Løngabet mellem kvinder og mænd opstår ved det første job

Bragt i Politiken

Når kvinder og mænd gennemfører samme uddannelse, skulle man også forvente, at de starter deres arbejdsliv på nogenlunde samme vilkår. Sådan er virkeligheden dog ikke, når det gælder lønnen.

For nyuddannede kvindelige ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater begynder deres karriere med en lavere løn end deres nyuddannede mandlige kolleger.

År efter år ser vi det samme billede gentage sig, når vi analyserer dimittendernes startlønninger på tværs af køn og uddannelser. I 2024 er mankoen i gennemsnit mere end 1.300 kr. om måneden i mændenes favør.

Disse tal er et billede på et strukturelt problem på det danske arbejdsmarked. Det løngab, der opstår mellem kvinder og mænd gennem et langt arbejdsliv, materialiserer sig allerede ved det første job. Al erfaring viser, at jo større løngabet er fra dag ét, desto vanskeligere bliver det at udligne forskellen med tiden.

Vi kan da også år efter år dokumentere en lønforskel på ca. 4 pct. i mændenes favør blandt IDA’s privatansatte medlemmer. En forskel, som ikke kan forklares med faktorer som branche, anciennitet, ledelsesansvar eller uddannelsesbaggrund, som alle har betydning for lønnen.

Forskellen i startløn lægger fundamentet for et lønefterslæb, som bider sig fast, og som har betydning for kvinders økonomi i dagligdagen, men den har også stor betydning for størrelsen på den pension, som kvinderne skal leve af, når de en dag forlader arbejdsmarkedet.

Mange vil måske pege på, at årsagen skal findes i, at kvinder har lavere lønforventninger eller er dårligere til at forhandle løn end mænd. Det kan sagtens være en del af forklaringen, men det vil være urimeligt at placere ansvaret alene der og dermed hos kvinderne. Arbejdsgiverne bærer også et stort ansvar for at sikre, at alle medarbejdere vurderes og aflønnes retfærdigt og objektivt – uanset køn.

En stor del af løsningen på dette strukturelle problem er større åbenhed om løn. Det er et af de bedste redskaber til at modvirke uligeløn.

Senest næste år skal det EU-direktiv, som bl.a. forpligter arbejdsgiverne til at være langt mere transparente om lønniveauet overfor jobansøgere, være implementeret i dansk lovgivning. Her bør vi være så ambitiøse som muligt, så flest mulige virksomheder forpligtes til at skabe lønåbenhed.

Det vil tvinge flere arbejdsgivere til at forholde sig aktivt til, hvorfor de ofte tilbyder nyuddannede mænd en højere løn end nyuddannede kvinder – og gøre noget for at ændre det.