Historisk mulighed for mere teknologiudvikling på forsvarsområdet

Bragt i Børsen

Emil Drevsfeldt Nielsen, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal

Laura Klitgaard, formand Ingeniørforeningen, IDA

Lia Leffland, akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber

Lisbeth Bech-Nielsen, forsvarsordfører, Socialistisk Folkeparti

Mikkel Haarder, underdirektør, DI

Stinus Lindgreen, forsvarsordfører, Radikale Venstre

Danmark står med en historisk gylden mulighed for at styrke vores teknologiske position på forsvarsområdet. For mens både forsvarsministeren og forsvarschefen arbejder under pres for at sikre landets sikkerhed gennem store investeringer i blandt andet missiler og arktiskforsvar, bør vi samtidig investere i og udvikle dansk teknologi. Hurtige beslutninger er nødvendige i den nuværende geopolitiske situation. Men det er også vigtigt at tænke langsigtet og strategisk inden for områder, hvor Danmark har eller kan udvikle nogle teknologiske styrkepositioner, for eksempel i forhandlingerne om Flådeplan II og den kommende forsvarsindustrielle strategi.

Danmark har nemlig kompetencerne til at opbygge og fastholde egne teknologiske styrker, men det kræver målrettede investeringer. Vi står allerede på et solidt fundament af forskning og innovation, hvor mange teknologier ude i virksomhederne og i vidensmiljøerne er tæt på at kunne overføres til Forsvaret. Med den rette prioritering og konkrete efterspørgsel fra Forsvaret i form af bestillinger i ordrebøgerne og i udviklingsprojekter kan vi på blot 2–5 år etablere os som europæisk frontløber inden for udvalgte teknologier.

Der findes allerede mange eksempler på succesfyldt samarbejde mellem vidensinstitutioner og virksomhederne inden for nye teknologier, der kan bruges både civilt og militært. Flere pilotprojekter er godt i gang og klar til opskalering. Særligt positivt ser det ud inden for blandt andet for droneteknologi, 3D-print, AI og moderne skibsbygning. 

For at udnytte potentialet bør Danmark – ligesom flere af vores europæiske nabolande – styrke det strategiske samarbejde mellem Forsvaret, forsvarsindustrien og vidensmiljøerne. Vi bør have en ambitiøs forsvarsindustriel strategi, hvor parterne drager nytte af hinandens viden og kompetencer gennem formelle strukturer og regeringen afsætter midler til konkrete udviklingsprojekter i forsvarsbudgettet. 

Dansk teknologiudvikling og kompetenceopbygning kan samtidig ske ved at prioritere udvikling og innovation i de store kapacitetspakker målrettet virksomheder og vidensmiljøer inden for det pågældende forsvarsdomæne. Og når EU-budgetterne til forskning og udvikling ventes at stige markant fra 2028 bør der oprettes en national enhed for EU-hjemtag på forsvarsområdet. Virksomheder og vidensmiljøer får brug for professionel hjælp til dansk deltagelse i EU-projekter – herunder hjælp til hurtig sikkerhedsgodkendelse, når det er nødvendigt for projektdeltagelse.   

I dag bruger Danmark under 0,2 % af det samlede forsvarsbudget på forskning og udvikling, hvilket placerer os i bunden blandt NATO-lande. Det har bidraget til, at Danmark og Europa har opbygget en teknologisk afhængighed inden for en række dual use-teknologier. Sammenlignelige lande som Norge, Sverige, Holland og England har allerede etableret forsvarsstrategier, der prioriterer teknologi og udvikling, inddrager civil forskning og fokuserer på europæiske værdikæder. Vi foreslår, at målsætningen inden for en overskuelig årrække bør være, at mindst 2% af forsvarsbudgettet bruges til udvikling og forskning som et tillæg til det civile offentlige forskningsbudget, som for nuværende er på 1% af BNP.  

Vi ser positive skridt fra forsvarsministeren og forsvarschefen – blandt andet planerne om ansættelse af en teknologidirektør i Forsvarsministeriet og nye modkøbsaftaler. Men vi skal videre. Hvis vi prioriterer strategisk og investerer målrettet, kan Danmark på få år blive europæisk frontløber inden for udvalgte forsvarsteknologier. Det vil styrke vores strategiske autonomi, skabe arbejdspladser og øge eksporten.