Universitetsreform truer Danmarks fremtid som videnssamfund

Bragt i Børsen

Danmark risikerer at falde bagud i det globale kapløb om innovation og teknologisk udvikling, hvis den politiske aftale om fremtidens universitetsuddannelser bliver gennemført. Reformen, som indebærer en nedskæring i antallet af eksperter og specialister inden for tekniske og naturvidenskabelige fag, vil få alvorlige konsekvenser for landets position som videnssamfund. 

Forud for optaget til de videregående uddannelser i sommer ville rekordmange unge mennesker gerne læse til civilingeniør. Umiddelbart fantastisk, men kun to flere blev optaget, så glæden var til at overse.

Det er derfor endnu mere bekymrende, at vi står foran en truende sektordimensionering af uddannelserne, som overlades til universiteterne, der så skal træffe de svære beslutninger om, på hvilke studier hver tiende studieplads skal nedlægges fra næste år. Denne tilgang risikerer at blive en kortsigtet løsning, der kan få langsigtede negative konsekvenser for Danmarks evne til at uddanne tilstrækkeligt mange kvalificerede kandidater til at dække erhvervslivets behov. 

En ny analyse fra Kraka Economics understreger de økonomiske konsekvenser af at reducere antallet af kandidater fra de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Analysen viser, at Danmark risikerer at stå med 22.000 færre højtuddannede inden for disse vitale områder, som følge af de aktuelle politiske beslutninger. Denne reduktion vil ikke kun betyde færre eksperter, men også resultere i tab af 4.150 job i de højt produktive teknologiske industrier. Hvis vi derimod friholder de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser fra den aftalte sektordimensionering, kan Danmark spare op til 61 milliarder kroner frem mod 2075. 

Prognoser peger desuden på, at Danmark allerede i 2030 vil mangle 13.000 kandidater inden for ingeniør-, teknik- og it-områderne 

I en tid, hvor hele verden konkurrerer om at udvikle nye teknologiske løsninger, kan Danmark ikke tillade sig at nedprioritere de uddannelser, der er fundamentet for landets fremtidige vækst og innovation. De politiske ambitioner om at uddanne til de områder, hvor der er stor efterspørgsel bliver med andre ord ikke indfriet, og derfor bør reformen en tur forbi forhandlingslokalerne igen.