Modregningsmodel spænder ben for dansk og europæisk forskning

Bragt i Science november 2025

Anders Hoff, Politisk chef for forskning og innovation, LIF, Brian Bech Nielsen, Forperson, Danske Universiteter, Emil Drevsfeldt Nielsen, Erhvervspolitisk chef, Dansk Metal, Jan Hylleberg, Viceadm. Direktør, Green Power Denmark, Janne Gleerup, Forperson, DM, Laura Klitgaard, Formand, Ingeniørforeningen, IDA, Lia Leffland, Akademidirektør, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Mads Eriksen Storm, Uddannelses- og forskningspolitisk chef; Dansk Erhverv, Mette Fjord, direktør, GTS-foreningen, Mikkel Haarder, Underdirektør, DI, Nina Porst, Direktør for Klima, Miljø og Sikkerhed, Danske Rederier, Sara Vergo, formand, Djøf og Tomas Kepler, Formand, Akademikerne

Danmarks EU's formandskab er ved at synge på sidste vers i denne omgang. Regeringens ministre og embedsmænd har gjort en kæmpe indsats for at samle de europæiske nationer om en række ambitiøse visioner og løsninger for Europa. Skulle man ønske sig en enkelt ting mere, så kunne det være at droppe den danske modregningsmodel. 

Med regeringens udspil til Strategiske prioriteter for forskning og innovation 2026-2029 og med indgåelse af en fireårig aftale om forskningsreserven er der taget et godt skridt fremad i forhold til at sætte retning for indsatsen i Danmark. Det skal regeringen have ros for. 

Et af de sidste skud i formandskabet er en stort anlagt forsknings- og innovationskonference, ASCEND, d. 25-26 november 2025. Dét er en vigtig anledning til at sætte retning og gå forrest i arbejdet med at sikre Europas evne til selv at skabe nye innovative løsninger uden at være afhængig af andre dele af verden. 

Der synes at være bred anerkendelse af, at den europæiske produktivitetssyge grundlæggende er, at Europa er blevet for afhængig af viden, kompetencer og produkter uden for kontinentets grænser. Og at alt for mange europæiske opfindelser ender i at blive bragt på markedet og produceret af virksomheder, som ikke er europæiske. Draghi-rapporten - som kom et lille års tid før det danske formandskab - har medvirket til denne fælles erkendelse. Desværre går det meget langsomt med at følge op på Draghis anbefalinger. 

Enigheden på det europæiske kontinent synes desværre at stoppe ved erkendelsen af udfordringerne. Der er grundlæggende forskellige bud på visioner og løsninger afhængigt af, om medlemslandet støder op til Ukraine og Rusland, ligger i Norden eller er placeret i central eller Sydeuropa, samt hvad de økonomiske forudsætninger og politiske ståsteder er. 

Det er i det lys endnu vigtigere, at Danmark tager et ansvar for et fremtidigt Europa og går forrest. Fordi vi både har viden og råd til det, har vi en interesse i at gå forrest.

Det vil i den sammenhæng være en oplagt mulighed for regeringen at droppe den danske modregningsmodel, som betyder, at når de danske universitets- og virksomhedsforskere hjemtager forskningsmidler fra EU's fælles forskningskasse, så modregnes det i det nationale forskningsbudget. 

Modregningsmodellen betyder grundlæggende, at EU-fællesskabet betaler for at opretholde det offentlige danske forskningsbudget på cirka 1% af BNP. Den danske modregningsmodel gør således ikke Europa mere uafhængig af USA og Kina i fremtidens løsninger af en række centrale samfundsudfordringer – tværtimod. 

Et problem som bliver større fremover, hvis EU's forskningsbudget som forventet bliver endnu større i budgetperioden 2028-2035. Helt konkret anbefaler vi, at regeringen i stedet bør benytte Danmarks bidrag til EU’s forskningsprogrammer til beregningen af 1 pct.-målet, og ikke forskeres og virksomheders hjemtag af EU-midler. 

Hvis regeringen for alvor vil gå i brechen for Draghis forsknings- og innovationsvisioner og gå forrest i Europa, så bør modregningen stoppes. Dermed kan vi slutte formandskabet af på flotteste vis fra dansk side.

På den officielle forsknings- og innovationskonference under EU-formandskabet - kan et vigtigt første skridt tages.