Droneprojektet Genius hædres med pris

Der er store forventninger til, hvad droner kan bruges til i fremtiden. Alt fra flyvende taxaer og sundhedsdroner til overvågning af infrastruktur, redningsaktioner og transport af reservedele til havvindmølleparker.

Men hvis droneteknologien for alvor skal have luft under vingerne, kræver det, at dronerne integreres i luftrummet og kan flyve side om side med bemandet luftfart – vel at mærke uden for droneoperatørens synsfelt.

Det kan kun lade sig gøre i meget begrænset omfang, som situationen er i dag. Men gennem det banebrydende forskningsprojekt Genius, som blev afsluttet i foråret 2024, er det lykkedes at udvikle nye droner med 5G-teknologi, som kan integreres i et trafikstyringssystem og dermed skaber et højt niveau af sikkerhed i luftrummet.

Det er baggrunden for, at Genius er blevet tildelt årets IDA Connect pris, som uddeles af det faglige netværk af it- og teleprofessionelle i Ingeniørforeningen, IDA.

”Med 5G kan trafikstyringssystemet oprette forbindelse til og lokalisere droner, skabe korridorer i luftrummet, hvor dronerne kan flyve sikkert, og også afbryde en eventuel droneoperation og lukke luftrummet midlertidigt, hvis politiet for eksempel pludselig har brug for at operere i området. Alt dette vil kunne bidrage til en fremtidig styring af de nedre luftrum, hvor dronerne flyver”, siger Lars Dittmann, der er formand for IDA Connect.

Stærkt samarbejde

Prisen blev uddelt på årets telekonference TELE2024, hvor Henrik Christiansen, der er mobilarkitekt i TDC NET, modtog prisen på vegne af Genius-projektet, som er et samarbejde mellem forskere fra Syddansk Universitet og DTU samt Ericsson, TDC, HHLA Sky og en række andre partnere.

I Genius-projektet lykkedes for Ericsson at udvikle en helt ny metode til at monitorere dronerne i realtid på et live-netværk fra TDC NET. Det vil gøre det markant nemmere at foretage flyvninger uden for droneoperatørens synsfelt – også kaldet BVLOS (Beyond Visual Line Of Sight).

”Ved hjælp af netværket kan man lokalisere dronerne helt ned på centimeterniveau, og man kan frembringe et dynamisk overblik over, hvor mange telefoner og dermed mennesker, der befinder sig i et givent område. Det kan bruges til at lave risikovurderinger for flyvninger og styre dronerne uden om de områder med mange mennesker”, forklarer Lars Dittmann.

Studerende hædret for arktisk kommunikation

Årets IDA Connect Studerende-pris gik til Lucas Buhelt og Oliver Bredel for deres innovative løsning til at forbedre mulighederne for arktisk kommunikation.

Metoden er udviklet i forbindelse med deres bachelorprojekt og bygger på en LoRa-baseret netværksprotokol, der gør det muligt at sende kommunikation over flere hundrede kilometer i udfordrende arktiske miljøer.

Lars Dittmann forklarer, at forskere i Arktis typisk er nødt til at aflægge besøg ved hver enkelt sensor for at hente data med hjem, men at man med den specialbyggede netværksprotokol kan spare både tid og kræfter.

”Dette projekt repræsenterer et betydeligt teknologisk fremskridt inden for dataopsamling i arktiske miljøer. Det giver store tidsbesparelser og mulighed for at få realtidsopdateringer, hvilket reducerer risikoen for datatab, som kan opstå, når prober vælter eller beskadiges af dyreliv”, forklarer Lars Dittmann.