste til tilbagebetaling af genopretningsfonden. Fraregner man renteudgifter stiger EU's samlet budgetforslag fra 1,13% af BNI til 1,15%. Så pengene får hurtigt ben at gå på – også inden for forskning og udvikling. Budgettet vurderes derfor også af flere eksperter og tænketanke til at være for lille til rigtigt at løse EU’s udfordringer – men den opgave ligger i virkeligheden også mere hos medlemsstaterne. 

Der er ellers nok brændende platforme, som bør finansieres i et tæt samspil mellem EU og nationalstaterne.  

IDA’s analyser viser, at EU kun bruger 2 pct. af BNP på R&D-investeringer, mens konkurrerende økonomier som USA og Kina i 2023 investerede hhv. lige over og lige under 3 pct. af BNP.  Samtidig har EU’s investeringsandel været relativt konstant i perioden 2014-2023, mens investeringsandelen steget i både USA og Kina.  

Hvis man alene ser på de 2.000 mest R&D-investerende virksomheder, udgør USA’s andel i 2024 42,3 pct. af investeringerne og EU’s andel kun 18,7 pct. Den andel skal jo på sigt vokse sig en del større, hvis Europa gerne vil spille med i den bedste liga.

Skal missionen med at få styrket EU's forsknings- og innovationskapacitet lykkes, vil det kræve mere drastiske midler. IDA har derfor sammen med andre forslået, at EU bør beslutte et Københavnermål, hvor der skrues væsentligt op, så EU bruger 4% af BNP på forskning og udvikling ved udgangen af 2030.  

Det er derfor tvingende nødvendigt, at der kommer nye økonomiske incitamenter til, for at EU-landene prioriterer et Københavnermål. 

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund og ministeriets embedsmænd har uden tvivl ydet en stor indsats under EU- formandskabet. Det er et kæmpe arbejde, der lægges for dagen velvidende, at EU-formandskabet sætter begrænsninger for, hvor vidtgående forslag man kan komme med for ikke at splitte EU. 

Som formandsland skal der naturligvis arbejdes på at finde kompromiser – også på forskningsområdet. Men mere end nogensinde før skal der også sikres mærkbare resultater. Herfra kunne et bud på en løsning være, at EU-landene får lov til øget gældsoptag, hvis pengene bruges til FoU. Inspiration kan hentes fra forsvarsområdet, hvor det er blevet muligt.